1. Hjem
  2. Blog
  3. CV
  4. Hvornår og hvordan du medtager referencer på et cv
Karl KahlerVictor Rentsch
Skrevet af Karl Kahler, Victor Rentsch

Hvornår og hvordan du medtager referencer på et cv

13 min læst
Hvornår og hvordan du medtager referencer på et cv
I denne blog redegør vi for, hvornår du skal og ikke skal medtage referencer på et CV, og hvor de skal placeres på CV’et, hvis du medtager dem, samt tips og eksempler.

Du har måske hørt, at netværk er essentielt i jobsøgning. En af de ting et netværk kan gøre for dig, er at fungere som referencer, når du søger en ny stilling. Men hvornår og hvordan skal du egentlig medtage referencer på dit CV?

I denne blog gennemgår vi alt omkring referencer. Vi kommer ind på følgende:

  • Hvad er referencer?
  • Skal du altid medtage referencer i dit CV?
  • Situationer, hvor du ikke bør medtage referencer
  • Situationer, hvor du bør medtage referencer
  • Hvordan du noterer referencer i dit CV

Lad os komme i gang!

Hvad er referencer?

Referencer er groft sagt:

En person, som kan (og vil) udtale sig om dig som medarbejder.

Det vil typisk være din nuværende eller tidligere arbejdsgiver eller chef, der kan fortælle om din måde at arbejde på og måske lidt om din personlighed. 

Målet er at underbygge og bekræfte nogle af de oplysninger, herunder kompetencer og personlige kvaliteter, som du selv præsenterer virksomheden for.

Ideelt set vil en god reference udtale sig positivt og med entusiasme om dig og din måde at arbejde på.

Referencer i form af personer har mere eller mindre erstattet den skriftlige anbefaling (anbefalingsbrevet), hvor man på forhånd har indhentet en skriftlig udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver, lærer eller lign.

Hvilken slags referencer kan bruges i dit CV?

Det er vigtigt at overveje, hvem du bruger som reference. Her kommer nogle gode råd til, hvem du med fordel kan bruge som reference:

  1. Arbejdsgiver: Det er oplagt at bruge din nuværende eller seneste arbejdsgiver (leder) som reference.
  2. Kollega: Hvis du har arbejdet tæt sammen med en kollega, og denne kan give et godt indblik i dine kompetencer og personlighed, så kan du med fordel liste dem som reference.
  3. Kunder eller leverandører: Har du arbejdet godt sammen med kunder eller eksterne leverandører, så kan du bruge dem som reference. Det kan være med til at give et andet perspektiv, end f.eks. en chef kan.

Sørg for ikke at bruge personer for tæt på dig, som familie eller personlige venner. Du vil gerne have, at din reference udtaler sig så objektivt som muligt!

Skal du altid medtage referencer i dit CV?

Nej, det er ikke altid en fordel at medtage referencer i dit CV. Referencer indeholder ofte personlige informationer, som ikke nødvendigvis skal videregives på må og få.

Udover hensyn til de personer du refererer, så skal du også tænke på plads. Et CV skal indeholde sidehoved, profiltekst, arbejdshistorik, uddannelse og kompetencer. Og så skal dit CV helst kun være én side. Så pladsen på den ene side er kostbar.

Hvis ikke det står direkte i jobannoncen, så skal du derfor overveje, om du skal have referencer med i første omgang, og hvis ja, om de skal stå på dit CV eller medsendes på en separat side.

Hvorfor er referencer ikke brugt ligeså meget i CVer som tidligere?

Som nævnt ovenfor handler det i høj grad om personlige informationer. Før i tiden var information ikke ligeså let tilgængeligt, som i nutidens højteknologiske samfund.

Forestil dig, at du sender dit CV til en stilling hos et kæmpe firma som Novo Nordisk, og accepterer, at de opbevarer dit CV ifølge GDPR-reglerne. Pludselig har rigtigt mange mennesker adgang til de data, du har skrevet ned. Novo Nordisk har 64.000 ansatte, og det er ikke sikkert, din gamle chef synes det er fedt, at hans/hendes kontaktinformationer kommer ud til så mange. For slet ikke at tale om risikoen for identitetstyveri, hacking eller andre kriminelle ting, man kan blive udsat for, hvis ens data er tilgængeligt på internettet.

Situationer, hvor du bør medtage referencer på dit CV

Ligesom med alle andre ting: Læs instruktionerne. Arbejdsgivere angiver ofte specifikke krav i deres stillingsopslag for at sikre, at ansøgerne gennemlæser annoncen grundigt. Hvis der står i stillingsopslaget, at du skal oplyse et vist antal referencer på dit CV, skal du selvfølgelig gøre det. Et stærkt netværk påvirker tilsyneladende deres beslutning, så sørg for at gøre informationen så tilgængelig som muligt.

Lad os kigge på nogle situationer, hvor det er en god ide at medtage referencer:

✅ JA: Der bedes om referencer i jobopslaget

Denne situation giver sig selv. Står det noteret i jobopslaget, at du skal medtage referencer, så gør du det selvfølgelig. Husk at tjekke, om der står andre specifikke ting vedrørende referencer også.

✅ JA: Du har plads til referencer på CV’et

Hvis din drømmearbejdsgiver vil have referencer, skal de selvfølgelig med. Men hvad hvis dit CV på én side allerede er godt proppet med vigtige oplysninger? Her kan du medtage dine referencer i et følgebrev eller e-mailen med ansøgningen. 

Hvis du skriver dem på dit CV, måske fordi du har været kreativ med formateringen, så sørg for at det fungerer. Margenerne er et glimrende sted for denne type ekstra indhold. Referencer på et CV skal ikke se uoverskueligt ud.

Eksperttip

Skal jeg medtage referencer, hvis mit CV er for kort?

Kort sagt: Nej. Hvis du er nyuddannet eller ny i branchen så fremhæv i stedet din uddannelse, kompetencer eller profiltekst. Fortæl din historie med dine ord, og vent med referencer til du har fået et stærkt netværk, hvor referencerne giver mere værdi til dit CV og ikke bare står  der for at fylde siden ud.

✅ JA: Du blev inviteret til jobsamtale takket være dit netværk

Hvis nogen i dit netværk har anbefalet dig til arbejdsgiveren, er det en god idé at medtage deres navne og information tydeligt. Selvom personalechefen allerede har haft kontakt med din forbindelse, er en “blød” påmindelse altid en god idé. Ansættelsesprocedurer kan være kaotiske, så en reminder om din forbindelse kan hjælpe dig godt på vej!

✅ JA: Referencen er førende i branchen

Kender du, eller har du samarbejdet med nogen, som er en kendt person i branchen? Hvis din reference er en højt respekteret figur i din branche, og han/hun i forvejen har accepteret at anbefale dig, kan det få dit CV til at skille sig ud. Men gem denne værdifulde kontaktperson til meget specielle situationer, så du ikke slider for meget på forbindelsen!

✅ JA: Din branche er afhængig af referencen

En sidste situation, hvor det kan være en god idé at tilføje referencer på et CV, er hvis din branche er afhængig af netværk. Det kan være i kreative eller teknologisk orienterede brancher, som har vist sig at være meget netværksafhængige. Det kan også være tilfældet i virksomheder, der arbejder inden for politik, salgsbranchen og management-rådgivning.

Situationer, hvor du IKKE bør medtage referencer på dit CV

Hvis der i stillingsopslaget ikke specifikt anmodes om referencer, så overvej, hvorfor du gerne vil medtage referencer på dit CV. Mange steder bruges referencer først til sidst i ansættelsesprocessen, og derfor kan du med fordel angive referencer senere, hvis det er nødvendigt. 

Her nogle situationer, hvor det ikke er en god idé at medtage referencer:

❌ NEJ: Du er ny i branchen

Hvis der ikke specifikt anmodes om referencer, og du er nyuddannet, frarådes det at gøre dit netværk til CV’ets højdepunkt. Som nyuddannet har du sandsynligvis ikke et stærkt netværk endnu. Det bygger du op med tiden, så medmindre der specifikt efterspørges referencer på CV’et, så undgå at medtage dem.

❌ NEJ: Færre end tre referencer

Tre faglige referencer er den generelle tommelfingerregel. Hvis du oplyser færre, kan det se ud som om, du ikke har megen erhvervserfaring eller utilstrækkeligt antal personer, som vil anbefale dig. Medtag mindst tre referencer, medmindre andet bliver efterspurgt. Og igen, sørg for at læse instruktionerne i stillingsannoncen - hvis der kun bedes om to referencer på CV’et, så medtag kun to.

❌ NEJ: Du har endnu ikke spurgt dine referencer

Sørg altid for at spørge dine referencer, før du medtager dem. Dette er ikke bare almindelig praksis, men det forhindrer også forvirrende eller ubehjælpelige samtaler. Selv hvis din tidligere chef elskede at samarbejde med dig, er han muligvis ikke så positiv om dig, når han bliver overrasket af en pludselig telefonopringning. 

En forberedt reference viser også din potentielle arbejdsgiver, at du tog dig tid til at tale med dem i forvejen. Bed om tilladelse fra dine referencer ved at ringe til dem eller sende dem en e-mail, eller personligt, hvis det er muligt. Sørg for at takke din reference personligt for at de tog sig tid til at hjælpe dig.

❌ NEJ: Hvis du kan medtage det andetsteds

I visse tilfælde kan referencer kun listes på CV’et. For eksempel, hvis du skal ansøge via en online-portal og dit CV er det eneste dokument, der kan vedhæftes som fil. I dette tilfælde kan det være umagen værd at bruge al den plads, du har. Hvis du er usikker på, om du får plads til de andre kategorier, så undlad referencer på CV’et. Tit beder personalechefer kun om referencer efter en vellykket jobsamtale, så du behøver ikke spilde plads på forsiden.

Gør
  • JA: Der bedes om referencer i jobopslaget
  • JA: Du har plads til referencer på CV’et
  • JA: Du blev inviteret til jobsamtale takket være dit netværk
  • JA: Referencen er førende i branchen
Gør ikke
  • NEJ: Du er ny i branchen
  • NEJ: Færre end tre referencer
  • NEJ: Du har endnu ikke spurgt dine referencer
  • NEJ: Hvis du kan motivere det andetsteds

Sådan lister du referencer på et cv

Hvis du hører til en af disse “Ja”-kategorier, og du er klar til at medtage referencer på et CV, skal du skrive følgende informationer om dine referencer:

  • Fulde navn
  • Stilling
  • Virksomhed
  • Telefonnummer (helst mobil)
  • E-mailadresse.

At vælge den rette CV-skabelon og det rette format er af afgørende betydning. Dit CV, inklusive referencer, skal være i letlæseligt format. Når referencer anvendes, anføres de som regel nederst på cv’et. Selvom de kan gøre indtryk på læseren, er referencer prikken over i’et efter din erhvervserfaring, dine kompetencer og uddannelsen. At kende de rette personer kan være afgørende for at få en fod inden for døren og blive inviteret til jobsamtale. Vær aldrig bange for at bruge dit netværk, selvom det kan føles lidt ubehageligt.

Eksperttip

Referencer kan oplyses efter aftale

Denne vending var tidligere meget populær, men bliver i dag set som værende ubrugbar information. En kommende arbejdsgiver går automatisk ud fra, at du har referencer som du kan nævne, hvis det bliver nødvendigt. Derfor bliver sætningen ofte set som fyld på et CV, der ikke tilfører nogen reel værdi.

Opsummering

Referencer skal ikke altid medtages på dit CV. Dine referencer vil sandsynligvis ikke have deres personlige informationer spredt for meget rundt, så sørg for overveje, hvornår og hvordan du bruger referencer.

Hvis der står i jobopslaget, at du skal medtage referencer, så skal du selvfølgelig gøre det, ligesom det kan være en god idé, hvis din reference er en kendt figur i din branche eller hvis din branche generelt er afhængig af netværk.

Omvendt skal du ikke medtage referencer, hvis du er nyuddannet eller bare for at få mere at skrive på CV’et.

Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
CV6 min læst
Skal jeg medtage alle job på mit cv?
 Skal jeg medtage alle job på mit cv?
CV47 min læst
Sådan skriver man et cv
Sådan skriver man et cv
Jobsamtale9 min læst
Video-cv: Gør det godt, eller gør det slet ikke
Video-cv: Gør det godt, eller gør det slet ikke
CV22 min læst
Hvordan skriver man et CV uden erfaring?
Hvordan skriver man et CV uden erfaring?
Gennemse alle
Dette websted bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og udføre analyser og marketing. Ved at bruge vores websted giver du dit samtykke til at acceptere alle cookies i overensstemmelse med vores Privatpolitik og Privatpolitik.
Acceptér cookies