Som frisør er du i skarp konkurrence med andre dygtige frisører. Derfor er en fremragende ansøgning afgørende for at lande drømmejobbet i en god salon. Enhver fordel din ansøgning kan give dig, er essentiel.
I denne guide gennemgår vi, hvordan du skal strukturere din ansøgning og hvad den skal indeholde. Så er du klædt godt på til at skrive den bedst mulige frisør-ansøgning!
Hvad skal en ansøgning som frisør indeholde?
En ansøgning er ikke lige så låst i strukturen, som dit CV. Der er dog stadig en struktur, du skal følge. Nedenfor kan du se, hvilke afsnit din ansøgning skal indeholde. Det vil hjælpe dig med at opdele skriveprocessen, så din ansøgning er nem at forstå. Så kan arbejdsgiveren hurtigt kan se, hvad du prøver at sige. Her er de vigtigste elementer:
- Sidehovedet. Din ansøgning skal indeholde dine kontaktinformationer og dato. Det skal være overskueligt, så man nemt kan se, hvordan man kan kontakte dig.
- Indledende hilsen. Skab en fordel ved at adressere modtageren så direkte som muligt. Det gør ansøgningen mere personlig.
- Introduktion. Introducér dig selv så positivt som muligt, og beskriv din begejstring for den stilling, du søger.
- De midterste afsnit. Dette er hoveddelen i din ansøgning. Beskriv din relevante erfaring, kompetencer og hvad du har opnået i dine tidligere stillinger som frisør. Fremvis og understreg, hvordan din erfaring passer til den stilling, du søger.
- Afsluttende afsnit. Brug det afsluttende afsnit til at gøre ekstra opmærksom på, hvorfor du er perfekt til stillingen og til at opfordre arbejdsgiveren mere eller mindre direkte til at invitere dig til samtale.
- Signatur. Afslut med en professionel hilsen og husk at inkludere dit navn.
Din ansøgning skal maksimalt være én side, og skabe en god fortælling om, hvordan og hvorfor du passer perfekt til den stilling, du søger. Du kan finde mere information i vores guide om, hvordan man skriver en ansøgning.
Mangler du mere inspiration til din ansøgning, så tjek vores relaterede guides ud herunder:
Kære fr. Bang-Pedersen,
Da jeg forlod min tidligere arbejdsgiver og flyttede til København, kom i over to år 77 % af mine kunder tilbage til mig for at blive klippet og få deres hår stylet. Loyalitet fortjener man ved at yde fantastisk service, altid sætte kunden i centrum, samt lytte til dem og forstå deres ønsker og behov.
At være positiv og produktiv er to af mine vigtigste kvaliteter i mit arbejde. Man skal forstå kundens ønsker i det øjeblik, hvor de beskriver deres ideelle klipning/frisure, og så kan man arbejde så effektivt som muligt. Når de ser, at alt
går efter planen, kan de slappe af og tale med dig om det, de tænker på. Jeg har endda taget et aftenskolekursus i psykologi, fordi samtalerne nogle gange blev ret sofistikerede.
At se mine kunder gå fra frisørsalonen glade og tilfredse (i alle henseender) er afgørende for min trivsel på arbejdspladsen.
Jeg tilbyder hele spektret af hårpleje og supplerende tjenester, herunder klipning, farvning, blowout, lyse hårstriber, samt lejlighedsvis manicure, ansigtsbehandlinger og voksbehandling. Jeg er stolt af at være på forkant med udviklingen i branchen og har deltaget i over 40 kurser og seminarer om de seneste teknologier og teknikker.
- Har til enhver tid en kundebase på over 70 kunder (ordrebogen er i gennemsnit fyldt op til 95 %);
- Sælger skønhedsprodukter til en gennemsnitsværdi af 27.500 kr. om måneden til kunder;
- Jeg har fået min YouTube-kanal HairHighlights til at vokse til 15.000 abonnenter på to år.
Begge mine tidligere arbejdsgivere var i en lignende niche som Deres frisørsalon, og jeg er vant til at arbejde resultatorienteret og ekspedere travle unge fagfolk på en arbejdsplads, der er præget af et højt tempo. Jeg ser frem til at få mulighed for at kigge ind i Deres salon og måske lave nogle prøveklipninger, så De selv kan se og vurdere min hairstylingkunst.
Med venlig hilsen,
Camilla Vendelboe
Introduktionen til ansøgningen
Arbejdsgivere får mange ansøgninger. Det betyder, at din frisør-ansøgning skal fange opmærksomheden fra start og komme til sagen — hurtigt.
Start med at fortælle, hvad du opnåede i din sidste stilling. Som frisør bliver du målt på kompetencer og kundeservice, så sørg for, at din ansøgning fremviser dine stærkeste kompetencer lige fra starten. Det kan f.eks. vises gennem resultater som i eksemplet herunder:
Kære Lone,
Jeg er en passioneret og entusiastisk frisør, der er begejstret over den stilling, I har slået op. I min sidste stilling som frisør hos Gun-Britt var jeg den mest bookede medarbejder, og var i gennemsnit booket 95% af tiden, samtidigt med, at jeg havde den højeste tilfredshedsrate blandt kunderne. Jeg håber meget, at jeg gennem en stilling hos jer kan bidrage med lignende resultater.
Hej, jeg hedder Anna og jeg så stillingen som frisør hos jer. Jeg har tidligere arbejdet som frisør for Gun-Britt, så jeg synes jeg er en god kandidat til stillingen.
Sørg for ikke at virke uprofessionel eller ukonkret i din introduktion, som vist i eksemplet ovenfor. Det sidste du ønsker er at gøre et dårligt indtryk.
Når du bruger konkrete eksempler styrker du din troværdighed i rollen, og viser direkte, hvad du kan opnå. Du giver også arbejdsgiveren lyst til at læse mere for at se, hvad du ellers indeholder.
Kære fr. Bang-Pedersen,
Da jeg forlod min tidligere arbejdsgiver og flyttede til København, kom i over to år 77 % af mine kunder tilbage til mig for at blive klippet og få deres hår stylet. Loyalitet fortjener man ved at yde fantastisk service, altid sætte kunden i centrum, samt lytte til dem og forstå deres ønsker og behov.
Frisør-ansøgningens midterste afsnit
De midterste afsnit skal udføre følgende opgaver:
- Fremhæve dine kompetencer og din erfaring
- Vise, at du er et perfekt match til den arbejdsplads du søger hos
- Virke gribende og efterlade et stærkt indtryk
- Slutte af med en klar opfordring til at handle på din ansøgning, så arbejdsgiveren føler, han/hun bliver nødt til at tale med dig
At være positiv og produktiv er to af mine vigtigste kvaliteter i mit arbejde. Man skal forstå kundens ønsker i det øjeblik, hvor de beskriver deres ideelle klipning/frisure, og så kan man arbejde så effektivt som muligt. Når de ser, at alt
går efter planen, kan de slappe af og tale med dig om det, de tænker på. Jeg har endda taget et aftenskolekursus i psykologi, fordi samtalerne nogle gange blev ret sofistikerede.
At se mine kunder gå fra frisørsalonen glade og tilfredse (i alle henseender) er afgørende for min trivsel på arbejdspladsen.
Jeg tilbyder hele spektret af hårpleje og supplerende tjenester, herunder klipning, farvning, blowout, lyse hårstriber, samt lejlighedsvis manicure, ansigtsbehandlinger og voksbehandling. Jeg er stolt af at være på forkant med udviklingen i branchen og har deltaget i over 40 kurser og seminarer om de seneste teknologier og teknikker.
- Har til enhver tid en kundebase på over 70 kunder (ordrebogen er i gennemsnit fyldt op til 95 %);
- Sælger skønhedsprodukter til en gennemsnitsværdi af 27.500 kr. om måneden til kunder;
- Jeg har fået min YouTube-kanal HairHighlights til at vokse til 15.000 abonnenter på to år
Første af de midterste afsnit: hvorfor du egner dig til stillingen (kompetencer & erfaring)
Først skal du beskrive dine stærkeste kompetencer og erfaringer for at vise, at du er et perfekt match til stillingen.
Her er nogle tips til, hvordan du bedst muligt fremhæver dine kompetencer på en gribende måde:
- Highlight din uddannelse. Som frisør kan du være uddannet eller selvlært. Hvis du er uddannet frisør, så beskriv, hvilken type klipning du er bedst til, samt hvordan du har videreudviklet dine kompetencer efter uddannelsen.
- Kundeservicekompetencer. En stor del af dit arbejde som frisør er kundeservice. Fortæl, hvordan du med dine kommunikationsevner sørger for, at dine kunder altid får den frisure de efterspørger, eller hvordan din kommunikation gør, at du laver færre fejl.
- Trends og teknik. Moden skifter hele tiden i frisør-branchen. Sørg for at fortælle, hvordan du altid er med på de nyeste trends og arbejdsmetoder.
- Fleksiblitet og multi-tasking. Frisører laver meget andet end at klippe. Sørg for at understrege, hvor god du er til at have flere bolden i luften. Beskriv, at alle dine opgaver bliver udført tilfredsstillende, så alle kunder føler sig godt behandlet.
- Logistisk eller oplærende erfaring. Det kan være, du har hjulpet til med at holde butikken ren, eller købe varer hjem. At holde en frisørsalon åben kræver mange forskellige opgaver. Beskriv, hvordan du har erfaring med alle dele af arbejdet som frisør.
Det andet af de midterste afsnit: Skræddersy til arbejdsgiver
Det er vigtigt, at din ansøgning er målrettet til virksomheden. Undersøg salonen og udvælg de ting i deres beskrivelse af dem selv, som du synes matcher.
Fremvis dine kompetencer og personlighed, så det matcher det de efterspørger. Vis, at du både fagligt og personligt er et godt match for virksomheden.
I dette eksempel kigger vi på Stuhr. På deres hjemmeside står følgende pointer, som kan bruges i en ansøgning:
- Udadvendt og kreativ
- Pligtopfyldende og stabil
- Godt overblik
Brug disse pointer til at underbygge dine egne kompetencer og erfaring i din ansøgning, også gennem personlige historier. Sørg for at understrege, at dine kerneværdier stemmer overens med deres.
"Som frisør elsker jeg at arbejde i et moderne og visionært arbejdsmiljø. Jeg elsker at møde mennesker og være social, så jeg blev enormt glad da jeg så, at det er en af de ting, I vægter højt. Lige siden jeg blev uddannet har jeg syntes, det er vigtigt at turde være kreativ og tro på sig selv. Derfor ville jeg være glad for at kunne bidrage til, at Stuhr bliver ved med at være Danmarks største frisørkæde.
Det er også vigtigt for mig, at kunden føler sig hørt og forstået. Jeg ser empati og kommunikation som en essentiel del af vores virke. Kunden skal være tilfreds med det, vi leverer, så jeg gør en dyd ud af at sørge for, at kunden er helt tilfreds med mit arbejde. Det betyder, at jeg gerne tager mig ekstra god tid til at snakke med kunden om, hvad deres vision er.”
Opfordring til handling & konklusion: Slut stærkt af
I afslutningen på din ansøgning skal du gentage dine nøglepointer og din entusiasme for stillingen.
Sørg for at opfordre til, at arbejdsgiver inviterer dig til samtale, så I kan snakke om, hvordan du udfører hvervet som frisør ansigt til ansigt.
Udtryk også din taknemmelighed for den tid, de har brugt på din ansøgning. Det fremviser både dine gode manerer og din interesse for stillingen.
Slut af med en klar og tydelig invitation til at snakke yderligere sammen omkring stillingen.
“Jeg vil meget gerne diskutere min profil og mine kompetencer som frisør i en samtale, så I bedre får en fornemmelse af, hvordan jeg vil passe ind hos jer.
Tak for jeres tid og overvejelse af min ansøgning. Jeg ser frem til at høre mere fra jer i forbindelse med næste skridt i ansættelsesprocessen.”
Afslut med dit navn og en professionel hilsen, f.eks. ”Bedste hilsner” eller ”Venlig hilsen”.
Frisør-ansøgning uden erfaring
Som tidligere nævnt er det ikke alle frisører, der er uddannet. Det betyder, at du godt kan blive frisør uden erfaring. Her skal du i stedet fremhæve andre kompetencer, der gør dig til en god kandidat.
Du kan fokusere på:
- Overførbare kompetencer. Vis, hvordan dine kompetencer fra tidligere stillinger gør dig i stand til at blive en dygtig frisør. Måske har du kundeserviceerfaring? Beskriv, hvordan dine gode kommunikationsevner og og bløde kompetencer er gode fordele i en stilling som frisør.
- Din villighed til at lære. Som frisør uden erfaring skal du lære på jobbet. Der er masser af stillinger, hvor du kan lære dig de tekniske kompetencer, hvis du selv er villig og nysgerrig på at lære dem. Beskriv derfor, hvordan du ville elske at blive så dygtig en frisør som muligt, og at du gerne lægger en ekstra indsats, så du bliver god hurtigt.
- Nævn dit frivillige arbejde. Hvis du har arbejdet frivilligt taler det bestemt til din fordel. Beskriv, hvad du lavede og hvorfor det var lærerigt for dig.
- Inkludér fritidsinteresser. Sørg for at nævne, hvis dine fritidsinteresser giver dig en fordel. Hvis du f.eks. har en stor interesse i teater, og derfor er vant til at style parykker og frisurer på skuespillerne, kan det være en fordel i dit nye arbejde som frisør.
Brug emner der beskriver dine styrker som person til at gøre op for din manglende erfaring i jobbet og til at give en idé om, hvilken frisør du kan blive, hvis de vælger dig. Her kan du læse mere om at skrive en ansøgning uden erfaring.
ATS står for Applicant Tracking Systems. ATS-algoritmer scanner ansøgninger for nøgleord, der matcher jobbeskrivelsen, og rangerer dem efter antal nøgleord. Kun de højest rangerede ansøgninger kommer igennem screeningen og går videre til et ansættelsesudvalg. Resten bliver slettet.
Se efter nøgleord i stillingsopslagets og brug dem i din ansøgning for at komme igennem screeningen.
Et frisør-stillingsopslag kan f.eks. liste følgende krav:
- “Serviceminded”
- “Mødestabil”
- “Kreativ”
- “Udadvendt”
- “Gode kommunikationsevner”
Opsummering af en frisør-ansøgning
Som frisør er en fremragende ansøgning nødvendig, når du søger drømmejobbet. Brug derfor vores professionelt designede ansøgningsskabeloner. Vores guider hjælper dig med at tilpasse ansøgningen til arbejdspladsen og jobbet og bestå ATS screeningen.
Skriv en vindende ansøgning med cv.dk!