Det bedste format til en ansøgning til et job som mekaniker
Alle mekanikere forstår, at det er vigtigt at samle noget i den rigtige rækkefølge. Hvis ét trin bliver udeladt, falder det hele fra hinanden. Det samme gælder formatet til en ansøgning om et job som mekaniker. Ansøgningen skal indeholde følgende elementer:
- Toptekst
- Indledende hilsen
- Indledning
- Midterafsnittene (ansøgningens brødtekst)
- Afsluttende afsnit (afslutning og opfordring til handling)
Kære hr. Henningsen,
Da min nuværende arbejdsgiver snart lukker virksomheden, vil jeg gerne høre, om der er mulighed for at få en stilling som mekaniker hos bilværkstedet Auto Rep A/S. Jeg har i fem år arbejdet som mekaniker hos Gasberg Biler i Esbjerg og har en portefølje af loyale kunder, som jeg kan tage med til min nye arbejdsgiver.
Jeg har erfaring med alle aspekter af vedligeholdelse og reparation af biler, både benzin-, diesel- og elbiler, er ekspert i køretøjsdiagnostik via computerstyret fejlfinding og er ved at udvide min specialviden om el- og hybridkøretøjer. Jeg ved, at Deres bilværksted er ved at ekspandere på grund af en kraftig stigning i arbejdet med elbiler uden for garantitiden, og efterhånden som teknologien udvikler sig, er mekanikere med disse færdigheder (uden for producenternes bilfabrikker) sjældne. Fejlfinding og genopbygning af komplekse systemer er en udfordring, som jeg aldrig bliver træt af - 65 % af mine kunder sidste år var stamkunder.
Jeg er en god holdspiller og prøver altid at videregive min viden til yngre mekanikere. Jeg var ansvarlig for uddannelsen af over 20 lærlinge i løbet af de fem år, jeg arbejdede hos Gasberg Biler og jeg ser frem til en lignende mentorfunktion i stillingen hos Auto Rep A/S. Jeg har en særlig interesse for og specialisering i genopbygning af transmissioner og ledte træningssessioner på tværs af et netværk på 15 værksteder.
Jeg vil gerne kigge ind en gang i forbindelse med en jobsamtale og har en lang liste over kundeanbefalinger, som jeg kan fremvise. Jeg ved, at mange af mine tidligere kunder snart vil køre deres biler ind i Deres værksted.
Med venlig hilsen,
Rasmus Eskildsen
Toptekst
Topteksten i ansøgningen er som detaljerne i en bils karosseri og lakeringens kvalitet. Det er det, man først lægger mærke til, og det er ikke indviklet, men hvis der er nogen fejl, skader eller buler, så huskes de i lang tid. Toptekstens design bør være enkelt og ikke overdrevet. Angiv dit fulde navn og kontaktoplysninger som din e-mailadresse og dit mobilnummer. Hvis nogen af disse oplysninger mangler, er det som at se på en bil, som ikke er holdt ved lige. Sørg for, at du får disse små, men vigtige detaljer på plads. Se vores eksempel på en ansøgning om en stilling som mekaniker for at få flere idéer til at skrive en fantastisk toptekst.
Formålet med topteksten: At medtage alle vigtige kontaktoplysninger i din ansøgning. Det bør være de samme oplysninger som i dit cv.
Indledende hilsen
Selvom de fleste mekanikere taler uformelt med deres kollegaer, bør den indledende hilsen i ansøgningen vise lige så stor respekt som de vil vise over for en kunde. Enhver jobansøgning er en formel tekst, så den sikreste måde at henvende sig til din fremtidige chef, som du endnu ikke har mødt personligt, er at skrive “Kære fornavn og efternavn”. Hvis du kender virksomhedsejeren personligt, kan du godt nøjes med at bruge vedkommendes fornavn i ansøgningen, men det er en undtagelse fra reglen.
Hvis du ikke ved, hvem ansøgningen skal stiles til, er “Kære X-team" en mere tiltalende måde at starte ansøgningen på end at skrive den formelle og upersonlige indledende hilsen “Til rette vedkommende”. Mekanikere skal være personlige og gode til at samarbejde med andre. Start ikke ansøgningen med en ligegyldig tone. Se eksemplet på en indledende hilsen i vores ansøgning til en mekaniker nedenfor.
Formålet med den indledende hilsen: Anslå den rigtige tone lige fra starten. Brug kun et fornavn, hvis du virkeligt godt kender værkstedets ejer (i dette tilfælde ville det nemlig virke mærkeligt at bruge et efternavn).
Kære hr. Henningsen,
Indledning
Du bør starte indledningen ved at nævne din kerneværdi som mekaniker. Anfør et eksempel på dine meste komplicerede opgaver eller giv læseren en idé om, hvor meget arbejde du kan klare på en dag. Det er vigtigt at formidle din viden. Det er også en god idé at vise, at dine kunder er tilfredse med dit arbejde og at kunderne vil blive ved med at vende tilbage. Folk er afhængige af deres bil, så det er vigtigt at du har en liste over loyale kunder, når du søger job som mekaniker. Det kan være vigtigt at du taler om dine bevæggrunde til at skifte job, fordi din fremtidige arbejdsgiver gerne vil forstå, at du forlader din nuværende arbejdsplads af de rette grunde (og ikke, fordi du var dårlig til dit job). Nedenfor finder du en indledning til vores eksempel på en ansøgning.
Formålet med indledningen: Fortæl om nogle af de vigtigste aspekter af din ansøgning, men vent med detaljerne til senere i ansøgningen.
Da min nuværende arbejdsgiver snart lukker virksomheden, vil jeg gerne høre, om der er mulighed for at få en stilling som mekaniker hos bilværkstedet Auto Rep A/S. Jeg har i fem år arbejdet som mekaniker hos Gasberg Biler i Esbjerg og har en portefølje af loyale kunder, som jeg kan tage med til min nye arbejdsgiver.
Midterdel af ansøgningen (brødtekst)
Det er krævende at være mekaniker. Så sørg for, at midterdelen af ansøgningen kun beskriver de erhvervserfaringer, der er specifikt relevante for den fremtidige stilling. Tal om de typer af køretøjer, som du gerne vil arbejde med, specifikke aspekter i dit arbejde som mekaniker, du har specialiseret dig i, og medtag om muligt nogle målbare resultater. Sørg for at bruge nogle af nøgleordene i jobbeskrivelsen for at slippe godt fra ATS-systemet (elektronisk system til sporing af ansøgere).
Jeg har erfaring med alle aspekter af vedligeholdelse og reparation af biler, både benzin-, diesel- og elbiler, er ekspert i køretøjsdiagnostik via computerstyret fejlfinding og er ved at udvide min specialviden om el- og hybridkøretøjer. Jeg ved, at Deres bilværksted er ved at ekspandere på grund af en kraftig stigning i arbejdet med elbiler uden for garantitiden, og efterhånden som teknologien udvikler sig, er mekanikere med disse færdigheder (uden for producenternes bilfabrikker) sjældne. Fejlfinding og genopbygning af komplekse systemer er en udfordring, som jeg aldrig bliver træt af - 65 % af mine kunder sidste år var stamkunder.
Jeg er en god holdspiller og prøver altid at videregive min viden til yngre mekanikere. Jeg var ansvarlig for uddannelsen af over 20 lærlinge i løbet af de fem år, jeg arbejdede hos Gasberg Biler og jeg ser frem til en lignende mentorfunktion i stillingen hos Auto Rep A/S. Jeg har en særlig interesse for og specialisering i genopbygning af transmissioner og ledte træningssessioner på tværs af et netværk på 15 værksteder.
Sådan afslutter du ansøgningen til en stilling som mekaniker (afslutning og underskrift)
At afslutte en ansøgning om en stilling som mekaniker er som sidste gang at dreje på skruenøglen, før du sætter dig i førersædet og drejer tændingsnøglen for at sætte motoren i gang og teste den. Ansøgningen er næsten færdig, men teksten trænger lige til den sidste afpudsning.