Der var en tid, hvor dit CV altid blev kigget igennem af et menneske, når du søgte en stilling. Men det bliver mere og mere almindeligt, at arbejdsgivere og virksomheder bruger ATS-programmer til at scanne CV’er, før der er et menneske der kigger på dem.
Nu sidder du måske og er helt overrasket, fordi du aldrig har hørt om ATS-programmer før. Bare rolig, i denne blog forklarer vi, hvad ATS-programmer helt præcist er, og hvordan du optimerer dit CV, så du kommer igennem screeningen.
Hvad er ATS?
De fleste stillingsopslag får over hundrede ansøgninger, og nogle endda langt mere end 100. For at optimere tidsforbruget er mange HR-afdelinger derfor begyndt at bruge Applicant Tracking Systems (ATS), som er software der hjælper med at scanne og rangere ansøgninger og CV’er.
Hvordan virker det så?
- Arbejdsgiveren indtaster detaljer, f.eks. stillingsbetegnelsen, jobtitlen, vigtige kompetencer og andre nøgleord i softwaren.
- Når der kommer ansøgninger scanner ATS-softwaren dem for at se, om de indeholder de indtastede nøgleord, og rangerer dem efter, hvor mange eller få der er.
- Arbejdsgiveren får så en liste over de rangerede ansøgninger, som de så enten vælger fra eller søger i for at finde ansøgninger med specifikke nøgleord.
Som du kan læse, så hjælper ATS-softwaren altså med at sortere CV’er, så arbejdsgiveren nemmere kan udvælge, hvilke ansøgninger der bedst matcher de opstillede krav.
Eksempler på ATS-optimerede CV’er og skabeloner
Shanghai ATS-skabelon
Dedikeret afsnit til præstationer, så du kan fremhæve de vigtigste succeser i et ATS-venligt format.
Athen ATS-skabelon
En skabelon med et rent og letlæseligt udseende, der gør det nemt for ATS-softwaren at scanne.
Prag ATS-skabelon
Fremvis dine professionelle kompetencer i det fremhævede kompetence-afsnit.
Bruxelles ATS-skabelon
Et simpelt look i to farver, optimeret så ATS-softwaren nemt kan scanne det. Nemt at læse, og fremhæver din erhvervserfaring.
Sådan laver du et ATS-venligt CV
Det kan være svært at optimere et CV til ATS-softwaren. Derfor har vi udviklet vores CV-bygger, så den også optimerer dit CV til ATS-screeningen. Samtidigt kan du vælge mellem vores mange skabeloner, der alle har et professionelt udseende og som skaber nysgerrighed hos læseren.
Hvis du gerne vil gøre det uden at bruge vores CV-bygger, så kommer her vores tre bedste råd til, hvordan du bedst muligt sikrer, at dit CV kommer gennem ATS-screeningen:
1: Gennemlæs jobopslaget grundigt
Hvis du ikke er opmærksom på, hvad arbejdsgiveren kigger efter til stillingen, så er dine chancer for at få jobbet meget små. Derfor er det ekstra vigtigt, at du læser jobopslaget grundigt, og gerne flere gange, så du har et klart billede af, hvad arbejdsgiveren forventer.
Her er to ting, du skal kigge efter når du læser jobopslaget:
- Brug deres sprog. Notér de specifikke formuleringer, der bliver brugt. Hvis de skriver ”search engine optimization”, så skriv både det og forkortelsen ”SEO”. Husk, at ATS-softwaren scanner for præcise ord, og det er ofte dem, arbejdsgiveren selv bruger.
- Lav din research. Er jobopslaget kort eller helt fraværende? Intet problem. Kig i stedet på virksomhedens hjemmeside, andre branche-hjemmesider eller deres sider på sociale medier for at se, hvilket sprog de typisk anvender.
Ved at matche dit CVs formuleringer til deres forventninger skiller du dig ud fra mængden og vækker arbejdsgiverens nysgerrighed!
2: Match dine kompetencer med jobbeskrivelsen
Når du har noteret, hvilke kompetencer arbejdsgiveren anser som de vigtigste, så lav en liste over dine kompetencer og se, hvor de matcher. Hvis arbejdsgiveren f.eks. efterspørger ”stærke kommunikationsevner”, så tænk over, hvor du har fået og brugt dine kompetencer inden for kommunikation.
ATS-softwaren scanner selvfølgelig kompetence-afsnittet i dit CV, så det er vigtigt, at de kompetencer du noterer her er relevante for stillingen. Derudover skal du også forsøge at flette disse kompetencer ind gennem resten af CV’et, f.eks. i ansættelseshistorikken, og give konkrete eksempler på, hvordan du har brugt disse kompetencer i praksis. Sørg selvfølgelig for at prioritere de kompetencer, som jobopslaget nævner.
Hvis du ikke har alle de kompetencer der efterspørges, så lad være at gå i panik. Lav i stedet en liste over andre af dine kompetencer, som du synes er relevante for stillingen og giv eksempler på dem i stedet. Brug igen konkrete eksempler i stadig for vage beskrivelser. Hvis der f.eks. står ”erfaring med ledelse” i jobopslaget, så kan du skrive det sådan her: ”Ledte et team på 15 ansatte og øgede teamets produktion med 10%”.
3: Skriv det ATS-venlige CV
Nu er du klar til at skrive dit ATS-venlige CV. Husk, at et fremragende CV ikke blot handler om informationen i CV’et, men også om, hvordan det er opsat. Hver sektion skal have en overskrift og være overskueligt opsat.
Det er bedst at holde sig til et CV-format med én kolonne. Nogle ATS-programmer kan godt læse CV’er med to kolonner, men det er ikke alle, og det vil være ærgerligt at misse drømmejobbet på den baggrund.
De 6 elementer i et ATS-venligt CV
- Sidehoved. Dit CV skal indeholde dine kontaktinformationer øverst på siden. Start med dit navn, telefonnummer, email, bopæl (by, ikke adresse) og LinkedIn-profil (hvis aktiv) og et link til din portefølje, hvis det er relevant. Sørg for, at det er nemt og overskueligt sat op, så arbejdsgiveren kan få fat i dig!
- Profil/resumé. Dette afsnit skal være en kort beskrivelse af dine kompetencer, erfaring eller karrieremål. Hold afsnittet på tre til fire sætninger. Det er her du kan gøre et stærkt første indtryk. Hvis du er nyuddannet, så overvej det funktionsopdelte CV i stedet.
- Erhvervserfaring. Notér dine ansættelser i omvendt kronologisk rækkefølge. Til hver ansættelse skal du inkludere din stillingsbetegnelse, virksomheden du var ansat hos, virksomhedens placering og ansættelsens start- og slutdato. Brug punktopstilling til at fremhæve dine resultater og ansvarsområder, så arbejdsgiveren kan se, hvad du kan bidrage med.
- Kompetencer. Fremhæv de kompetencer, der gør dig til et perfekt match til den stilling du søger. Inkludér både hårde og bløde kompetencer.
- Formel uddannelse. Skriv al formel uddannelse, der er relevant for den stilling du søger. Notér titel og niveau på uddannelsen, hvor du har studeret og hvornår du dimitterede.
- Uddannelse. Skriv både formel og uformel uddannelse, der er relevant for den stilling du søger. Notér titel og niveau på uddannelsen, hvor du har studeret og hvornår du dimitterede.
- Øvrige sektioner (valgfri). Her kan du tilføje afsnit der styrker din egnethed til stillingen du søger. Det kan f.eks. være frivilligt arbejde, hobbyer, priser eller en portefølje, hvis du er i en kreativ branche. Se denne del af dit CV som en mulighed for at udbygge din profil, så arbejdsgiveren lærer dig bedre at kende.
Hvis du har brug for mere hjælp til at skrive dit CV, så læs vores guide til, hvordan du skriver du et CV.
Nøglepunkter til at optimere dit CV til ATS-screening
- Flet nøgleord fra jobopslaget ind gennem hele CV’et
- Brug kraftige handlingsverber i eksempler
- Beskriv dig selv som én der opnår resultater. Fokusér på at kvantificere og konkretisere dine resultater, hvor end det er muligt
- Du behøver ikke at inkludere et foto. Det er ikke et krav, og kan i stedet ende med, at du bliver aldersdiskrimineret.
- Målret hvert CV til den aktuelle stilling
- Sørg for at dit CV er formateret korrekt, så du bruger samme font og skriftstørrelse i hele dokumentet
- Husk de 3 K’er: Korrekturlæsning, korrekturlæsning, korrekturlæsning!
Hvordan konverterer jeg mit CV til et ATS-venligt CV?
Det ville være skønt, hvis man kunne bruge magi til at gøre et CV ATS-venligt, men ak, det kan man ikke. Men bare rolig, vi har noget der er næsten lige så godt!
Vores CV-bygger er nemlig bygget til at optimere dit CV til ATS-screeningen, og samtidigt sørge for, at det ser professionelt ud. Lad os se, hvor nemt det er!
Trin 1: Vælg, hvor du vil starte. Hvis du vil starte helt fra bunden, så vælg ”Opret nyt CV”. Vil du hellere bruge en AI-assistent til at hjælpe dig med at skrive dit CV, så vælg ”Opret med AI”. Har du allerede valgt en skabelon, så vælger du bare ”Brug et eksempel, som du synes om”. Og for at optimere et CV, du allerede har lavet, så vælger du ”Upload CV”.
Trin 2: Vælg en CV-skabelon. Vælg en skabelon du synes om, og som passer til din profession. Har du fortrudt dit valg? Intet problem. Du vælger bare en anden skabelon i CV-byggeren, uden at du mister det, du allerede har skrevet. Hvis du specifikt vil optimere til ATS, så vælg en af disse skabeloner, der fokuserer på netop ATS:
- Athen
- Bruxelles
- Prag
- Shanghai
Trin 3: Upload dit CV, eller tilføj dine informationer. Valget er dit. Husk at gennemlæse dit CV så du sikrer, at alle informationerne er korrekte, uden stavefejl og ser ud som du ønsker.
Trin 4: Download dit nye, ATS-venlige CV. Du kan både downloade som Word-fil eller i PDF-format. Så nemt er det!
Hvad er forskellen på et ATS-venligt CV og et ”normalt” CV?
Kort fortalt, så er et ATS-venligt CV designet til at komme nemt igennem ATS-screeningen, så du sikrer dig, at et rigtigt menneske ser det. Dette opnår du ved at matche de efterspurgte kompetencer med dine egne, og gøre CV’et nemt at scanne for softwaren. Jo mere utraditionelt eller over-designet dit CV er, jo sværere er det for ATS-softwaren at scanne.
Se f.eks. CV’et herover. Det kan sagtens være et fantastisk CV, og det er i hvert fald iøjnefaldende, men de mange farver og grafiske elementer kan gøre det svært for ATS-softwaren at få alle informationerne med.
Derfor er et ATS-venligt CV renere og klarere i udtrykket, og det indeholder nøgleord fra jobopslaget gennem hele dokumentet. Det bruger også simplere skrifttyper, som f.eks. Arial eller Times New Roman, som er nemme at scanne for ATS-softwaren.
Ofte stillede spørgsmål om ATS
Hvordan tjekker jeg, om mit CV er ATS-venligt?
For at tjekke, om dit CV er ATS-venligt, så kig efter følgende ting:
- Teksten er skrevet med en simpel skrifttype, som Arial eller Times New Roman.
- Der er brugt punktopstilling i stedet for lange passager med tekst.
- Der er ingen forstyrrende elementer, som grafer eller grafiske elementer.
- Sidehovedet og sidefoden er fri for skrift, som f.eks. fodnoter.
- Der er brugt standard-overskrifter, som ”Uddannelse” eller ”Ansættelseshistorik”
- Det indeholder nøgleord fra jobbeskrivelsen gennem hele dolkumentet.
Hvis du vil sikre, at dit CV er ATS-venligt, så brug en af vores ATS-venlige CV-skabeloner!
Hvordan ved jeg, om en arbejdsgiver bruger ATS-software?
Hvis du søger en stilling i en større virksomhed, så er der en høj chance for, at de bruger ATS-screening til ansøgningerne. Her er nogle tegn på, at en virksomhed sandsynligvis bruger ATS-software:
- Navnet på en ATS-software indgår i web-adressen. Det kunne f.eks. være iCIMS, Workday eller SuccessFactors.
- Ansøgningen skal sendes via en formular på en hjemmeside, i stedet for at du sender den via email.
- Hvis jobopslaget gentager visse ord flere gange gennem teksten.
- Hvis du bruger en online job-matchmaking-service.
Hvad er de mest almindelige fejl, når der gælder ATS-optimering?
Her er nogle af de mest almindelige fejl, du kan lave, når det gælder ATS:
- At skrive datoen på en utraditionel måde. Hold dig til DD/MM/ÅÅÅÅ eller notér kun måned og år, MM/ÅÅÅÅ.
- At skrive kun et nøgleords forkortelser, og ikke hele betegnelsen. F.eks. ”SEO” og ikke ”Search Engine Optimization”.
- At bruge utraditionelle eller overdrevne grafikker eller skrifttyper.
- At bruge utraditionelle overskrifter til afsnittene.
- At gemme CV’et i et forkert filformat, som .rtf, .pub, .png, .html eller .indd.
- At glemme at læse korrektur.
Hvad er det mest ATS-venlige CV-format?
Det mest ATS-venlige CV-format er det kronologiske format, hvor du noteret din seneste ansættelse først.
Det er nemt at læse for ATS-softwaren og fremviser dit karriereforløb nemt og overskueligt. Hvis du er nyuddannet eller vil skifte karriere, så overvej i stedet det funktionsopdelte format eller hybrid-formatet. Læs mere i vores blog om CV-formater.
Skal et ATS-venligt CV være i Word- eller PDF-format?
Som tommelfingerregel er Word-format bedst for ATS-softwaren, da det er nemt for softwaren at scanne og udvælge nøgleord. Det er samtidigt kompatibelt med alle platforme, og det gør det nemt for arbejdsgiveren at tilføje kommentarer i filen, his det er nødvendigt.
Hvis du er i tvivl, kan du også bruge PDF-format. Det sikrer, at dit CV ser ud præcis som du ønsker, og det fungerer med de fleste ATS-softwares. Husk altid at kigge i jobopslaget efter specifikke krav til filformater.
Hvor langt skal et ATS-venligt CV være?
ATS-softwaren kan godt scanne CV’er på to sider, men medmindre du er i en branche der kræver et meget detaljeret CV, så hold dig til én side.
Et CV på én side er i langt de fleste tilfælde optimalt. Det efterlader plads til de væsentlige elementer, uden at det bliver svært at læse på grund af pladsmangel.
Hvordan sikrer jeg, at mit ATS-venlige CV skiller sig ud?
Her er nogle tips til, hvordan du sikrer, at dit ATS-venlige CV skiller sig ud fra mængden:
- Identificer nøgleord fra jobopslaget. Brug disse nøgleord gennem hele dit CV, uden at det virker påtvunget.
- Giv kontekst og konkrete eksempler. Når du beskriver dine kompetencer, så sørg for at sætte dem i kontekst ved hjælp af konkrete eksempler.
- Du behøver ikke matche 100% af kravene. Du skal selvfølgelig ikke søge, hvis du kun lever op til få af de opstillede krav, men matcher du størstedelen af kravene, så kan det også være nok. Arbejdsgiveren ved godt, at det er usandsynligt, at én kandidat opfylder alle krav, og at du sandsynligvis skal udvikle nye kompetencer hos dem.
- Brug et simpelt format. Sørg for at bruge en simpel skrifttype og undgå fancy og forvirrende grafiske elementer.
- Undgå at bruge slang. ATS-softwaren kender med største sandsynlighed ikke den slang, der bliver brugt i din branche. Brug begreber som alle kender, så du sikrer dig, at ATS-softwaren finder dem.
Appellér til mennesket, der skal læse dit CV.
Selvfølgelig skal du tænke på ATS-softwaren, men det er kun halvdelen af opgaven. Dit CV skal helst læses af et menneske bagefter, så sørg for at dit CV er spændende og sammenhængende, og ikke kun tager højde for ATS-screeningen.