Et CV, der retter sig mod regeringsjobs, kræver forberedelse på grund af de ofte komplekse og specifikke ansøgningsprocesser. Derfor er det vigtigt med et stærkt og målrettet CV!
Et veludformet CV kan øge dine chancer for succes ved at vise selvtillid i din egnethed til stillingen. Vores CV-guides og CV-eksempler spænder over en lang række erhverv, og vores CV-bygger gør det lettere end nogensinde at skrive et vindende CV.
Sådan skriver du et CV til en offentlig stilling
Alle CV'er indeholder specifikke sektioner, og når du ansøger gennem et strengt regeringssystem, er det vigtigt at forstå, hvilke sektioner der skal inkluderes. Dit CV bør indeholde følgende elementer:
- Overskrift
- Profil (resumé eller personligt statement)
- Afsnit om arbejdshistorik
- Afsnit om kompetencer
- Afsnit om uddannelse
Hver offentlig myndighed, sektor og niveau er forskellig. Det er bedst at holde en seriøs tone. Undersøg den afdeling, du ønsker at arbejde for, for bedre at forstå dens arbejde og hvordan den fungerer. Dette vil hjælpe dig med at skrive et CV, der resonerer med de ansvarlige for rekruttering i denne afdeling.
De bedste CV’er til offentlige stillinger lykkes med at:
- Tilpasse sig myndighedens arbejde ved at imødekomme dens behov i hver sektion af CV’et.
- Vælge en god CV-skabelon, der udstråler professionalisme.
- Bruge nøgleord og -sætninger, som får dit CV igennem ATS-systemet.
ATS står for Applicant Tracking Systems. ATS-algoritmer scanner CV´er for nøgleord, der matcher jobbeskrivelsen, og rangerer dem efter antal nøgleord. Kun de højest rangerede CV’er kommer igennem screeningen og går videre til et ansættelsesudvalg. Resten bliver slettet.
Jobopslag til offentlige stillinger kan f.eks. angive følgende krav/ønsker:
- “Stærke kommunikationsevner”
- “Kendskab til relevante lovgivninger”
- ”Problemløsningsevner”
- ”Analytisk tænkning”
- ”Stærke samarbejdsevner”
Det bedste CV-format til offentlige stillinger
På grund af strukturen i ansøgningsprocessen til offentlige stillinger anbefaler vi stærkt at bruge det omvendt kronologiske CV-format. Dette format er foretrukket af rekrutteringsfolk og sikrer, at dit CV kan komme gennem ATS-systemet og videre til et menneske.
Selvom der findes andre formater, bør du kun bruge dem i særlige tilfælde som hvis det er dit første job, du er ved at skifte karriere, eller du har mange års erfaring bag dig, bør du tjekke de CV-formater, vi foreslår som alternativer eller hybrider.
Gør dine kontaktoplysninger nemme at overskue
Sidehovedet på en offentlig ansats CV bør fremvise kontaktoplysninger på en overskuelig og brugervenlig måde.
Sådan her sikrer du, at dine kontaktoplysninger er professionelt sat op:
- Fulde navn og titel: Skriv dit for- og efternavn ved siden af titlen på jobbet, du søger.
- Professionel e-mailadresse: Brug et enkelt og seriøst format som f.eks. [email protected]
- Telefonnummer: Skriv dit telefonnummer med en professionel voicemail.
- Bopæl: Skriv kun navnet på din by (evt. land); tilføj evt. `villig til at flytte´.
- LinkedIn: Tilføj din LinkedIn-profil, hvis den er aktiv og en evt. hjemmeside.
Undgå at skrive fødselsdag og andre personlige oplysninger som civilstand, CPR-nummer eller pasnummer.
- Susanne Madsen
- Embedsmand
- +45 68 20 21 30
- [email protected]
- Susanne Madsen
- Hemmelig Agent
- 045-68-20-21-30
- [email protected]
CV-profil er din offentlige persona
Selvom vi har nævnt den stramme struktur i ansøgningsprocessen, behøver du ikke være alt for stiv gennem hele dit CV. Du skal måske være lidt mere formel end hvis du søgte job i en start-up, men du kan stadig vise lidt personlighed.
Det kan du med fordel gøre i profilafsnittet. Hold en professionel tone, men introducér dig selv og din karriere med positive, beskrivende ord. Husk at bruge så mange kraftfulde handlingsverber og jobspecifikke oplysninger, som du kan.
Du har tre-fire linjer her, så hvis der er plads, kan du tilføje en personlig sætning, der forklarer, hvorfor du ønsker et job i det offentlige, eller hvad der tiltrak dig til din karriere.
Se tilpasningsvenlige eksempler på en offentligt ansats CV-profil her:
”Engageret og dynamisk ung medarbejder med stærk passion for at motivere et team. Søger efter muligheder for at udvikle mig og bidrage til virksomhedens vækst.”
"Erfaren medarbejder med 5 års praktisk erfaring. Har en bred viden om lovgivning på området. Stærk i at omsætte ideer til funktionsdygtige planer.”
"Innovativ konsulent med over 20 års erfaring. Ekspert i at innovere og opdatere arbejdsgange og rutiner. Anerkendt for mine evner til at lede og vejlede udviklingshold."
Du kan også finde et eksempel på en tilpasningsvenlig CV-profil her:
Innovativ konsulent med over 20 års erfaring med arbejde for forskellige dele af det offentlige. Ekspert i at innovere og opdatere arbejdsgange og rutiner, samt skabe målbare og vedvarende resultater indenfor optimering. Anerkendt for mine evner til at lede og vejlede udviklingshold og medarbejdere, samt skabe et positivt og sammentømret arbejdsmiljø. Har flere efteruddannelser inden for ledelse. Leder efter en nøglestilling, hvor min erfaring og ekspertise kan bidrage til at levere endnu bedre resultater i afdelingen.
Ansættelseshistorikken: Din offentlige indsats
I ansættelseshistorikken af dit CV skriver du ansættelser, der er relevante. Hold dig til fakta uden at spilde ord (og værdifuld plads). Her beskriver du dine opgaver og resultater i punktform ved hjælp af direkte, enkel sprogbrug. Sørg for, at hvert punkt viser, at du er i stand til at udføre de opgaver, der kræves i dit nye job.
Beskriv dine opgaver og resultater i hver stilling. Fokusér på resultaterne af dine handlinger og de problemer, du har løst. Brug data og detaljer til at styrke dine påstande.
Undgå at skrive intetsigende og generelle ting som:
- Var ansvarlig for arbejdsgange.
- Stod for intern kommunikation.
- Var ansvarlig for interne problemer.
Brug i stedet eksempler, der fremhæver værdien af dine præstationer ved at beskrive, hvordan din indsats førte til virkningsfulde resultater:
- Udviklede en ny praksis indenfor området, der sparede 500.000 kroner årligt.
- Optimerede kommunikationen internt i afdelingen, hvilket medførte færre konflikter på arbejdspladsen.
- Ledte et tværfagligt team, der succesfuldt leverede en løsning på et problem i afdelingen.
Seniorkonsulent ved Teknik- og Miljøforvaltningen, København
August 2019 - Marts 2024
- Udarbejdede og udviklede de interne arbejdsgange og processer.
- Arbejdede med at besvare henvendelser fra borgere, politikere mfl.
- Opretholdt tilsynet med tilladelser og certifikater.
- Stod for koordinering af sagsbehandlinger.
- Deltog aktivt i processen omkring overholdelse af governance.
- Deltog i workshops for at lære om forskellige ledelsesmæssige metoder og værktøjer.
Specialkonsulent ved Københavns Kommune
Juli 2017 - Juli 2019
- Assisterede i udarbejdelsen af planer omkring bæredygtighed
- Havde ansvar for den interne kommunikation i min afdeling.
- Bidrog til overholdelse af retningslinjerne for min afdeling.
- Lavede kopier og behandlede ind- og udgående post.
- Assisterede med ansættelser og kontrakter.
- Stod for sikker håndtering af medarbejderfiler.
Juniorkonsulent ved Dansk Industri, København
September 2014 - Juni 2017
- Arbejdede specielt med kommunikationen med fagforeningerne.
- Besvarede henvendelser fra arbejdsgivere.
- Arbejdede med analyse af medlemmer.
- Bidrog til forhandlinger med politikere og fagforeninger.
- Hjalp med koordinering af indsatser på lokalt niveau.
Sådan skriver du et CV som offentligt ansat uden erfaring
Som nybegynder gælder det om at finde de kvaliteter, der repræsenterer dig positivt til stillingen. Uden direkte joberfaring, skal du fremhæve dine færdigheder, som kan bruges i jobbet, og ikke mindst din entusiasme.
Vis hvordan tidligere opgaver og poster har givet dig kompetencer, som kan bruges som offentligt ansat. Har du f.eks. som træner i en fodboldklub fået erfaring med ledelse og kommunikation? Eller har du været studentermedarbejder på et kontor, og derfor fået erfaring med koordinering og logistik?
Notér det her, så du fremstår som entusiastisk og omstillingsparat på trods af manglende erfaring.
Kompetencer: Hvordan du udmærker dig
De fleste jobopslag indenfor den offentlige sektor indeholder en liste over opgaver, medarbejderen skal udføre. Derfor er færdighedsafsnittet afgørende.
Det er vigtigt at blande både hårde og bløde færdigheder. Hårde færdigheder kan være ”Erfaring med IT-systemer” eller ”Viden om lovgivninger”, mens bløde færdigheder kan være ”gode samarbejdsevner” eller ”gode analytiske evner”.
Her er en liste over mulige færdigheder:
- Gode kommunikationsevner
- Spontanitet
- Teknisk viden om IT-systemer
- Gode observationsevner
- Problemløsningsevner
- Analytisk tænkning
- Teamarbejde
- Evne til at uddelegere arbejde
Husk at inddrage relevante færdigheder gennem hele dit CV og understøt med specifikke eksempler:
-
Innovation: Udviklede nye rutiner for håndtering af data. Sikrede bedre kommunikation og færre misforståelser.
-
Ledelse: Ledte mit eget team og havde den bedste tilfredshed blandt ledere hos medarbejdere. Viste mine evner til effektivt at lede og forstå kollegers behov.
- Analyse og problemløsning: Brugte min viden om IT-systemer til at udpege mulige problemer i logistikken omkring udarbejdelsen af en ny IT-løsning. Beviste mine evner til at identificere mulige fejlgruber og implementere løsninger.
Eksempel på uddannelsesafsnit for offentlig ansat
Uddannelsesafsnittet i dit CV som offentlig ansat er en simpel opremsning af dine akademiske grader. Den skal indeholde følgende:
- Formel uddannelse: Skriv dine formelle uddannelser her. Hvis du har grader, der er højere end en bachelorgrad, kan du udelade din gymnasieuddannelse.
- Supplerende kvalifikationer: Kurser, seminarer eller certificeringer, der har øget din faglige viden.
- Anden relevant viden: Hvis du har opnået viden om din branche andre steder, så kan du skrive det her. Det kunne f.eks. være som medlem af en bestyrelse, hvis du har undervist selv eller lignende. Har du fået priser eller anden anerkendelse, kan du også skrive det her.
Hvis du har udgivelser, priser eller lignende, der styrker din ansøgning, kan du overveje at oprette et separat afsnit for at fremhæve dem, hvis du har plads. Dit CV bør ikke være længere end to sider.
Nedenfor finder du et eksempel på, hvordan du kan formatere dit uddannelsesafsnit:
Professionsbachelor i Offentlig administration, Københavns Professionshøjskole, København
August 2009 - Maj 2014
Studentereksamen, Randers Gymnasium, Randers
September 2005 - Juni 2009
CV Layout og Design: Hold det professionelt
Førstehåndsindtryk tæller! Dit CV's layout bør se professionelt ud, og derfor kan du med fordel vælge en af vores CV-skabeloner. For at sikre, at du efterlader et positivt og varigt indtryk med dit CV's layout og design, så følg disse retningslinjer:
- Skab luft i layoutet: Store blokke med tekst er svære at læse. Skab mellemrum ved at variere linjelængder og bryde teksten op med overskrifter.
- Undgå gimmicks og smarte design: Du ønsker, at rekrutteringsmedarbejdere skal fokusere på indholdet og ikke bliver distraheret af layoutet.
Eksempel på et CV for en offentligt ansat kun med tekst
Profil
Innovativ konsulent med over 20 års erfaring med arbejde for forskellige dele af det offentlige. Ekspert i at innovere og opdatere arbejdsgange og rutiner, samt skabe målbare og vedvarende resultater indenfor optimering. Anerkendt for mine evner til at lede og vejlede udviklingshold og medarbejdere, samt skabe et positivt og sammentømret arbejdsmiljø. Har flere efteruddannelser inden for ledelse. Leder efter en nøglestilling, hvor min erfaring og ekspertise kan bidrage til at levere endnu bedre resultater i afdelingen.
Ansættelseshistorik
Seniorkonsulent ved Teknik- og Miljøforvaltningen, København
August 2019 - Marts 2024
- Udarbejdede og udviklede de interne arbejdsgange og processer.
- Arbejdede med at besvare henvendelser fra borgere, politikere mfl.
- Opretholdt tilsynet med tilladelser og certifikater.
- Stod for koordinering af sagsbehandlinger.
- Deltog aktivt i processen omkring overholdelse af governance.
- Deltog i workshops for at lære om forskellige ledelsesmæssige metoder og værktøjer.
Specialkonsulent ved Københavns Kommune
Juli 2017 - Juli 2019
- Assisterede i udarbejdelsen af planer omkring bæredygtighed
- Havde ansvar for den interne kommunikation i min afdeling.
- Bidrog til overholdelse af retningslinjerne for min afdeling.
- Lavede kopier og behandlede ind- og udgående post.
- Assisterede med ansættelser og kontrakter.
- Stod for sikker håndtering af medarbejderfiler.
Juniorkonsulent ved Dansk Industri, København
September 2014 - Juni 2017
- Arbejdede specielt med kommunikationen med fagforeningerne.
- Besvarede henvendelser fra arbejdsgivere.
- Arbejdede med analyse af medlemmer.
- Bidrog til forhandlinger med politikere og fagforeninger.
- Hjalp med koordinering af indsatser på lokalt niveau.
Uddannelse
Professionsbachelor i Offentlig administration, Københavns Professionshøjskole, København
August 2009 - Maj 2014
Studentereksamen, Randers Gymnasium, Randers
September 2005 - Juni 2009
Kompetencer
- Problemløsning
- Interpersonel kommunikation
- Strategisk tænkning
- Organisationsfærdigheder
- Præsentationsfærdigheder
- Ledelsesevner
Et fremragende CV er essentielt for at øge dine chancer for at få drømmejobbet. Brug derfor vores professionelt designede CV-skabeloner. Vores guider hjælper dig med at tilpasse CV'et til arbejdspladsen og jobbet og bestå ATS screeningen.
Skriv et vindende CV med cv.dk!