Når du skriver dit CV er det vigtigt, at du overvejer, hvilket format passer bedst til dig og din karriere. I denne blog kigger vi på de bedste CV-formater i 2025, og giver dig tips og tricks der forbedrer dit CV, så du hurtigst muligt kan lande drømmejobbet.
Det bedste CV-format
Det kronologiske CV-format, også kaldt det omvendt kronologiske format, er i langt de fleste tilfælde det bedste og mest udbredte format til et CV. Det er den bedste måde at fremvise din erhvervserfaring, specielt i traditionelt opbyggede brancher, hvor du stiger i graderne over tid. Derfor anbefaler vi også dette format som et godt sted at starte.
De tre mest almindelige CV-formater forklaret
Lad os tage et kig på de tre mest almindelige CV-formater:
- Kronologisk CV (Mest populært): Fremhæver dine seneste ansættelser først. Fremragende til karrierer der holder sig inden for samme branche, hvor du er steget i graderne planmæssigt.
- Funktionsopdelt CV: Fokuserer på dine kompetencer og ekspertiseområder. Dette format er ideelt til dem der gerne vil skifte karriere, eller som har huller mellem deres ansættelser.
- Hybridt CV: I dette format låner man fra begge de to ovenstående formater. Du beskriver dine kompetencer, ligesom i det funktionsopdelte, men underbygger med eksempler fra din erhvervserfaring.

Det kronologiske CV-format
Også kaldet: traditionelt CV, omvendt kronologisk CV, lineært CV eller karriere tidslinje CV.
Dette format bliver også kaldt omvendt kronologisk, siden du starter med din seneste ansættelse og ikke din første ansættelse. Du starter altså med der, hvor du sidst var ansat, så din ansættelse før det og sådan fortsætter du, indtil du har beskrevet de sidste cirka 10 år af din karriere.
Sådan her er et kronologisk CV opbygget:
- Kontaktinformationer. Start med dit navn, telefonnummer, e-mail, bopæl (by, ikke adresse) og LinkedIn-profil (hvis aktiv). Sørg for, at det er nemt og overskueligt sat op, så arbejdsgiveren kan få fat i dig!
- Profil/resumé. Skriv en kort beskrivelse af dine kompetencer, erfaring eller karrieremål. Hold afsnittet på tre til fire sætninger. Det er her du kan gøre et stærkt første indtryk.
- Kompetencer. Fremhæv de kompetencer, der gør dig til et perfekt match til den stilling du søger. Inkludér både hårde og bløde kompetencer.
- Erhvervserfaring. Notér dine ansættelse i omvendt kronologisk rækkefølge. Til hver ansættelse skal du inkludere din stillingsbetegnelse, virksomheden du var ansat hos, virksomhedens placering og ansættelsens start- og slutdato. Brug punktopstilling til at fremhæve dine resultater og ansvarsområder, så arbejdsgiveren kan se, hvad du kan bidrage med.
- Formel uddannelse. Skriv al formel uddannelse, der er relevant for den stilling du søger. Notér titel og niveau på uddannelsen, hvor du har studeret og hvornår du dimitterede.
- Anden uddannelse. Hvis du har taget kurser, certifikater, seminarer eller lignende, og det har relevans for den stilling du søger, så skriv det på dit CV. Notér titel, institution og dato for færdiggørelsen.
- Frivilligt arbejde. Har du lavet frivilligt arbejde der gavner din ansøgning, så skriv det på dit CV. Også her skal du skrive i omvendt kronologisk rækkefølge, ligesom i din erhvervserfaring. Skriv hvad du arbejdede med, hvilken organisation og hvornår du startede og sluttede dit frivillige arbejde.
[Kontaktinformationer]
[Profil eller resumé]
[Kompetencer]
[Erhvervserfaring]
[Formel uddannelse]
[Anden uddannelse]
[Frivilligt arbejde] (hvis relevant)
Dette format gør det nemt og overskueligt for arbejdsgiveren at se din karriereudvikling og hvad du kan bidrage med i stillingen. Hvis du har brug for mere hjælp til, hvad dit CV skal indeholde, så se vores guide til, hvordan du skriver et CV.
- Har et layout der er nemt at overskue, så arbejdsgiveren hurtigt kan se din erfaring og kompetencer.
- Fremhæver din seneste ansættelse, hvilket oftest er mest relevant for arbejdsgiveren i den stilling du søger.
- Er godt til at fremhæve en ansættelseshistorik med sammenhængende ansættelser, hvilket fremviser din pålidelighed og engagement.
- Nemt at omskrive, så du kan fremvise forskellige aspekter af din ansættelseshistorik, alt efter relevans for stillingen du søger.
- Udstiller huller i din ansættelseshistorik.
- Fokuserer på din ansættelseshistorik i stedet for kompetencer, hvilket ikke er ideelt for nyuddannede eller folk der gerne vil skifte karriere.
- Kan give pladsudfordringer for folk med en lang karriere og mange kompetencer.
- Kan komme til at fremhæve erfaring der ikke er relevant, hvis din seneste ansættelse ikke har relevans for den stilling du søger.
Det funktionsopdelte CV-format
Også kaldet kompetence-baseret CV, færdighedsbaseret CV eller projektorienteret CV.
Det funktionsopdelte CV-format er ideelt til brancher, hvor specialiserede kompetencer betyder mere end ansættelseshistorik.
I dette format får du mulighed for at fremhæve dine kompetencer fra toppen af siden, i et afsnit der ofte kaldes ”Erfaring”. Her er opbygningen i et funktionsopdelt CV:
- Kontaktinformationer. Start med dit navn, telefonnummer, e-mail, bopæl (by, ikke adresse) og LinkedIn-profil (hvis aktiv). Sørg for, at det er nemt og overskueligt sat op, så arbejdsgiveren kan få fat i dig!
- Profil/resumé. Skriv en kort beskrivelse af dine kompetencer, erfaring eller karrieremål. Hold afsnittet på tre til fire sætninger. Det er her du kan gøre et stærkt første indtryk.
- Kompetencer. Fremhæv de kompetencer, der gør dig til et perfekt match til den stilling du søger. Inkludér både hårde og bløde kompetencer. Dette er også et godt afsnit til at inkludere nøgleord fra stillingsbetegnelsen, så du kommer gennem ATS-screeningen.
- Professionel erfaring. I stedet for at opdele din erfaring efter tid, så saml i stedet din erfaring i grupper efter, hvilke kompetencer det har givet dig. Brug resultater du har opnået og roller du har haft til at underbygge de kompetencer du kan bidrage med i stillingen.
- Uddannelse. Skriv både formel og uformel uddannelse, der er relevant for den stilling du søger. Notér titel og niveau på uddannelsen, hvor du har studeret og hvornår du dimitterede.
- Øvrige sektioner (valgfri). Her kan du tilføje afsnit der styrker din egnethed til stillingen du søger. Det kan f.eks. være frivilligt arbejde, hobbyer, priser eller en portefølje, hvis du er i en kreativ branche. Se denne del af dit CV som en mulighed for at udbygge din profil, så arbejdsgiveren lærer dig bedre at kende.
[Kontaktinformationer]
[Profil eller resumé]
[Kompetencer]
[Professionel erfaring]
[Uddannelse]
[Øvrige sektioner] (valgfri)
I dette layout fokuserer du altså på hvad du kan og ikke hvornår du har gjort det. Derfor er dette format ideelt til at fremvise dine styrker og kompetencer.
- Fremhæver dine kompetencer og færdigheder, så du kan vælge, hvad arbejdsgiveren bliver præsenteret for først.
- Ideelt for folk der vil skifte karriere, da du kan fokusere på overførbare kompetencer.
- Lægger mindre vægt på titler og datoer, hvilket kan være en fordel, hvis du har haft utraditionelle roller eller har mange huller i din ansættelseshistorik.
- Nemt at omskrive, så du kan fremvise de mest relevante kompetencer for stillingen du søger.
- Gør det nemt at fremvise priser og anerkendelser på en mere organiseret måde, hvilket kan være en stor fordel i nogle brancher.
- Mange arbejdsgivere har ikke erfaring med dette format, og det kan godt skabe forvirring.
- Fremviser ikke effektivt, hvordan din erfaring og kompetencer hænger sammen.
- Kan give et dårligt indtryk hos arbejdsgivere der lægger vægt på sammenhængende ansættelser.
- Kan være svært at optimere formateringen, hvilket kan skabe forvirring om, hvad du prøver at fremhæve.
- Nogle arbejdsgivere vil hellere have et mere sammenhængende billede af din karriere og hvilke roller og ansvar du har haft.
Det hybride CV-format
Også kaldet kombinationsformat, blandet CV-format eller fusions-CV
Dette format kombinerer de to formater, vi har gennemgået herover.
I mange brancher er det en god idé at fremhæve dine bedste kompetencer øverst på siden. Samtidigt inkluderer du her også de nyeste ansættelser i din ansættelseshistorik, så arbejdsgiveren kan sætte dine kompetencer i kontekst.
Opbygningen i dette format ser sådan her ud:
- Sidehoved. Ligesom i de andre formater skal du starte med dine kontaktinformationer. Inkludér navn, telefonnummer, e-mail og lokation (ikke adresse).
- Profil/resumé. Skriv en kort beskrivelse af dine kompetencer, erfaring eller karrieremål. Hold afsnittet på tre til fire sætninger. Det er her du kan gøre et stærkt første indtryk.
- Kompetencer. Fremhæv de kompetencer, der gør dig til et perfekt match til den stilling du søger. Inkludér både hårde og bløde kompetencer. Oftest er punktopstilling den bedste måde at opliste dine kompetencer.
- Erhvervserfaring. Notér dine ansættelser i omvendt kronologisk rækkefølge. Til hver ansættelse skal du inkludere din stillingsbetegnelse, virksomheden du var ansat hos, virksomhedens placering og ansættelsens start- og slutdato. Brug punktopstilling til at fremhæve dine resultater og ansvarsområder, så arbejdsgiveren kan se, hvad du kan bidrage med.
- Uddannelse. Afslut med både formel og uformel uddannelse, der er relevant for den stilling du søger. Notér titel og niveau på uddannelsen, hvor du har studeret og hvornår du dimitterede.
[Kontaktinformationer]
[Profil eller resumé]
[Kompetencer]
[Erhvervserfaring]
[Uddannelse]
Dette format givet dig det bedste af de to andre formater. Du får lov at fremvise dine kompetencer som det første, men du inkluderer stadig din erhvervserfaring, så arbejdsgiveren kan se sammenhængen.
- Fremhæver dine kompetencer og færdigheder, så du kan vælge, hvad arbejdsgiveren bliver præsenteret for først.
- Ideelt for folk der vil skifte karriere, da du kan fokusere på overførbare kompetencer.
- Lægger mindre vægt på titler og datoer, hvilket kan være en fordel, hvis du har haft utraditionelle roller eller har mange huller i din ansættelseshistorik.
- Nemt at omskrive, så du kan fremvise de mest relevante kompetencer for stillingen du søger.
- Gør det nemt at fremvise priser og anerkendelser på en mere organiseret måde, hvilket kan være en stor fordel i nogle brancher.
- Mange arbejdsgivere har ikke erfaring med dette format, og det kan godt skabe forvirring.
- Fremviser ikke effektivt, hvordan din erfaring og kompetencer hænger sammen.
- Kan give et dårligt indtryk hos arbejdsgivere der lægger vægt på sammenhængende ansættelser.
- Kan være svært at optimere formateringen, hvilket kan skabe forvirring om, hvad du prøver at fremhæve.
- Nogle arbejdsgivere vil hellere have et mere sammenhængende billede af din karriere og hvilke roller og ansvar du har haft.
Det danske standard-CV?
Når du skal skrive et CV i Danmark er der visse standarder og stilvalg som du skal overveje, så du sikrer, at dit CV ser professionelt og fejlfrit ud:
- Sidens størrelse. Hold som udgangspunkt dit CV på én A4-side. Der kan være situationer, hvor du er nødt til at bruge to sider, hvis du f.eks. har en lang karriere bag dig.
- Marginer. Sørg for ikke at ændre på standardmargin. Det betyder, at margin er på 2 cm i både top, bund og sider. Ændrer du på dette bliver dit CV sværere at læse.
- Font og størrelse. Brug en professionel og letlæselig font til dit CV. Det kan f.eks. være Arial, Calibri eller Verdana. Størrelsen på din skrift skal være mellem 10 og 12 i brødteksten, og 13 eller 14 i overskrifter.
- Linjeafstand. Sørg for at have enten 1 eller 1.15 linjeafstand i dit CV. Hvis du bruger større linjeafstand end 1.15, så virker det som om, du prøver at få dit CV til at fylde mere. Brug i stedet tomme linjer mellem afsnit. Dette gør også dit CV nemmere at læse.
- Afsnit. I et almindeligt CV er der følgende afsnit: kontaktinformationer, profil eller resumé, erhvervserfaring, kompetencer og uddannelse. For specialiserede brancher kan øvrige afsnit som certifikater, projekter, portefølje eller frivilligt arbejde tilføjes.
- Opsætning. Hvor det er muligt, så brug punktopstilling til at gøre dit CV nemmere at læse. Undgå længere passager med tekst, da det gør dit CV svært at overskue. Skriv klart og præcist, og fokusér på dine resultater og erfaring.
- Filformat. Medmindre andet er nævnt, så send dit CV i PDF-format. PDF-format er standard, fordi det bevarer formateringen uanset operativsystemer og devices.
- Konsekventhed. Sørg for at bruge samme font, skriftstørrelse, punktopstilling og linjeafstand i hele dit CV, så det fremstår så perfekt som muligt.
Hvis du følger disse retningslinjer, så vil dit CV leve op til de danske standarder og fremstå professionelt, organiseret og være nemt at læse.
CV-formater til forskellige jobtyper
CV-format til en nyuddannet eller karriereskifte
Hvis du er nyuddannet, så fokusér på din uddannelse eller på overførbare kompetencer. Gå i detaljer med, hvilke kompetencer du har med dig fra tidligere, eller fra din uddannelse. Bløde kompetencer kan fås i mange stillinger og situationer, så sørg for at medtage dem.
Er du i stedet ved at skifte karriere, og derfor mangler erfaring, så fokusér igen på overførbare kompetencer. Derudover kan det være en god idé at bruge profilafsnittet til at beskrive, hvad din motivation og drivkraften bag karriereskiftet er. Arbejdsgivere har mere lyst til at ansætte én, som virkelig brænder for arbejdet, end én der bare gør det for pengene.
Uanset om du er nyuddannet eller ved at skifte karriere, så er fleksibilitet, motivation og kompetencer det vigtigste. Det betyder dog ikke, at du med det samme skal lave et funktionsopdelt CV. Arbejdsgivere kender alle trickene, så det kan hurtigt se ud som om, du prøver at dække over din manglende erfaring. Overvej derfor, om et kronologisk eller hybrid-CV vil være bedre til din branche.
CV-format til erfarne jobsøgende
Er du mere erfaren, så skal dit CV fremhæve de professionelle resultater, kompetencer og ekspertise, som du har tilegnet dig over årene.
Brug enten et kronologisk eller hybrid-CV, der lægger vægt på relevant ansættelseshistorik og fremviser, hvad du har opnået i din karriere. Brug konkrete eksempler til at underbygge dine kompetencer.
Moderne CV-skabeloner
Moderne CV-skabeloner indeholder både stærke farver, rene linjer og en stærk øverste del, hvor du kan fremhæve de vigtigste kompetencer og resultater.
Rene linjer og god brug af tom plads skaber et elegant og friskt udseende, der er ideelt til at fremvise din stil og professionelle holdning. Velegnet til fremadtænkende virksomheder, fordi disse skabeloner giver et selvsikkert og tidssvarende udtryk.
Simple CV-skabeloner
En simpel CV-skabelon skaber et rent, konsekvent og tidløst udtryk, hvor du i stedet kan fokusere på indholdet. Ved at udelade stærke farver og designelementer prioriterer disse skabeloner i stedet at fremvise dine kompetencer og erfaring uden at forstyrre modtagerens øjne.
Nogle gange er det bedre med et helt simpelt og rent udtryk.
Professionelle CV-skabeloner
Hvis dit drømmejob er i en branche, hvor det forventes, at du kommer i jakkesæt eller uniform, så kan en professionel CV-skabelon være det smarte valg. Disse skabeloner bruger afdæmpede farver og klare linjer, og har et stærkt fokus på at fremvise dine kompetencer og erfaring i et poleret og kompetent lys.
De har et minimum af unødige designelementer, men dog nogle farver, så du stadig kan sætte et personligt touch på dit CV. Brug kraftige handlingsverber som supplement til en professionel CV-skabelon og ansøgning, så du forstærker indtrykket af, at du er en stærk og kompetent kandidat til den stilling du søger.
Ofte stillede spørgsmål om CV-formater
Gør CV-formatet virkelig en forskel?
Dit valg af CV-format gør en stor forskel! Det rigtige format formår at fremvise dine styrker, kompetencer og erfaring, samtidigt med, at det er let at læse og er målrettet til stillingen.
Arbejdsgiveren bruger ikke meget tid på at kigge på et CV, og her er formatet afgørende for, hvad arbejdsgiveren når at se. Et godt opsat CV fremhæver den værdi du kan tilføre, samtidigt med, at det fremviser dine kompetencer og erfaring.
Hvilket filformat skal jeg bruge til mit CV?
Medmindre andet er specificeret, så skal dit CV altid være i PDF-format. Dette format bevarer opsætning og udseende på tværs af platforme og operativsystemer, hvilket forhindrer tekniske fejl, som kan ske med andre filtyper.
Nogle virksomheder kan bede om at dit CV i Word-format (.doc eller .docx), specielt hvis de bruger et ATS-program. Med det sagt, så er det sikre valg PDF-format, medmindre der står andet i stillingsopslaget.
Hvilket format foretrækker arbejdsgiveren til CV’er?
De fleste arbejdsgivere foretrækker det kronologiske CV-format. Dette format er nemmest at overskue, og arbejdsgiveren kan hurtigt se din ansættelseshistorik og dine kompetencer.
Det er også det mest kendte format og egner sig godt til ATS-systemer, som bliver brugt mere og mere.
Med det sagt, så er hybrid-CV’et et godt alternativ, da du her både inkluderer dine kompetencer og ansættelseshistorik. Det funktionsopdelte CV er ikke lige så udbredt, men kan være nyttigt i specialiserede brancher, hvor specifikke kompetencer betyder mere end erfaring og ansættelseshistorik.