1. Blog
  2. CV
  3. Cv’ets sidehoved: Eksempler, anvisninger og tips til et godt sidehoved i cv’et
Skrevet af Karl KahlerKarl Kahler

Cv’ets sidehoved: Eksempler, anvisninger og tips til et godt sidehoved i cv’et

9 min læst
Cv’ets sidehoved: Eksempler, anvisninger og tips til et godt sidehoved i cv’et
Sidehovedet er det afgørende afsnit øverst på dit cv. Det indeholder dit navn, din stilling og dine kontaktoplysninger. Sidehovedets formatering kan være udslagsgivende for din jobansøgning.

Du kender udtrykket “Sidst, men ikke mindst”, men lad os tale om et andet emne: “At begynde med det væsentlige”. Lad os drøfte det uomgængelige sidehoved øverst på cv’et

Denne del er nemmest at skrive, fordi du allerede har lært disse oplysninger udenad. Men det er den mest udfordrende del at designe, og jobsøgende laver ofte grundlæggende fejl ved oprettelse af cv’ets sidehoved.

Denne artikel omfatter følgende emner:

  • Hvad er sidehovedet i et cv?
  • Hvorfor har man brug for et sidehoved i et cv?
  • Hvordan skriver man et sidehoved?
  • Hvordan designer man et godt sidehoved?
  • Hvad bør man ikke medtage i sidehovedet?

Hvad er sidehovedet i et cv?

Sidehovedet i et cv er et omhyggeligt designet afsnit øverst på cv’et, som indeholder ansøgerens navn og kontaktoplysninger, samt nogle gange få andre oplysninger, som vi vil komme ind på nedenfor. 

Sidehovedet ligner det, der tidligere blev kaldt “brevhovedet”, hvor afsenderen af et forretningsbrev har fortrykte oplysninger øverst på brevpapiret med virksomhedens navn og kontaktoplysninger. Ud over at give vigtige oplysninger om, hvordan man kan kontakte dig, giver et godt sidehoved udtryk for professionalisme og kompetence. 

Hvorfor har man brug for sidehovedet i cv’et?

Sidehovedet i cv’et sørger for, at ansættelseschefen har dine vigtigste kontaktoplysninger lige ved hånden, hvis vedkommende vil invitere dig til jobsamtale.

At oprette et cv uden sidehoved er som at printe et visitkort uden navn og kontaktoplysninger: Så ville der ikke være nogen, der ved hvem du er eller hvordan man kan kontakte dig. Selv hvis resten af dit cv var perfekt, ville du aldrig få noget svar, fordi du har glemt at fortælle læseren, hvordan vedkommende kan få fat i dig.

Dit navn og dine kontaktoplysninger er vigtige i sidehovedet. Men sidehoveder bruges også til et vigtigt designformål. I sidehovedet kan du frit vælge mellem forskellige skrifttyper, skrifttypestørrelser, layout, ikoner og bruge farver. Med et veldesignet sidehoved vil dit cv se bedre ud på afstand, før nogen har læst det første ord. Det gør et positivt førstehåndsindtryk, og det er vigtigt. Dit cv skal se lige så godt ud som det er at læse det.

Sidehovedet giver dig også en slags “visuelt id”, en flot designet underskrift, der hjælper med at identificere dig i modtagerens sind. Sidehovedet og din ansøgning bør ligne hinanden eller være identiske, og det skal gøre det klart, at disse dokumenter er designet med henblik på at passe sammen. Hvis en ansættelseschef udskriver 10 cv’er og 10 ansøgninger, og derefter lader dem alle falde på gulvet, skal det være let at finde dit cv og din ansøgning, fordi det ved ét blik er tydeligt, at de danner et “matchende sæt”.

Hvordan skriver man et sidehoved?

For at skrive et sidehoved til cv’et, skal du som minimum bruge følgende oplysninger:

  • Dit navn
  • Dit telefonnummer
  • Din e-mailadresse

Kan du se, hvor nemt det er? Men vent, der er mere.

  • Din beskæftigelse

Det er man nogle gange ikke opmærksom på, men uanset om du er sygeplejerske eller cirkusklovn, bør du medtage en meget kort beskrivelse af din beskæftigelse under dit navn. Hvis du har bemærkelsesværdige certificeringer eller grader på dit faglige område, bør du også overveje at medtage dem.

  • Din postadresse

Tidligere var det en af de vigtigste ting at medtage i sidehovedet, men nu om stunder anses det i nogen grad for at være valgfrit. Logikken går ud på, at moderne arbejdsgivere ikke vil svare ved at sende et brev med almindelig post. Og de kan endda miste interessen i din ansøgning, når de ser, hvor langt du bor fra deres kontor. Eller måske ansøger du om et fjernjob, hvor din nuværende bopæl alligevel ikke betyder noget.

Men stort set anbefaler vi at du medtager din postadresse, medmindre der er en god grund til ikke at gøre det. I det mindste foreslår vi, at du medtager byen, hvor du bor, eller byen og det land, du bor i, hvis du bor i et andet land end den arbejdsgiver, hvor du søger job.

  • Link til websites, der viser din professionelle kompetence på dit fagområde

Sider på LinkedIn kan være en god løsning, fordi de normalt sætter fokus på professionelle resultater, men sørg for, at din profil både er opdateret og optimeret til jobsøgningsformål. At medtage dine sider på Facebook, Instagram og Twitter eller ej kan være en god idé, afhængigt af om de fokuserer på dit professionelle liv eller om de er for personlige.  

Men hvis du er kunstner, fotograf eller lignende og du har en personlig hjemmeside, der viser din portefølje, er det absolut en god idé at medtage dem. Før du opretter link til nogen hjemmesider, skal du gennemgå dem for at sikre, at de er opdaterede og professionelle og ikke indeholder materiale, der muligvis er en dealbreaker.

Hvis du er i tvivl, bør du ikke medtage noget foto. Portrætfotoer på cv’er er meget almindelige i lande uden for Nordamerika, men de misbilliges ofte i USA, fordi lovene forhindrer arbejdsgivere i ved ansættelser at tage en beslutning baseret på etnicitet, køn eller alder, og fotoer kan afsløre alle ovenstående egenskaber. Men hvis du er skuespiller eller model, hvor dit udseende kan spille en legitim rolle i en ansættelsesbeslutning, er disse overvejelser ikke længere relevante.

Karrieremål i et cv
Relateret artikel
Karrieremål i et cv

Hvad med sidehovedet i et 2-siders cv?

I de fleste tilfælde anbefaler vi at skrive et cv på kun én side. Der er dog tilfælde, hvor et 2-siders cv er passende, især for jobsøgende med lange karrierer. Så spørgsmålet rejser sig: Skal sidehovedet stå på begge sider?

Der er delte meninger om det. Nogle eksperter siger, at sidehovedet også skal medtages på side nr. 2, hvilket gør det dobbelt så nemt for recruitere at finde dine kontaktoplysninger. Andre eksperter siger, at det ikke er nogen god idé - du har allerede givet alle disse oplysninger, og du bør bruge pladsen til nye oplysninger.

Hvis du vælger at gentage sidehovedet på den anden side, skal den ligne sidehovedet på første side eller være identisk med den.  

Hvad bør sidehovedet ikke indeholde?

Når man overvejer, hvad man skal udelade fra sidehovedet, skal man være opmærksom på at det ikke er nødvendigt at medtage ordet “CV” øverst på siden. Ansættelseschefer ved, at de ser på et cv.

Et cv må ikke forveksles med en liste over biodata, som er et dokument, der anvendes i Indien, Pakistan og andre sydasiatiske lande som dokument til ansøgninger - og endda til ægteskabsformål i lande, hvor arrangerede ægteskaber er almindelige. Listen over biodata indeholder ofte oplysninger, der ikke hører til i et cv, herunder:

  • Alder eller fødselsdato
  • Køn
  • Etnisk oprindelse
  • Nationalitet
  • Religion
  • Civilstand

Ansøgere har ofte spørgsmål om forskellene mellem “resume”, som bruges hovedsageligt i USA, og et cv (curriculum vitae), som ofte bruges i Europa. Normalt betyder det nøjagtigt det samme - "resume" bruges normalt i USA og Canada, mens "CV" mest bruges i andre engelsktalende lande, Der er dog en stor forskel mellem et almindeligt “resume/CV” og et “akademisk CV”, som bruges i den akademiske verden og normalt er meget længere. For at forstå forskellene, henviser vi til vores artikel “Resume sammenlignet med curriculum vitae (CV):  Hvad er forskellen?

Der er også visse forskelle mellem standarder for skrivning af cv’er i Nordamerika og andre lande. Som nævnt ovenfor bør cv'er i USA ikke indeholde oplysninger om alder, køn, etnisk oprindelse, ægteskabelig status (eller som regel fotoer), mens det er mere almindeligt at medtage disse i cv'er i andre lande. Du kan læse mere herom i vores blog “Hvad står cv for?”.

Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
CV10 min læst
Sprogkundskaber på CV’et
Sprogkundskaber på CV’et
CV26 min læst
Målsætninger i et cv (over 15 eksempler)
Målsætninger i et cv (over 15 eksempler)
CV5 min læst
En profiltekst på dit cv: Hvad du (ikke) bør gøre
En profiltekst på dit cv: Hvad du (ikke) bør gøre
CV6 min læst
6 stærke handlingsverber til dit cv
6 stærke handlingsverber til dit cv
Gennemse alle
Dette websted bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og udføre analyser og marketing. Ved at bruge vores websted giver du dit samtykke til at acceptere alle cookies i overensstemmelse med vores Privatpolitik og Privatpolitik.
Acceptér cookies