Som sygeplejerske er du en heroisk førsteansvarlig på frontlinjerne i kampen mod alle sygdomme, der truer os på livet. Og der har aldrig nogen sinde været mere brug for dine overlegne kompetencer. Under den globale coronaviruspandemi har der været meget tale om, hvilke jobs der er vigtige. Og dit job står øverst på listen. En nylig overskrift på healthaffairs.org lyder: “Der er næsten ikke nok sygeplejersker til at håndtere bølgen af coronaramte patienter.”
I artiklen bemærkes, at selv hvis man kunne fordoble antallet af senge på intensivafdelingerne, så var der næsten ikke nok sygeplejersker til at arbejde på dem. Og selv om nogle sygeplejersker kan blive flyttet over til intensivafdelingerne for at pleje kritisk syge COVID-19-patienter, vil dette skabe mangel på personale på hospitalets andre afdelinger, hvor der stadig er stort behov for sygeplejersker.
Et andet problem er, at sygeplejersker for tiden kan være ligeligt fordelt blandt den samlede befolkning, men coronavirus-udbruddet er meget værre på nogle steder end andre. Dette kan skabe behov for en migration af sygeplejersker til de steder, hvor behovet for dem er størst. Et yderligere problem er, at 15% af sygeplejerskerne har børn, men ingen familiemedlemmer, der kan passe dem, og lukningen af skoler og dagplejecentre gør det meget vanskeligt for dem fortsat at møde op på arbejdet. Alt dette varsler om en hidtil uset tendens i sygeplejefaget - efterspørgslen efter sygeplejersker, der hurtigt overgår udbuddet.
Uanset om du er en registreret sygeplejerske eller lige har afsluttet sygeplejeskolen, står du over for et jobmarked, hvor der er hårdt brug for dig. Og hvis du er parat til at risikere dit eget helbred for at helbrede andre, fortjener du det bedste job, du kan få. Vi hos CV.dk er specialister i at hjælpe folk med at finde de job, der passer til dem. Vi har længe understreget behovet for at skabe et fremragende cv, og vi har skabt en detaljeret vejledning til sygeplejersker, der vil gøre det. I denne vejledning i at skrive cv’er til sygeplejersker konstateres det, at job i sundhedssektoren i USA allerede i 2018 overgik job i produktionen og detailhandlen for at blive den største beskæftigelseskilde i landet.
Vi tilbyder også en cv-bygger og cv-skabeloner , som sætter alle i stand til at oprette et professionelt, gennemprøvet cv, der vil give resultater.
Opbygningen af en ansøgning for sygeplejersker og eksempler:
En god ansøgning for sygeplejersker eller stort set enhver anden beskæftigelse, følger samme basisstruktur:
- Overskrift
- Indledning
- Brevets hovedtekst
- Afslutning
- Underskrift
Du kan finde en detaljeret rådgivning om hver af disse i vores generelle vejledning “S ådan skriver man en ansøgning ”.
Overskrift
Måske den dummeste fejl, du kan begå i en ansøgning (eller et cv), er at udelade dine kontaktoplysninger, så arbejdsgiveren ingen idé har om, hvordan han/hun kan kontakte dig. Hvis du sender ansøgningen via e-mail, tror du måske, at arbejdsgiveren bare kan trykke på “Svar”. Men hvis din e-mail videresendes eller udskrives for at dele den med andre beslutningstagere, kan din e-mailadresse let gå tabt. Gør det ikke svært for arbejdsgivere at finde ud af, hvordan de kan kontakte dig!
Indledning i ansøgning
Mange ansøgninger begynder sådan: “Jeg søger hermed stillingen som xxx, fordi….” Vent lige et øjeblik! De ved allerede, hvorfor du skriver til dem. Hvis du ikke havde skrevet, ville de ikke have dit brev liggende foran sig. Søg og slet sætningen “Jeg søger...” fra alle ansøgninger, du sender. Indledningen er af altafgørende betydning. Du skal få en flyvende start ved at skrive én udtryksfuld og ærlig sætning, der både beskriver det job, du søger, og giver et tydeligt vink om dine kvalifikationer.
Som registreret sygeplejerske med 12 års erfaring fra travle hospitaler i Aalborg og København vil jeg gerne tilbyde mine tjenester som senior sygeplejerske på intensivafdelingen.
Afslutning og underskrift
Din afslutning bør indeholde en opfordring til handling. Du er ivrig efter at høre fra dem, du vil med glæde planlægge en jobsamtale, eller måske foreslår du at ringe til din fremtidige arbejdsgiver i næste uge. Her skal du virke som en energisk, selvsikker og beslutsom person uden at lyde anmassende eller som om du har krav på jobbet. Afslut med en stærk bemærkning, så læseren utvivlsomt er klar over, at du har en seriøs interesse for jobbet og at du bør tages alvorligt som kandidat.
Vigtige punkter
- Din ansøgning er din personlige præsentation for en ansættelseschef, og din “elevatortale”, der forklarer, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen.
- Medmindre du specifikt bliver bedt om ikke at indsende en ansøgning, skal du altid betragte ansøgningen som en uundværlig del af en jobansøgning.
- Følg den korrekte opbygning for ansøgningen, og sørg for, at hver del af dit brev opfylder det formål, som det skal.
- Brug følelsesmæssigt sprog til at udløse en personlig respons, opvejet af et faktuelt og rationelt sprog, som placerer dig som den rigtige kandidat.
- Brug den rigtige tone, undgå klichéer og sørg for, at dit dansk er fejlfrit.
- Undgå formateringsfælder - lad være med at “improvisere” ved at bruge din egen teksteditor, finurligt design eller usædvanlige skrifttyper.
Den bedste måde at undgå alle disse fejl på er at anvende de gennemprøvede skabeloner og den professionelle vejledning på CV.dk. Vi kan ikke skrive ansøgningen for dig, men vi fjerner gætteriet fra dette vigtige element i din jobansøgning.