1. Blog
  2. Jobsamtale
  3. Hvordan man svarer på interviewerens spørgsmål “Hvad motiverer dig?”
Skrevet af Paul DruryPaul Drury

Hvordan man svarer på interviewerens spørgsmål “Hvad motiverer dig?”

5 min læst
Hvordan man svarer på interviewerens spørgsmål “Hvad motiverer dig?”
Grafik udført af:Vika Shibaeva
Alle interviewere ønsker at mærke, at kandidaterne står og tripper af utålmodighed for at komme i gang med jobbet. Selvom deres motivation for at få jobbet kan variere, så er det styrken i deres overbevisning, der er afgørende for, om de hiver jobbet i land. Hvad gør dig begejstret for at komme på arbejde?

Hvorfor er din motivation vigtig for en interviewer?

“Hvorfor er du her?”

De siger det måske ikke med så mange ord, men ved de fleste jobsamtaler vil denne tanke have slået sig ned i baghjernen på ansættelseschefer. De vil gerne vide, hvad der er din drivfjeder, hvorfor du vil fortsætte, når du står over for vanskeligheder, og hvordan din motivation vil smitte af på dine omgivelser.

Eksperttip

Tal om både din personlige og professionelle motivation. Mange af os tager på arbejde, fordi vi kan lide visse aspekter ved vores stilling og har affinitet til virksomhedskulturen. Det er almindeligt at være motiveret til at arbejde på en bestemt arbejdsplads, og det bør deles sammen med mere personlige aspekter af kandidatens spørgsmål “Hvorfor vil jeg have dette job?”. Motivation er kompleks og ikke et spørgsmål, der kan besvares med et kort svar.

Hvordan man svarer på spørgsmålet “Hvad motiverer dig?” 

Vær ærlig

Alle arbejdspladser er steder, hvor folk med forskellige motivationer kommer sammen. Det er ikke så vigtigt, hvad din motivation er - det er intensiteten af følelsen, der betyder noget. Din potentielle chef er i grunden ligeglad med, hvorfor du kommer på arbejde – de vil bare gerne se, at du virkelig ønsker at være der. Hvis du udtænker en eller anden motivation, der ikke stemmer overens med dine følelser, risikerer du at virke hyklerisk. Derfor er det det bedste at være ærlig.

Tænk på de ting, du kan lide på arbejdet

Se tilbage på din karriere, og overvej, hvornår du var virkelig glad på dit arbejde. Ikke bare tilfreds, men virkelig lykkelig. En sådan selvbesindelse vil kaste lys over de opgaver, som du synes om. Når du fortæller om dine motivationer på dine arbejdspladser, vil enhver fremtidig arbejdsgiver spidse ører. Henvis til virksomhedskulturen.

Hav jobbet i baghovedet

Det kan virke uoprigtigt at opremse en liste over ansvar og opgaver, som du ”holder af” at udføre. Men når du formulerer din motivation på en måde, der er relevant for stillingens krav, kan du forebygge at der vil opstå tvivl hos ansættelseschefen. Vælg den motivation, der bedst passer til det, du kommer til at arbejde med i det daglige. 

Kom med et eksempel

Der er intet bedre end at komme med et eksempel fra det virkelige liv på, hvordan din motivation har gjort en forskel for en af dine tidligere arbejdsgivere. Motivation giver pote, når du står over for store udfordringer og de fleste andre ellers ville give op. Fortæl intervieweren om en begivenhed i din karriere, hvor du har opnået noget, der virkeligt krævede mental styrke. Historier er mindeværdige.

Gør det personligt 

Hvis du engagerer dig med hele dit væsen i dit arbejde, og du fortæller, hvad der efter din opfattelse er betydningsfuldt på arbejdet, kan intervieweren få et mere omfattende indtryk af din personlighed. Ikke alle spørgsmål vil give anledning til sådan en personlig reaktion, så udnyt muligheden for at fortælle, hvad din drivfjeder er. 

Nogle områder for arbejdsrelateret motivation, som du eventuelt ønsker at overveje:

  • At tilegne dig nye færdigheder og udvikle dig på dit faglige område.
  • At opfylde kommercielle mål - at føle, at du gør en forskel.
  • At coache og vejlede personerne i din nærhed. At udvikle dit team.
  • At optimere driftsprocesser og effektivt styre projekter.
  • At tage kreative udfordringer op og få opbakning til at gennemføre innovative løsninger.
5 jobsamtalefærdigheder der vil få dig ansat i 2024
Relateret artikel
5 jobsamtalefærdigheder der vil få dig ansat i 2024

Takket være dit fremragende cv blev du inviteret til jobsamtale. Det er fantastisk! Nu skal du sørge for at hive jobbet i land.

Eksempler på svar vedrørende din motivation 

Der er mange former for motivation og der er ikke noget rigtigt svar på dette spørgsmål. Derfor har vi her nogle eksempler på svar, som kan give dig lidt inspiration:

Eksempel

“Jeg synes om den kendsgerning, at hver eneste samtale inden for salg kan åbne en dør - både online og i det virkelige liv. Man kan måske ikke gå igennem den med det samme, men når man har investeret arbejde i at åbne nok døre, ved man aldrig helt præcist, hvilken dør der vil åbne sig næste gang. Jeg er motiveret af salgstragtens uundgåelige karakter - man vinder muligvis ikke i dag, men hvis man gør de rette ting, kan man garantere, at man vinder i morgen.”

Forstået!
Eksempel

“I mit arbejde som akutlæge oplever jeg øjeblikke fulde af intens stress i nødsituationer, hvor jeg forstår hvor vigtigt det er at tage beslutninger om liv og død. Jeg har været vidne til at min far døde af en uhelbredelig sygdom. Siden da har jeg kastet mig ud i sådanne situationer med alt, hvad jeg har. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at redde en anden pårørende fra dette tab. Denne motivation er årsagen til mine fortsatte medicinstudier og det hjælper mig med at klare det følelsesmæssige traume, som mit arbejde medfører.”

Forstået!
Eksperttip

Hvad virker demotiverende på dig? Et intelligent svar kan også forsøge at udforske, hvad der er demotiverende for dig. Enhver interviewer ville nikke sammen med dig, hvis du antyder, at du ikke trives i et arbejdsmiljø, hvor kollegerne løber fra ansvaret, og hvor deadlines flyver forbi med lynets hast. Hvilke ting på arbejdet får dig til at ikke at ville stå op om morgenen? 

Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
CV9 min læst
Over 100 computerfærdigheder på et cv: Hvad man skal tage med og hvornår skal de opdateres?
Over 100 computerfærdigheder på et cv: Hvad man skal tage med og hvornår skal de opdateres?
Ansøgning28 min læst
Den komplette guide til at få succes med jobsøgning
Den komplette guide til at få succes med jobsøgning
CV14 min læst
Profiltekst i cv: Hvad den er, hvorfor den er vigtig og hvordan man skriver den
Profilteksten i et cv er en af de vigtigste komponenter i dit cv, og det er nok den største udfordring at skrive den.
CV25 min læst
Målsætninger i et cv (over 15 eksempler)
Målsætninger i et cv (over 15 eksempler)
Gennemse alle
Dette websted bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og udføre analyser og marketing. Ved at bruge vores websted giver du dit samtykke til at acceptere alle cookies i overensstemmelse med vores Privatpolitik og Privatpolitik.
Acceptér cookies