1. Blog
  2. CV
  3. Korrekturlæsning og redigering af dit resume
Skrevet af Karl KahlerKarl Kahler

Korrekturlæsning og redigering af dit resume

11 min læst
Korrekturlæsning og redigering af dit resume
Tillykke! Du har skrevet et cv. Nu kommer det VIGTIGSTE trin - redigering og korrekturlæsning af dit cv for at sikre, at du bliver inviteret til jobsamtale.

Det er en selvfølge, at du redigerer dit cv, før du sender det til arbejdsgiveren. Alligevel sender tusindvis af mennesker deres cv’er med dårlig formatering, tydelige grammatiske fejl og stavefejl til potentielle arbejdsgivere. 

Og hver dag afviser personalechefer disse cv’er fra det næste trin i ansættelsesprocessen.

Denne vejledning og det sidste kapitel i vores bog Sådan skriver man et cv beskriver alle detaljer, som vedrører redigering af dit cv, herunder:

  • Hvordan man eliminerer skrivefejl med 100% nøjagtighed.
  • Bedste praksis for formatering af cv’er.
  • Hvordan man undgår at glemme vigtig information.
  • Strategier for at redigere et cv.

Redigering af dit cv, skrive- og trykfejl

Skrivefejl i dit cv er af afgørende betydning for om du bliver inviteret til jobsamtale eller ej. I gennemsnit kan personalechefer vælge mellem over 200 ansøgere til én stilling. At afvise en ansøger på grund af skrivefejl er nemt, hurtigt og en gyldig grund.

Nogle personalechefer kan lade et par skrivefejl passere, men hvis der er tale om flere stavefejl og grammatiske fejl har de intet andet valg end at lægge din ansøgning til side. Hvordan skal de kunne anbefale dit cv til ansættelsesteamet, hvis det er skæmmet af skrivefejl? Hvad ville teamet tænke om personalechefens bedømmelse eller deres egen evne til at stave korrekt eller opdage skrivefejl?

For visse personalechefer er selv én enkelt skrivefejl uacceptabelt. Personalechefer er meget mere interesseret i ansøgere, som gør sig umage og har udpræget sans for detaljer.

Her er et par måder, hvorpå du kan undgå skrivefejl, når du redigerer dit cv:

  • Start med online-redigeringsværktøjer som stavekontrol og grammatikkontrol.
  • Læs dit cv igen på en anden enhed end den, du skrev det på. Du kan f.eks. læse det igen på din telefon eller en vens computer.
  • Udskriv dit cv og gennemlæs det med en pen eller blyant i hånden.
  • Læs cv’et højt.
  • Læs én sætning ad gangen fra en ende af.

Redigering af dit cv, problemer med formatering

Problemer med formatering på et cv er meget iøjnefaldende. Det visuelle indtryk og layoutet spiller en vigtig rolle.

I stedet for at bygge et cv-design helt fra bunden eller forsøge at tilpasse dit cv-format, anbefales det, medmindre du er grafisk designer, ikke at løbe nogen risiko og anvende en moderne cv-skabelon

Ud over at bruge en skabelon, bør du gennemgå dit cv for at sikre, at linjeafstanden er konsistent og ikke noget er forskubbet. Sørg for at hele teksten er justeret på en standardiseret måde. Det betyder, at indrykninger og margener er perfekt justeret og sideskift i de enkelte afsnit er på det rette sted.

Et yderligere almindeligt formateringsproblem er links. I de fleste tilfælde bør du medtage links til din hjemmeside, LinkedIn, GitHub eller andre professionelle sociale netværk, som du eventuelt er medlem af. Brug hyperlinks i stedet for at skrive en fuldstændig internetadresse. Test altid links fra en downloadet version af dit cv for at sikre, at de virker.

Der findes to typer standardiserede overskrifter - store bogstaver og kun stort forbogstav i sætningen. Vælg en af dem og hold dig til den. En overskrift med store bogstaver kan f.eks. se sådan ud: “ERHVERVSERFARING”. Mens en overskrift med kun store forbogstaver vil være “Erhvervserfaring”. Begge overskrifterne fungerer udmærket, nøglen er at være konsekvent.

Hvis du bruger en cv-bygger eller skriver dit eget cv, sørg for at downloade og udskrive det for at kontrollere, at den printede version stemmer overens med versionen på skærmen. Selv moderne virksomheder udskriver et cv for at tage det med til en jobsamtale eller give det til en kollega.

Afslut med at kontrollere inddelingen og linjeafstanden. Linjer med kun ét ord ser ikke godt ud og bruger unødig meget værdifuld plads på et cv. Hvis der er en linje med et enkelt ord, forsøg at omformulere sætningen, så hele sætningen kan være på én linje og ikke fortsætter på en ny linje.

Manglende information

En af de største udfordringer, vi konstaterer i dårligt skrevne cv’er, er at der mangler information. I cv’erne mangler ofte vigtige oplysninger såsom datoer for uddannelse og erhvervserfaring eller arbejdspladsens sted eller selv jobbeskrivelser.

Hver del af dit cv bør indeholde disse grundlæggende oplysninger - jobtitel, virksomhed, sted og en kort beskrivelse af arbejdsopgaverne. Uddannelser kræver ikke nødvendigvis en beskrivelse, hvis den afsluttende eksamen eller selve uddannelsen er selvforklarende. Hvis disse oplysninger fylder mindre end en side, kan du også medtage valgfri afsnit som hobbyer, frivilligt arbejde og/eller praktikpladser.

En anden del, som ofte mangler i cv’er, er brugen af kvantitative måleværdier. Cv’er er alt for ofte uspecifikke, indeholder en intetsigende flom af ord og viser ikke rigtigt personalechefen, hvordan du kan yde dit bidrag til virksomheden baseret på meritter i form at målbare resultater. Det kan bedst gøres ved hjælp af tal og procenter.

En sætning som f.eks. “Øgede omsætningen ved hjælp af nye sociale markedsføringsstrategier” er alt for vag. Men hvis du skriver “Øgede omsætningen med 23% på 2 måneder med annoncering på Instagram og Facebook”, er der større sandsynlighed for, at du gør indtryk på personalechefen.

Sidst, men ikke mindst: Visse jobbeskrivelser stiller specifikke krav - send dine oplysninger via en online-formular, medsend din portefølje, mail til en bestemt adresse osv. Sørg for at læse jobbeskrivelsen en gang til før du indsender din ansøgning. På den måde kan du være sikker på, at du ikke har glemt noget i din ansøgning eller dit cv.

Korrekturlæsning af cv’et

Du har kørt stavekontrollen, brugt en skabelon, kontrolleret linjeafstanden og tjekket tre gange, at der ikke mangler nogen oplysninger. Det sidste trin er at gennemgå hele dit cv endnu en gang og læse korrektur på det for at sikre, at du præsenterer dig fra din bedste side. Her er nogle strategier, du kan bruge til korrekturlæsning.

Korrekturlæsningsstrategi nr. 1: Læs det højt

Det kan synes at være besværligt, og til at begynde med er det også det. Men når du læser noget højt, hjælper det dig med bedre at formulere dine sætninger og idéer. Du vil blive forbløffet over, hvor mange fejl, sætningsfragmenter og stavefejl du kan finde, når du læser dit cv højt.

Korrekturlæsningsstrategi nr. 2: Få en ven til at læse cv’et

Find nogen i dit netværk, som enten har samme job eller som for tiden arbejder i den branche, hvor du søger job. Invitér dem til frokost og lad dem læse dit cv. Det er altid godt at få en anden til at læse ens tekster, især hvis et fremtidigt job afhænger af det!

Korrekturlæsningsstrategi nr. 3: Læs det i morgen (slap af, sov og læs cv’et igen)

At tømme hovedet og få lidt hvile gør underværker for din hjerne. Tag en velfortjent pause, når du har tilbragt hele dagen med at arbejde på dit cv. Vent til næste morgen med at se på cv’et igen med friske øjne og en dejlig varm kop kaffe. Det er endnu bedre at gøre det et par dage efter hinanden, hvis du har tid. Så kan du redigere dit cv et par gange med et klart hoved, før du indsender din ansøgning.

Korrekturlæsningsstrategi nr. 4: Henvend dig til en ekspert

Der er mange cv-tjenester at vælge imellem. Du kan finde dem med en Google-søgning. Hvis du har tid og penge til at betale for denne type tjenester, kan det hjælpe dig med at få et bedre slutprodukt, der havner på personalechefens skrivebord. Visse brancher har “best practices”, som professionelle tjenester, der gennemgår dit cv, kender til, og de kan anvende dem på dit cv.

Korrekturlæsningsstrategi nr. 5: Læs cv’et baglæns

Det lyder måske mærkeligt, men lad os lige forklare det. Tag dig tid til at læse dit cv linje for linje. Begynd med sidste afsnit og fortsæt hele vejen til starten. Dette tvinger din hjerne til at tænke anderledes om, hvad den læser, og hjælper dig mere præcist med at fange sætningsstumper og uklare tanker.

Korrekturlæsningsstrategi nr. 6: Udskriv cv’et for at læse det

Den sidste korrekturlæsningsstrategi er ligetil: Udskriv og læs cv’et. Ja, udskriv det. Du ved, ved hjælp af den der gamle maskine, som har stået og samlet støv under skrivebordet, og sandsynligvis er løbet tør for blæk. Brug printeren eller gå til den nærmeste butik, der sælger kontorartikler, hvor du kan benytte dig af deres udskrivningsservice. At læse noget på papir er meget anderledes end at læse det på skærmen. Og på samme måde, når man læser baglæns, tvinger det hjernen at tænke over indholdet på en anden måde.

Afsluttende tanker om redigering af dit cv og korrekturlæsning

Formålet med dit cv er at vise dig fra din bedste side. Det kan du ikke gøre, hvis teksten indeholder grammatiske fejl eller skrivefejl eller hvis der mangler information eller hvis teksten er usammenhængende. Brug ovenstående strategier til at sørge for at du undgår disse dramatiske fejl.

Læs dit cv en gang til, helst en dag efter at du har skrevet cv’et. Når du har gjort det, giv det til en ven/veninde og bed ham/hende om at læse det for dig. Læs derefter cv’et baglæns eller skriv det ud for at læse det på papir. Der er lette strategier, du kan bruge for at sørge for, at personalechefen ikke sætter et stort X over dit cv ved første øjekast. Vær klar over, at det handler om dit nye job, så du skal tage ansøgningsproceduren alvorligt og redigere og læse korrektur på dit cv.

Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
CV15 min læst
Sådan skriver du en CV-profiltekst - få tips og eksempler
Sammenfatning, formål
Karriere13 min læst
At søge job som handicappet - Hvordan gør man det?
At søge job som handicappet - Hvordan gør man det
Jobsamtale28 min læst
Den definitive guide til jobsamtalen
Den definitive guide til jobsamtalen
Karriere14 min læst
Undersøgelse af AI-revolutionen: De virkelige vindere og tabere på arbejdsmarkedet
AI-revolutionen: Vindere og tabere på arbejdsmarkedet
Gennemse alle
Dette websted bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og udføre analyser og marketing. Ved at bruge vores websted giver du dit samtykke til at acceptere alle cookies i overensstemmelse med vores Privatpolitik og Privatpolitik.
Acceptér cookies