Investorer allokerer store mængder kapital til at udvikle AGI – Artificial General Intelligence. Goldman Sachs har rapporteret, at de forventer, at der vil være investeret over 1,378 milliarder DKK globalt på området i 2025.
Det vil medføre en markant ændring af arbejdsmarkedet, en ændring som allerede er påbegyndt. Den amerikanske bank anslår, at 300 millioner job kan erstattes af AI frem til og med 2035.
På baggrund heraf har CV.dk valgt at sammenligne det nuværende udbud af jobannoncer i Danmark med rapporten Future of Jobs 2023 fra World Economic Forum, WEF. Resultatet tegner et klart billede af, hvordan det nuværende arbejdsmarked i landet ser ud til at påvirkes af AI.
10 vindere på arbejdsmarkedet med AI lige nu
Undersøgelsen fra cv.dk viser, at der er meget stor efterspørgsel på arbejdskraft med kompetencer inden for marketing og salg samt fagfolk inden for projektledelse. Disse job kræver en god forståelse for mennesker og et højt kompetenceniveau inden for soft skills, noget der kan være svært for AI at replikere.
Erhvervsgrupper med høj efterspørgsel i dag – men ikke i morgen
Der er flere andre job på top 10-listen over erhverv med den højeste efterspørgsel lige nu, hvis fremtid næppe trues af kunstig intelligens. Arbejdsmarkedet har et stort behov for håndværkere samt mekanikere og maskinførere. Disse erhvervsgrupper ser ud til at gå en lys fremtid i møde, mens deres kompetencer allerede i dag er efterspurgte.
Det er dog ikke sandsynligt, at der i fremtiden vil være lige så stor efterspørgsel på de erhvervsgrupper, der er et stort behov for i dag. Administrative sekretærer er i høj risiko for i stor udstrækning at blive erstattet af AI-værktøjer i fremtiden.
For eksempel vil værktøjer som ChatGPT og Microsoft Copilot kunne overtage flere af de administrative arbejdsopgaver, hvilket vil medføre en mindre efterspørgsel på administrative sekretærer. Data fra Google Trends viser, at interessen for værktøjet Copilot allerede nu vokser støt i Danmark.
Samtidigt er der stor efterspørgsel på fagfolk inden for mere fysiske erhverv såsom sikkerhedsvagter og ejendomsadministratorer. Disse er i moderat risiko for at forsvinde i fremtiden.
Job med lav efterspørgsel i dag
Den nuværende situation på det danske arbejdsmarked viser, at flere job som anses for at være i risiko for at forsvinde på grund af AI, allerede er begyndt at blive udfaset. To eksempler er postfunktionær og bankfunktionær, hvorpå der ingen jobannoncer var i Danmark.
Disse faggrupper vurderes at være i høj risiko for at blive erstattet af digitalisering og AI, hvilket viser, hvordan teknologien effektivt kan overtage arbejdsopgaver fra traditionelt manuelle og repetitive erhverv. Børsen rapporterede, at 6,4 procent af alle filialer i Danmark lukkede i 2021 – et fingerpeg om, hvordan branchen kan udvikle sig i fremtiden.
Arbejdsopgaver bliver teknologibaserede
Dataindsamlere, der også ses som et erhverv i høj risiko for at blive erstattet af AI, er allerede i lav efterspørgsel på det danske arbejdsmarked. Samtidigt er materialeingeniører og kredit- og lånerådgivere i en moderat risikozone med få tilgængelige jobannoncer. Dette indikerer en gradvis omstilling, hvor arbejdsopgaver i højere grad bliver teknologibaserede og specialiserede, hvilket afspejler en bredere global tendens.
AI kan for eksempel bruges til at udføre mange af lånerådgiverens arbejdsopgaver. Blandt andet ved at automatisere gennemgangen af ansøgninger, anvende data til mere præcise risikovurderinger og hurtig beslutningstagning. Derudover kan AI-baserede systemer forbedre kundekommunikationen ved hjælp af chatbots og virtuelle assistenter, hvilket mindsker behovet for menneskelig arbejdskraft.
Fremtidssikrede erhverv med lav efterspørgsel
Der er flere erhverv, der vurderes at være fremtidssikrede, som de danske arbejdsgivere ikke har et stort behov for arbejdskraft inden for på nuværende tidspunkt. Det gælder både inden for blockchain-teknologien og blandt maskinførere inden for landbruget, hvor der ikke er ret mange jobannoncer at finde.
Den lave efterspørgsel på maskinførere inden for landbruget kan delvist forklares af den danske økonomis struktur. Landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde kun 1,33 procent af BNP i 2022 ifølge Statista.
Samtidigt kan man forestille sig, at WEF får ret i, at blockchain-udviklere er et sikkert erhverv på længere sigt. Portulans Institutes Network Readiness Index rangerer Danmark som det 13. bedste land i verden til at omfavne nye teknologier.
Blockchain associeres ganske vist med kryptovaluta, men det er langt fra det eneste anvendelsesområde. Blandt andet har Europa-Kommissionen lagt en strategi for, hvordan EU kan blive førende inden for blockchain-teknologi. De har påbegyndt arbejdet med at skabe en digital infrastruktur, EBSI, som indledningsvis skal kunne bruges til:
- Notarisering: Oprette digitale revisionsspor og sørge for dataintegritet.
- Diplom: Gøre det muligt for borgere at administrere deres uddannelsesbevis, mindske verificeringsomkostninger og forbedre pålideligheden.
- Europæisk digital identitet: Give brugere mulighed for at skabe og kontrollere deres identitet på tværs af grænser uden centraliserede myndigheder.
- Sikker dataudveksling: Dele data sikkert mellem EU-myndigheder, med start i momsregistreringsnummer.
Erhvervsgrupper i høj risiko for at forsvinde i Danmark
WEF har identificeret syv erhvervsgrupper, som med stor sandsynlighed i høj grad vil forsvinde i fremtiden. Det drejer sig ikke mindst om administrative job såsom administrative sekretærer og stillinger inden for bogholderi, hvor software vil kunne overtage flere og flere arbejdsopgaver.
En af de erhvervsgrupper, der i dag ligger blandt de fire mest efterspurgte i Danmark hvad angår jobannoncer, nemlig administrative sekretærer, vil med stor sandsynlighed forsvinde. Lige nu er der flere end 2.000 jobannoncer inden for denne erhvervsgruppe, som kan forsvinde inden for blot tre års tid. Dette afspejler, hvordan administrative arbejdsopgaver såsom planlægning og dokumenthåndtering kan effektiviseres med AI.
Butiks- og lagerjob automatiseres hurtigt
Materialeregistrerings- og lagerarbejdere er en anden gruppe som er i høj risiko for at blive erstattet, dette på trods af 595 jobopslag. Automatiserede systemer og robotter bliver mere og mere almindelige i varehuse, hvilket effektiviserer processer som ordreplukning og lagerbeholdning.
Store aktører som Amazon har investeret milliardbeløb i at lade robotter overtage nogle af de arbejdsopgaver, som i dag udføres af mennesker på lagergulvene. I efteråret 2023 implementerede de to nye systemer, der betød, at ordrebehandlingstiden kunne reduceres med op til 25%.
Regnskabs-, bogførings- og lønassistenter er også i høj risiko for at blive erstattet. Automatiseret bogføringssoftware kan håndtere opgaver såsom fakturering og lønudbetalinger, hvilket reducerer behovet for menneskelig arbejdskraft.
For kassemedarbejdere og billetkontrollører med kun 34 jobopslag er risikoen for automatisering stor. Selvbetjeningskasser og digitale billetløsninger reducerer behovet for disse stillinger. Allerede i dag angiver 39% af de nordiske forbrugere, at de foretrækker at bruge selvbetjente kasser, når de handler.
Mangel på digitale færdigheder i Europa
Ifølge WEF forventes over 75 procent af virksomheder at bruge kunstig intelligens inden 2027, og hele 86 procent forventes at integrere digitale platforme og apps som en del af driften. Desværre er det en relativt lille andel af arbejdsstyrken i EU, der formår at bruge digitale værktøjer. Eurostat rapporterer, at 56 procent af befolkningen har grundlæggende eller bedre digitale færdigheder.
Den Europæiske Centralbank, ECB, anslår, at cirka 25 procent af alle europæiske job i høj grad er udsatte for automatisering med AI-teknologi. Derfor er det måske ikke så overraskende, at 68 procent af europæerne ønsker, at regeringerne skal træffe foranstaltninger for at beskytte job mod kunstig intelligens.
Danmark bedre end gennemsnittet
Bekymringen for at miste jobbet som følge af fremskridt inden for AI kan antages at være noget lavere i Danmark end i resten af Europa. De digitale kompetencer er betydeligt stærkere end det europæiske gennemsnit.
69,9 procent af den danske befolkning besidder digitale kompetencer, der kan betragtes som værende grundlæggende eller bedre, og kun otte procent af de danske arbejdstagere bekymrede sig for at miste deres job til AI inden 2028. Denne forventning stemmer godt overens med, hvad mange nordiske erhvervsledere tror.
Finansforbundet rapporterede nemlig, at blot seks procent af erhvervslederne i norden tror, at deres arbejdsstyrke vil mindskes som følge af AI. Flere, 11 procent, tror, at den nye teknologi vil føre til flere ansatte.
Der er altså grund til at have høje håb for fremtiden.
Hele listen – Sådan påvirkes job af AI
Metodik
I vores metodologi brugte vi “The Future of Jobs Report 2023” fra World Economic Forum til at identificere erhverv med høj risiko for at blive automatiseret eller erstattet af AI-teknologier. Vi gennemgik 31.297 jobannoncer fra Jobnet, indsamlet mellem d. 8. maj og 13. maj 2024, som dækkede over 162 forskellige professionelle titler.
WEF-rapporten, der er baseret på undersøgelsessvar fra 803 virksomheder med mere end 11,3 millioner ansatte i 27 brancher og 45 økonomier, giver et dybdegående billede af jobtendenser og forventninger til arbejdsmarkedets udvikling 2023-2027. Denne globale indsigt, kombineret med opdateret data om jobannoncer, gør det muligt at foretage en nøjagtig analyse af, hvilke job der sandsynligvis vil blive påvirket af teknologiske fremskridt.
