1. Hjem
  2. Blog
  3. CV
  4. De bedste personlighedsbeskrivelser til dit CV
Skrevet af Paul DruryPaul Drury

De bedste personlighedsbeskrivelser til dit CV

12 min læst
De bedste personlighedsbeskrivelser til dit CV
Arbejdsgivere vurderer kandidaters personlighed gennem eksempler i deres CV'er. Denne artikel hjælper dig til at skabe de bedste personlighedsbeskrivelser til dit CV, 12 positive egenskaber, der kan fremhæves, og 12 negative træk, der bør undgås. Vær ærlig og balanceret i både CV og jobsamtale for at undgå mistanke om uoverensstemmelser.

Mens en kandidats arbejdserfaringer og færdigheder er nemme at forstå ud fra et CV, forsøger ansættende ledere også at læse mellem linjerne for at finde ud af mere om din personlighed.

Selvom de færreste kandidater vil være så grove at opsummere deres personlighedsegenskaber med en række adjektiver (gør endelig ikke dette!), så er det fuldt ud muligt at kaste lys over, hvordan du angriber dit arbejde gennem de eksempler, du deler.

Forskellige job vil kræve forskellige personlighedsbeskrivelser, så det er vigtigt at vurdere, hvordan du skal fremstille dig selv. Forskellige personlighedsegenskaber medfører forskellige fordele for en medarbejder, deres hold og deres arbejdsgiver. I denne artikel ser vi nærmere på:

  • Sådan kan du overveje personlighedsbeskrivelser på dit CV
  • 12 positive personlighedsbeskrivelser og hvorfor de betyder noget
  • 12 negative personlighedsbeskrivelser, som du skal undgå

Sørg for, at uanset hvad du ønsker at formidle i dit CV, så kommer det frem i den egentlige jobsamtale. Enhver uoverensstemmelse her kan udløse alarmklokker hos en interviewer. Ved at være ærlig om de beskrivelser af din personlighed, du deler, gør du dette nemmere.

Eksperttip

Du kan overveje en personlighedsbeskrivelse uden at bruge ordet. 

Enhver kan sige: “Jeg er ambitiøs og sej.” Undgå blot at bruge ordene alene. Demonstrer karakteregenskaberne med eksempler, der viser, hvordan du har praktiseret denne egenskab.

Sådan kan du overveje personlighedsbeskrivelser på dit CV

At dele en liste af adjektiver, der beskriver din personlighed, vil ikke imponere nogen. Det kan tværtimod virke en smule usmageligt blot at opliste de generelle egenskaber. Ville du stole på nogen, der føler sig tvunget til at fortælle, at de er en ærlig person?

Det er langt mere effektivt at beslutte hvilke beskrivelser af din personlighed, du ønsker at dele, og derefter opbygge dine karrierehistorier omkring dem. Du vil sandsynligvis kunne formidle flere egenskaber i hver hændelse, men sørg for at holde din kommunikation simpel.

Nogle ville vælge at inkludere personlighedstræk under færdighedssektionen, da de kan anses som bløde færdigheder, men efter min mening vil arbejdsgivere hellere se eksempler på objektive og let målbare hårde færdigheder dér.

Eksperttip

Sådan beskriver du din personlighed: 

Det er svært at beskrive din egen personlighed, da du ofte har et biased indtryk af, hvordan andre ser dig. Spørg et par tidligere kollegaer, hvordan de vil beskrive dine positive og negative træk. Det bør give et brugbart tværsnit. Spørg ikke din mor! Dit CV bør skrives med din arbejdsperson i tankerne.

Styrker på cv'er
Relateret artikel
Styrker på cv'er

De bedste cv'er bugner af styrker. Ikke kun af dine kompetencer og færdigheder, men også dine karaktertræk og din viden, der gør at du skiller dig ud fra mængden. Ved at tilføje dine personlige styrker i et cv, fremhæver du din ekspertise og hvordan du mestrer både arbejdsopgaver og udfordringer. Med de rigtige styrker på dit cv, vil ansættelsescheferne hurtigt anse dig for den rette kandidat til stillingen.

12 positive personlighedsbeskrivelser og hvorfor de betyder noget

De fleste chefer vil byde enhver af de nedenstående personlighedsbeskrivelser velkommen, hvis de støder på dem i forbindelse med et CV eller en jobsamtale. Mens en ansøger ikke har plads til at redegøre for nytten af hver enkelt personlighedsegenskab for deres fremtidige arbejdsgiver, så kan følgende beskrivelser måske hjælpe dem med at beslutte præcis hvilke personlighedsbeskrivelser, der er vigtigst for den givne stilling:

Modstandsdygtig

Vi støder alle på prøvelser og vanskeligheder på arbejdet, så evnen til at pløje videre på trods af besværlighederne er afgørende. Vores effektivitet handler om at opretholde fremdrift. Hvis vi tillader, at noget standser os i vores spor, vil alt og alle omkring os gå i stå.

Selskabelig

At være venlig og åben over for andre koster ikke noget personligt. Ansatte, som er selskabelige på kontoret, er mere imødekommende og hjælper ofte dem omkring sig på mange måder. Ikke alle er sociale sommerfugle, men det er noget, vi alle kan arbejde på.

Kreativ

Kreativitet er en muskel, der kan trænes til at afdække løsninger, der ikke tidligere var på radaren. Det kræver intellektuelt mod at tage et tomt stykke papir og finde på noget nyt, men for arbejdsgivere, der opfordrer til risikovillighed, er der meget at hente.

Tilpasningsdygtig

Det er sjældent, at der kun er én måde at gøre noget på. Ansatte med en fleksibel og tilpasningsdygtig tilgang overvejer, hvad der er bedst ikke kun for dem selv, men også for dem omkring dem. De er forberedte på at skifte retning, når omstændighederne ændrer sig, og undgå en fastlåst tankegang.

Empatisk

At sætte sig i en andens sted er en af de vigtigste færdigheder, når man arbejder i et team. Vi bruger så meget tid i vores egne hoveder, at det er svært at lægge vores meninger til side, men at sætte pris på forskellige synsvinkler giver dig mulighed for at ændre dit synspunkt.

Hvad er mellemmenneskelige færdigheder: definition + topeksempler
Relateret artikel
Hvad er mellemmenneskelige færdigheder: definition + topeksempler

At komme godt ud af det med andre er nøglen til succes i karrieren, men hvordan defineres mellemmenneskelige færdigheder egentlig, og hvordan kan man bruge dem til at forbedre sit cv? Hvilke mellemmenneskelige færdigheder kræver det job, man søger om?

Ambitiøs

Der er intet galt i en konkurrencepræget og ambitiøs holdning til din karriere, så længe den ambition rettes indad og ikke i et omfang, hvor du skubber andre til side. En person, der ønsker at forbedre sig selv, vil hjælpe med at forbedre sin arbejdsgiver.

Ydmyg

Ydmyghed er en af de mest undervurderede personlighedstræk i jobsøgningen. For mange mennesker går ind i et interviewrum med en fræk og overdrevent selvsikker holdning (som de så ikke er i stand til at underbygge med fakta). Vær ydmyg - lad dine bedrifter tale for sig selv.

Opmuntrende

Arbejde kan blive hårdt indimellem. At have en omkring sig, der hæver positivitetsniveauet med en opmuntrende bemærkning, kan gøre hele forskellen. Mennesker, der lader andre vide, at de tror på dem, giver den energi, ethvert hold har brug for for at nå sine mål.

Pålidelig

Hvis du siger, at du vil gøre noget, så vil du gøre det, uanset hvad det kræver. I en verden, hvor undskyldninger og formildende omstændigheder er alt for nemme at trylle frem, er ligefrem pålidelighed et forsvindende sjældent træk. Vær den person, som bare får det gjort, uden postyr.

Kommunikationsfærdigheder: Hvordan præsenterer jeg dem på mit cv?
Relateret artikel
Kommunikationsfærdigheder: Hvordan præsenterer jeg dem på mit cv?

Ved at fremhæve dine kommunikationsfærdigheder på dit cv viser du din fremtidige arbejdsgiver, hvordan du når dine mål ved at interagere med dine kollegaer. Disse eksempler hjælper dig med at formidle dit budskab.

Hjælpsom

At hjælpe andre udgør kernen af effektivt teamsamarbejde. Når alle har forskellige færdighedssæt og erfaringer, kan noget, der er simpelt for én person, være en umulig opgave for en anden. At tilbyde hjælp, når det ikke er blevet bedt om, er et selvopofrende personlighedstræk.

Tålmodig

Nogle gange kommer resultaterne ikke helt så hurtigt, som vi kunne tænke os, og for mange mennesker har en tendens til at give for tidligt op (nogle gange lige før gennembruddet). Tålmodighed er sandelig en dyd. Når nogen siger, at det er okay at vente lidt mere, bliver presset løsnet en anelse.

Frygtløs

Frygten for fiasko lurer på ethvert arbejdssted. Definitionen af fiasko kan variere, men nogle gange er du nødt til at være den person, der siger: “Ved du hvad, ja, jeg kan måske fejle, men jeg vil prøve alligevel.” Frygtløshed er smitsomt og kan producere forbløffende resultater.

Eksperttip

Hvad er de primære personlighedstyper? Der er utallige flere personlighedstræk end dem, der er nævnt i denne artikel, men for at give et overblik over et individs bredere personlighed kan psykometriske vurderingsværktøjer såsom Myers-Briggs give et brugbart indblik.

Optimering af cv for ATS Sådan skriver du det perfekte cv
Relateret artikel
Optimering af cv for ATS Sådan skriver du det perfekte cv

Den bedste ATS-kontrollør til cv’er - Læs vores omfattende vejledning og snyd ATS-systemer med vores brugervenlige cv-bygger

12 negative personlighedsbeskrivelser, som du skal undgå

Når du skriver dit CV, kan der være visse aspekter af din personlighed, som du ønsker at undgå. Alle har ting, de gerne vil arbejde på i forhold til, hvordan de håndterer livet. Sørg derfor for ikke utilsigtet at antyde eventuelle mindre attraktive personlighedstræk.

Her kan en anden persons mening være brugbar. Hvis du ved, at du er ret kontrollerende eller pessimistisk, så bed en ven eller tidligere kollega om at læse CV’et igennem og tjekke, at disse træk ikke kommer til udtryk i teksten.

  • Stædig – at holde fast i en holdning eller overbevisning, koste hvad det vil, hjælper ikke altid.
  • Uhæderlig – hvis nogen lyver blot én gang, vil de have svært ved at opnå andres tillid.
  • Kontrollerende – personer, der skal have styr på alt, kan kvæle fremskridt.
  • Egoistisk – når folk tænker, at verden drejer sig om dem, dominerer de et rum.
  • Dovenskab – hvis du ikke gider at gøre dit bedste, vil ingen ønske at arbejde sammen med dig.
  • Pessimistisk – i en verden med så megen usikkerhed er det trykkende kun at se det negative.
  • Fordømmende – at dømme andre ud fra snævre standarder kan føre til rigid tænkning.
  • Usikker – usikkerhed er ikke optimalt, når du skal udvise selvtillid ift. beslutninger.
  • Misundelig – at fokusere på andres succes vil sikre, at du ikke lykkes i det, du selv skal.
  • Berettiget – verden skylder dig ikke et levebrød. Du fortjener ikke mere end andre.
  • Uetisk – en medarbejder, der ikke har problemer med at bryde etiske normer, er ikke pålidelig.
  • Oppositionslysten – en vane med at svømme imod strømmen vil resultere i urolige vande.
Eksperttip

Hvordan ved du, om du har en god personlighed? 

Alle har en blanding af gode og dårlige personlighedstræk. Det er ikke helt korrekt at sige, at nogens personlighed er “bedre” end en andens. Det er et spørgsmål om personlig præference. Vær dig selv til en jobsamtale. Prøv at fremhæve dine positive sider, men frygt ikke for at afsløre en svaghed eller to. Din fremtidige chef håber at møde den ægte dig, så vær sand over for dig selv.

Kernepunkter

  • Vi har alle positive og negative sider af vores personligheder, men de fleste arbejdsgivere forventer at læse et primært positivt spin på en præsentation af os selv.
  • Hvis for mange negative træk lister sig ind på CV'et, kan arbejdsgiveren spørge sig selv om, hvad der ellers gemmer sig i skyggerne, og som ikke er blevet nævnt.
  • Det er fuldt ud acceptabelt at fremstille sig selv på mange positive måder i sit CV, så længe du er lidt mere afbalanceret med din selvfremstilling til jobsamtalen.
Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
Jobsamtale28 min læst
Den definitive guide til jobsamtalen
Den definitive guide til jobsamtalen
Karriere34 min læst
Er tiden inde til en karriereændring? Hvad du skal gøre i bekræftende fald
Er tiden inde til en karriereændring? Hvad du skal gøre i bekræftende fald
CV15 min læst
Sådan skriver du en CV-profiltekst - få tips og eksempler
Sammenfatning, formål
CV17 min læst
Vejledning i, hvordan du beskriver erhvervs-erfaringen på et cv
Vejledning i, hvordan du beskriver erhvervs-erfaringen på et cv
Gennemse alle
Dette websted bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og udføre analyser og marketing. Ved at bruge vores websted giver du dit samtykke til at acceptere alle cookies i overensstemmelse med vores Privatpolitik og Privatpolitik.
Acceptér cookies