Mange synes det er svært at vurdere, om de skal medtage hele deres erhvervserfaring, når de laver deres CV. Der er ingen håndfaste regler for hvad du skal medtage af dine tidligere ansættelser på dit CV, men i denne blog kommer vi med tips og tricks, der giver dig en bedre idé om, hvorvidt det er nødvendigt at medtage alle dine tidligere job på dit CV.
Det kræver tid og indsats at skrive et fremragende CV. Men når det har hjulpet dig med at få dit drømmejob, så har det været tiden og indsatsen værd. At lave et fremragende CV er simpelthen en god investering. Lad os kigge på, hvilke jobs du skal medtage i et fremragende CV!
Tilføj relevante oplysninger for det job, du søger
Selvom du ikke opretter et helt nyt dokument for hver stilling, du søger, bør du i det mindste gøre en indsats for at skræddersy dit CV til den specifikke stilling. Ansættelseschefen vil gerne se, at du har gjort en indsats for at vise, at du virkelig genre vil have stillingen og har gjort en indsats med dit CV. Hvis du i stedet sender et generisk CV, så kan ansættelseschefen i stedet tro, at du bare sender ansøgninger ud tilfældigt.
Når du søger en stilling er det altså vigtigt at du overvejer hvad der er relevant for lige netop denne stilling. Hvis du har mange års erfaring på andre ikke-relaterede områder, så kan du vælge kun at fokusere på dem, der direkte er relateret til den specifikke stilling eller dit fagområde. I dette tilfælde kan du enten helt undlade at medtage andre tidligere stillinger på dit CV eller anføre dem i et særskilt afsnit. På denne måde kan ansættelseschefen nemt få et overblik over din relaterede erhvervserfaring uden at køre fast i ikke-essentielle oplysninger.
Fokusér på det positive
Fremvis udviklingen i din karriere
Overvej andre formater til dit CV
Lyve på dit CV
Pynte på dit CV for at fremstå som en bedre kandidat
Medtage irrelevant erfaring, specielt hvis dit CV allerede er langt
Hvis du derimod er nyuddannet eller ikke har meget erhvervserfaring, så vil du gerne opliste hele din erhvervserfaring. Dette gælder for alt arbejde, du har udført, da du gik på gymnasiet eller universitetet, praktikpladser, frivilligt arbejde og selv sommerjob. Din fremtidige arbejdsgiver vil gerne se bevis på, at du tidligere har arbejdet i en eller anden stilling, uanset hvor lille eller irrelevant den var for det job, du søger. Det gælder også deltidsstillinger. Al erfaring er bedre end ingen erfaring!
Du er ikke forpligtet til at oplyse kortvarige job
Hvis dit sidste job ikke var den succes, du håbede på, behøver du absolut ikke anføre det på dit CV, især hvis du kun arbejdede for den pågældende virksomhed i nogle få måneder eller deromkring. Men hvis du søger en stilling, der kræver en sikkerhedsgodkendelse, vil det helt sikkert komme frem, når din baggrund bliver tjekket.
Hvis ikke du skal sikkerhedsgodkendes, så er det højst usandsynligt, at en HR-afdeling vil have tid eller ressourcer til nogensinde at få alt at vide om dine tidligere job. Faktisk vil de fleste kun gå så langt som til at tjekke dine referencer og muligvis ringe til HR-afdelingen hos nogle af dine tidligere arbejdsgivere for at få bekræftet, at du faktisk har arbejdet hos de arbejdsgivere, som du har listet, hvilket fører os direkte til det næste punkt.
Spørgsmål: Hvornår skal jeg medtage alle mine tidligere stillinger?
Svar: Hvis du søger en stilling, hvor du skal sikkerhedsgodkendes, så vil alle dine tidligere stillinger alligevel blive tjekket i et baggrundstjek. Derfor kan du lige så godt liste dem på dit CV.
Begræns dig til de sidste 10 til 15 år
Hvis din karriere allerede har strakt sig over mere end et årti, er det som regel en god idé at begrænse de job, du lister på dit CV, til de seneste 10 til 15 år. Der er selvfølgelig undtagelser til denne regel, f.eks. hvis du skifter karriere eller fagområde. Her vil det i dette tilfælde være vigtigere, at du fokuserer på den mest relevante erhvervserfaring i stedet for den nyeste.
Hvilke kompetencer der er brug for i de forskellige brancher ændrer sig forholdsvist hurtigt. Det betyder, at der sandsynligvis ikke er nogen grund til at anføre det computerprogrammeringsjob, du havde for 20 år siden, da den erfaring ikke giver dig meget indsigt i nutidens IT-miljø.
Fokusér på relevante stillinger
Mange af vores CV-eksempler medtager to eller tre stillinger og fokuserer i stedet på at fremvise, hvilke kompetencer, personen har udviklet, og hvilke ansvarsområder, personen har haft i de pågældende stillinger. Det vigtigste er at vise ansættelseschefen, at du har de rigtige kompetencer til den stilling, du søger!
At bruge det kronologiske CV-format
Det kronologiske CV-format er det mest almindelige CV-format, men der er mange misforståelser omkring det. Overvej først, om og hvorfor det er det bedste valg til netop dit CV. Tænk over, hvilke informationer du vil inkludere, hvordan du vil opstille det og hvilke sektioner der skal være hvor.
Nogle virksomheder vil bede dig om en udførlig liste over alle stillinger, du har haft i de sidste 5 til 10 år. Hvis du bliver bedt om at lave sådan en liste, så er det vigtigt at du medtager absolut alle stillinger, du har haft, og noterer alle forholdene præcist og korrekt, da virksomheden efter al sandsynlighed vil tjekke din liste mod al information, de kan finde omkring dig. Det betyder også, at du kan blive diskvalificeret, hvis din liste ikke stemmer overens med det, virksomheden kan finde af oplysninger.
Hvis du gerne vil skifte branche, så overvej hvilket CV-format der bedst at bruge. Det omvendt kronologiske vil ofte være det bedste valg, men det kan også være, at du hellere vil bruge det funktionsopdelte CV-format, så du kan nemmere kan fremvise erfaring, der er relevant for den stilling, du søger.
Spørgsmål: Hvad hvis jeg har haft mange korte ansættelser?
Svar: Hvis du har mange korte ansættelser, så overvej det funktionsopdelte CV-format, men husk selvfølgelig at forklare, hvorfor du har skiftet job så ofte. Yngre kandidater skifter oftere job end tidligere generationer, men det er også mere accepteret i dag end tidligere. Derfor behøver det ikke være negativt, men sørg for at forklare hvorfor, så det ikke virker som om du prøver at skjule noget.
Hvad med stillinger, hvor jeg blev fyret?
Dette er et område, hvor det virkelig kommer an på situationen. Hvis det meget hurtigt stod klart, at jobbet ikke var det rigtige for dig eller du f.eks. havde et dårligt forhold til din chef, så er der ikke nogen grund til at medtage det på dit CV. Især ikke, hvis den erfaring du fik, ikke er relevant for den stilling, du søger nu.
Hvis du blev fyret fra en stilling du havde haft i lang tid, så skal du absolut medtage den på dit CV. Lad være med at skrive, at du blev fyret, men vær klar på at blive spurgt ind til, hvorfor du stoppede i stillingen. Du kan besvare spørgsmålet på flere måder, men lad selvfølgelig være med at lyve omkring grunden. Husk, at dit svar kan blive tjekket efter, hvis ansættelseschefen kontakter din gamle chef. Derfor er det oftest bedst at være ærlig.
Hvor ærlig skal du så være? Vores bud er, at du skal være ærlig uden at dvæle ved det. Der er ingen grund til at fortælle en lang historie om det. Det kan være mere end nok blot at sige noget i stil med:
”Jeg blev faktisk opsagt. Den tager jeg på mig. Jeg påtog mig en for stor arbejdsmængde, og var ikke god nok til at spørge om hjælp, så jeg endte med at lave nogle fejl. Det har til gengæld virkelig lært mig, hvor vigtigt det er at være bevidst om mine egne ressourcer og begrænsninger, og at sørge for at sparre med mine kolleger og min chef, så vi kan hjælpe hinanden.”
Efterlad et positivt indtryk uden at lyve
Selvom der ikke er nogen grund til at liste alle dine tidligere arbejdsgivere, især hvis du forlod jobbet i utide, så er det aldrig en god idé at lyve. Hvis du lyver på dit CV og din arbejdsgiver finder ud af det, er det sædvanligvis grund til øjeblikkelig afskedigelse, selv hvis du har haft jobbet i årevis. Nogle arbejdsgivere kræver, at du underskriver et dokument, hvor det fremgår, at alt, hvad du har anført på dit CV og alt, hvad du har fortalt under jobsamtalen, er sandt. Derfor varer ærlighed længst.
Nogle arbejdsgivere kan også bede dig om en detaljeret liste over alle de job, du har arbejdet i de sidste fem eller til år. I dette tilfælde skal du liste alle detaljer om jobbene, fordi det er sandsynligt, at virksomheden vil kontrollere dine oplysninger for at få bekræftet, at det du skriver er rigtigt, hvilket betyder, at du kan blive afvist, hvis du beslutter dig for at udelade noget.
Undgå store huller i din ansættelseshistorik
I sidste ende er det op til dig, hvor mange eller hvor få oplysninger du medtager på dit CV. En god tommelfingerregel er at prøve at skrive et CV, der er så kortfattet som muligt uden at udelade relevante oplysninger. Det er dog generelt lettere sagt end gjort. Ideelt set anbefaler vi, at du holder dit CV på én side og maksimalt to, hvis du har brug for pladsen. Hvis dit CV er længere end to sider er der en stor risiko for, at du slet ikke kommer i betragtning til stillingen.
Spørgsmål: Hvad med online ansøgninger?
Svar: I online ansøgningsformularer skal du oftest indsætte specifikke datoer, så huller i ansættelseshistorikken fremstår tydeligere. Hvis du løber ind i denne problematik, så brug ansøgningen til at forklare hullerne i ansættelseshistorikken, og uddyb grundene til jobsamtalen.
Så længe du (i detaljer) forsøger at fokusere på de mest relevante oplysninger, kan du vælge at fatte dig i korthed om mindre vigtige ting eller udelade dem helt. Ikke desto mindre skal du være forberedt på at svare på spørgsmål vedrørende eventuelle længere tidsperioder, hvor du ikke har anført ansættelser, medmindre du har en god grund til det. De fleste arbejdsgivere bryder sig ikke om at høre, at du har været uden job i længere tid. Derfor kan du overveje at medtage mindre relevante stillinger for at forhindre en potentiel arbejdsgiver i at tro, at du har været arbejdsløs i flere år.
Husk at tjekke, at din LinkedIn-profil matcher det, du skriver i dit CV. Ansættelseschefen vil sandsynligvis undersøge dig online, så du skal helst undgå forskelle mellem det der står online og dit CV.
Det er også vigtigt, at du tænker over, hvilket indtryk du gerne vil give, når du skriver dit CV. Med cv.dk’s eksempler på ansøgninger og CV’er er du godt klædt på til at skabe et fremragende CV. Prøv vores CV-bygger, der laver et professionelt og flot CV på få minutter!