1. Hjem
  2. Blog
  3. CV
  4. Bør du medtage din LinkedIn-profil i cv’et?
Skrevet af Victor RentschVictor Rentsch

Bør du medtage din LinkedIn-profil i cv’et?

Byg dit cv
12 min læst
Bør du medtage din LinkedIn-profil i cv’et?
En informativ LinkedIn-profil kan være et afgørende aktiv for alle jobsøgere. I hvilke tilfælde skal du vælge at medtage din LinkedIn-profil i cv’et?

En informativ LinkedIn-profil kan være et afgørende aktiv for alle jobsøgere. Men i hvilke tilfælde skal du vælge at medtage din LinkedIn-profil i cv’et?

LinkedIn kan underbygge et CV så det går fra at være godt til fremragende. Platformen indeholder nemlig både skrift, billeder og video og kan derfor fremvise andre aspekter af din profil, end CV’et. Samtidigt er det en up to date måde for potentielle arbejdsgivere at se, hvor stort og aktivt dit netværk er.

Svaret på spørgsmålet ”Skal jeg inkludere LinkedIn på mit CV?” vil derfor ofte være et rungende ”Ja!”, men det er ikke alle der får lige meget ud af det. Og så er der også det helt basale: Din LinkedIn-profil skal selvfølgelig være opdateret og fremstå flot, ellers gør den dig ikke nogen tjenester!

I denne blog kigger vi på de forskellige nuancer omkring at medtage en LinkedIn-profil på et CV. Vi kommer til at kigge på:

  • Hvorfor du skal medtage din LinkedIn-profil på dit CV
  • Hvor på dit CV du skal notere din LinkedIn-Profil
  • Hvem der særligt har gavn af at medtage en LinkedIn-profil
  • Situationer, hvor du ikke skal medtage din LinkedIn-profil

Som jobsøgende skal du tage enhver mulighed for at sælge dig selv bedst muligt. Din LinkedIn-profil kan åbne en helt ny måde at fremvise din karriereprofil på.

Eksperttip

Kigger ansættelseschefer på LinkedIn?

Tænk på det sådan her: Hvis du skulle ansætte en ny medarbejder i en vigtig position i din virksomhed, ville du så ikke bruge al den information du kunne finde om de mulige kandidater? Mange ansættelseschefer vil endda kigge på din LinkedIn selvom du ikke har skrevet den på dit CV. Derfor vil du faktisk bare gøre det lettere for dem ved at inkludere linket i dit CV.

Hvorfor skal jeg sætte min LinkedIn-profil på mit cv?

I løbet af det sidste årti er LinkedIn blevet en vigtig platform for jobsøgende.

Se derfor på LinkedIn som en ekstra chance for at præsentere dit karriereforløb på en anden måde end på dit CV. 

Derudover er det også en god måde at få ansættelseschefen til at bruge mere tid på din ansøgning. Og jo længere en arbejdsgiver bruger på at overveje din  ansøgning, jo bedre sidder den fast i vedkommendes hukommelse. 

Det er ligesom at dvæle ved en video eller et opslag på de sociale medier – sørg for, at de ser på din historie så længe som muligt. 

Eksperttip

Her er fem (usædvanlige) tips til at optimere din LinkedIn-profil:

Du har sikkert læst almindelige tips om at optimere en profil. Derfor har vi her fem idéer, som muligvis ikke findes på standardlisterne:

  • Brug overskriften til dit “fremtidige” jeg (tal om din næste stilling, ikke din sidste).
  • Skriv afsnittet “Om mig” i første person - vær både personlig og professionel.
  • Medtag ét multimedie pr. job 
  • Medtag så mange anbefalinger som muligt - de vil blive læst.
  • Skriv et overbevisende afsnit om dig selv og et link til dit CV på LinkedIn i det.

Hvor skal linket til din LinkedIn-profil stå på cv’et? 

Ideelt set bør linket til dit LinkedIn-profil være en del af sidehovedet i dit CV. Lad være med at skjule den et eller andet sted i slutningen af CV’et, ellers bliver der ikke lagt mærke til den.

Det er vigtigt at tilpasse URL’en og du kan ofte medtage et hyperlink (uden www). Selv hvis et hyperlink ikke er muligt, tager det ikke lang tid at skrive webadressen.

Når du tilføjer et link til din LinkedIn-profil øverst i CV’et, er det et underbevidst vink om, at du har mere at sige end hvad der står i dit CV. Hvis en ansættelseschef er interesseret i dig, vil vedkommende derfor oftest besøge din LinkedIn-profil. Du kan se, hvem der har besøgt din profil på LinkedIn under afsnittet “Hvem har set min profil?”. Derefter kan du chatte med dem før jobsamtalen for at udarbejde den afgørende rapport. LinkedIn giver mange vigtige muligheder for at præsentere dig så godt som muligt.

Du kan vælge at bruge LinkedIn-symbolet i dit CV, men det er bedst at holde dig til et link med almindelig tekst, fordi visse typer  ATS-software ikke genkender symboler.

Tilpas din LinkedIn-URL 

Vi anbefaler stærkt, at du tilpasser din personlige LinkedIn-URL. I stedet for www.linkedin.com/in/ditnavn-hw6rfn8bs1d kan den f.eks. blive www.linkedin.com/in/ditnavn.

Her kommer en guide til, hvordan du ændrer din LinkedIn-URL:

  1. Gå til LinkedIn og tryk på ”dig” i øverste højre hjørne
  2. I menuen trykker du på ”Vis profil”
  3. Du kan nu se og redigere i din profil. I øverste højre hjørne finder du en boks, hvor der står ”Offentlig profil og URL”. Tryk på ikonet af en blyant for at redigere.
  4. Siden ”Indstillinger for din offentlige profil” skulle gerne være åbnet. Igen skal du kigge i øverste højre hjørne, hvor der står ”Redigér din tilpassede URL”. Tryk på blyanten for at redigere. 
  5. Boksen udvides, og du kan nu redigere i URL’en. Husk at trykke gem, når du er færdig!

Mange populære navne vil ikke længere være tilgængelige, men du kan tilføje tal, mellemnavne eller initialer. Sørg for, at det lyder professionelt, og undgå at bruge kæle- eller kaldenavne.

Hvem har fordel af at medtage LinkedIn-profil på deres CV?

Det estimeres, at hele 80 procent af de professionelle jobsøgende ville drage fordel af at oprette en overbevisende LinkedIn-profil og medtage den i deres CV. 

Der er undtagelser, som angivet i det næste afsnit, men i en verden, hvor din LinkedIn-profil er et eller to tastetryk væk på en recruiters telefonskærm, så kan det gøre forskellen at medtage et ekstra billede eller lignende. 

Mange jobsøgende har landet deres job ved under samtalen at opfordre ansættelseschefen til at se på vedkommendes portefølje eller lignende, som befinder sig på deres LinkedIn-profil. Her kan ansættelseschefen se på profilen og diskutere indholdet med ansøgeren. Dette giver en unik ny dimension, og chancen for at ansættelseschefen husker ansøgeren bliver meget større.

Det er oplagt, at folk der arbejder med HR, salg, marketing eller management bør investere tid i at oprette og vedligeholde en LinkedIn-profil, men også i mange andre brancher gør LinkedIn sit indtog og bliver en fast del af ansættelsesprocessen. Derfor bør alle overveje at bruge LinkedIn mere aktivt.

Hvis du allerede har en profil på LinkedIn, så sørg for at forbedre den aktivt hele tiden. Målet er, at din profil gør et dybt indtryk på arbejdsgiveren, så du fremstår som en bedre kandidat til de stillinger, du søger.

Eksperttip

Betyder engagement noget? Arbejder du med sociale medier eller inden for markedsføring eller salg, så vil aktivitet og engagement være et vigtigt redskab i din karriere. Omvendt vil det i andre brancher være vigtigere, at din profil er opdateret og gør et godt visuelt indtryk. 

LinkedIn kan virke som en konkurrence i popularitet, men hvis det ikke er en vigtig målestok for din stilling, behøver du ikke at være bekymret for det. På den anden side kan desperate forsøg på at samle "likes" virke desperate og afskrækkende på en potentiel arbejdsgiver. 

Din LinkedIn-profil er et vindue til dit professionelle liv for dem, der har interesse for det – men det er helt sikkert, at potentielle arbejdsgivere vil se på den. 

Fordele ved at medtage LinkedIn på dit CV

Nu har du en idé om, hvem der med fordel kan inkludere deres LinkedIn-profil på deres CV, men nu tænker du måske hvilke fordele der kan være ved det? Herunder kommer bare nogle af de potentielle fordele, du kan få ved at medtage en LinkedIn-profil på dit CV:

  • Multimedie-muligheder. Modsat et CV, så giver LinkedIn dig mulighed for at inddrage billeder og video. Det kan tilføje en hel ny dimension, hvis du f.eks. er grafisk designer og kan fremvise din portefølje under jobsamtalen.
  • Storytelling. Et CV har meget begrænset plads. Men på LinkedIn kan du fortælle historien om din karriere præcis som du gerne vil. En veludført LinkedIn-profil vil ofte føre til, at en ansættelseschef bruger længere tid på din ansøgning.
  • Fremvis dit netværk. I brancher hvor netværk har stor betydning kan en stærk LinkedIn-profil være altafgørende i kampen for at lande drømmejobbet. Her kan en potentiel arbejdsgiver få et klart billede af, hvilken type netværk du har og ikke mindst, hvor stort det er.
  • Fælles forbindelser. I visse tilfælde kan du være heldig, at du har forbindelser til fælles med ansættelseschefen. I disse tilfælde vil ansættelseschefen allerede føle en form for forbindelse til dig også, og samtidigt kan fælles forbindelser bruges som en anden form for referencer.
  • Du kan se, hvem der har set din profil. LinkedIn viser dig, hvem der har kigget på din profil. Det kan du bruge til din fordel, når det gælder jobsamtalen. Research de profiler der har tilknytning til den virksomhed du søger hos, så du er så godt forberedt som muligt. Her kan du også bruge fælles forbindelser til at få en idé om, hvad der er godt at nævne til samtalen.

Dette er blot eksempler på, hvilke fordele en god LinkedIn-profil kan give dig, og du kan sikkert selv komme i tanke om mange flere!

Hvornår skal LinkedIn-profilen udelades fra CV’et?

Der er ikke noget generelt krav om, at LinkedIn-profilen skal medtages i CV’et. I visse scenarier giver det bedre mening at udelade den. Her er et par eksempler:

Din profil er ikke klar/imponerende

Medtag ikke din LinkedIn-profil, hvis du spontant ansøger om et job, og din LinkedIn-profil ikke er klar. En potentiel arbejdsgiver skal ikke få det forkerte indtryk. Ideelt set vil det dog kun være i sjældne tilfælde.

For de fleste jobsøgere er optimering af deres profil en af de første prioriteter i deres jobsøgning, fordi det giver arbejdsgiverne mulighed for at finde dem. Men hvis din LinkedIn-profil ikke er særlig imponerende, så er det bedst at udelade den.

Visse professioner forventes ikke at være på LinkedIn

At være aktiv på LinkedIn vil ikke påvirke sygeplejersker, lærere, lastbilchauffører, brandmænd eller mange administrative medarbejderes (blot for at nævne nogle få eksempler) karriereforløb.

Derfor kan de dog alligevel godt medtage deres LinkedIn-profil til at dele visse videoer eller præsentationer af visse aspekter af deres karriere anderledes end på deres CV. Med det sagt, så forvente arbejdsgivere i denne type brancher ikke, at LinkedIn-profiler medtages.

Hvis det er en gentagelse af dit CV

Som jobsøgende efterlader du et dårligt indtryk, hvis du blot har kopieret dele af dit  CV til din LinkedIn-profil. På LinkedIn er der ikke så store begrænsninger med hensyn til tegnantallet. Hvis du ønsker at medtage det på dit CV, så tag dig tid til at fortælle en omfattende historie med interessante detaljer, som kan underbygge dit CV i stedet for at gentage det.

Opsummering

Enhver jobsøgning er hårdt arbejde og det tager også tid og ressourcer at skabe en god LinkedIn-profil. Med det sagt, så får man også mere ud af jobsøgningen, jo mere energi man lægger i den. At lave en fantastisk LinkedIn-profil og medtage den på dit CV kan være den afgørende forskel i din jobjagt.

Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
CV16 min læst
80+ velvalgte adjektiver til dit CV (+eksempler)
80+ velvalgte adjektiver til dit CV (+eksempler)
Ansøgning28 min læst
Den komplette guide til at få succes med jobsøgning
Den komplette guide til at få succes med jobsøgning
Jobsamtale13 min læst
Video-CV: Lav det fremragende, eller lad helt være
Video-cv: Gør det godt, eller gør det slet ikke
CV47 min læst
Sådan skriver man et cv
Sådan skriver man et cv
Gennemse alle