1. Blog
  2. Karriere
  3. Hvordan man beder om lønforhøjelse uden at blive grinet ad
Skrevet af Susan ShorSusan Shor

Hvordan man beder om lønforhøjelse uden at blive grinet ad

10 min læst
Hvordan man beder om lønforhøjelse uden at blive grinet ad

Kristine går beslutsomt og selvsikkert ind på hr. Mortensens kontor til eftermiddagsmødet.

“I dag er dagen”, hvisker hun stille til sig selv.

Det er ikke nogen almindelig mandag, for Kristine har øvet sin elevatortale hele weekenden. På gåture i parken, ude med vennerne, selv foran spejlet (pinligt!). Kristine har samlet alt sit mod til langt om længe at bede om… nej, kræve... lønforhøjelse fra gamle Mortensen.

Kristine står for en af de vigtigste, men også mest kontroversielle milepæle i sin karriere: at bede om lønforhøjelse.

Af en undersøgelse foretaget af Payscale blandt 160.000 arbejdere fremgik det, at 37 procent af dem tidligere har bedt om lønforhøjelse. Den opmuntrende nyhed er, at 70 procent af dem, der bed om lønforhøjelse, faktisk fik en vis procentdel af lønforhøjelsen. Og en tredjedel af dem, der bad om lønforhøjelse, fik ingen.

Hvordan gik det så for Kristine? Blev hun glad eller arbejdsløs? Du skal læse videre for at finde ud af det. Lad os først grave lidt dybere ned i, hvordan du kan bede om lønforhøjelse som en boss.

Hvordan man beder om lønforhøjelse

Du er nødt til at foretage din research. Brug branchegennemsnit for at se, hvad du kan tjene i din branche, så din anmodning ikke virker mærkelig, og du ikke bliver grinet ud af chefens kontor. Tænk også på din erhvervserfaring. Sørg for at sammenligne som ved jobbeskrivelser: To forskellige stillinger kan have samme titel, men i virkeligheden er det meget forskellige job.

Du kan tjekke websitet Glassdoor for at få en idé om, hvad dine kolleger tjener, men det er et opt-in-system, så du skal måske søge lidt længere for at få et præcist billede. Husk: din troværdighed afhænger af det!

Svaret kan være et nej. Men det er helt i orden. Lad være med at overreagere.

Spørg i stedet din chef, hvad du kan gøre for at være mere overbevisende, næste gang du beder om lønforhøjelse. Er der mere ansvar, du kan påtage dig? Find handlingsmuligheder, skriv dem ned, og udarbejd en handlingsplan. Tjek derefter, hvordan du klarer dine ekstra ansvarsområder som en subtil påmindelse om, at du gør alt det, chefen bad om, da du bragte emnet lønforhøjelse på tale.

Mener din chef, at det ikke er det rigtige tidspunkt? Det er også helt i orden. Du kan spørge vedkommende, hvornår det ville være et bedre tidspunkt at drøfte lønforhøjelse. Markér det i din kalender, og fortsæt med at arbejde hårdt!

De rigeste personers uddannelsesniveau pr. land
Relateret artikel
De rigeste personers uddannelsesniveau pr. land

Læs vores sidste undersøgelse, hvis din kvalifikation skal være et springbræt på vej til din første milliard kroner!

Ingen skylder dig noget

Jeg trænger til en lønforhøjelse er tilsyneladende det sidste argument, som ledere gerne vil høre fra medarbejderne ved lønforhandlinger og lønforhøjelser. Det skal du endelig huske! Der er heller ingen, der ønsker at få stillet et ultimatum, eller du kan lige så godt selv vise dig døren. Stil aldrig krav om lønforhøjelse, medmindre du er parat til at opsige din stilling.

Et andet fejltrin er at fortælle chefen, at du trænger til lønforhøjelse af personlige grunde eller simpelthen fordi du er underbetalt. Bevis hvad du er værd!

Du skal fokusere på din chef, vedkommendes interesser og virksomheden. Tilpas dig selv og din anmodning om lønforhøjelse til teamet og virksomheden. Kom med mange positive bemærkninger, ros eller en hvilken som helst form for anerkendelse fra dine overordnede som argumenter, når du beder om lønforhøjelse. Citér fra din oversigt over resultater, hvis det er muligt. Hvis ikke du kan det, er det muligvis ikke det bedste tidspunkt at bede om lønforhøjelse.

15 produktivitetslektioner fra succesrige grundlæggere (og hvordan de skal anvendes). Hvem kan man bedre lære noget om produktivitet af end fra grundlæggerne af nogle af verdens største virksomheder? Vi har lavet et sammendrag af nogle af deres bedste råd og lavet dem om til tips, du kan bruge i dag. 

Hvilken merværdi bringer du til virksomheden? Sørg for at have fakta, som kan underbygge din anmodning om lønforhøjelse.

Jeg har brug for lønforhøjelse, fordi min ven Karl, der arbejder for konkurrenten X, tjener 20 % mere end mig!"

Mod...

Sidste kvartal ledte jeg det team, der implementerede ny analysesoftware, som reducerede kundeafgangen med 13 %. Og jeg er overbevist om, at vi kan reducere dette tal endnu mere i det kommende år.

Kan du se forskellen?

Hvordan man får lønforhøjelse uden at spørge

Hvis du er en enestående medarbejder, der præsterer godt, så har de fleste virksomheder en måde, hvorpå de anerkender din indsats. En del af dette kan omfatte at forbedre din samlede lønpakke eller give dig en ekstra bonus, men det er almindeligt, at fremragende bidrag til virksomheden eller en ændring i ansvaret også medfører en lønstigning.

Dette sker sjældent uden at du er involveret i det, og du vil sandsynligvis deltage i forhandlinger, så mange af anbefalingerne i denne artikel stadig er gyldige. Når du endelig sidder på chefens kontor, skal du kæmpe for den værdi, du repræsenterer – fordi virksomheden, alt andet lige, ikke er tilbøjelig til at give dig en for stor lønforhøjelse.

Ekspertens tip: Hvad du bør undlade at sige, når du beder om lønforhøjelse. Alt hvad  der er følelsesladet. At bede om lønforhøjelse bør præsenteres som en professionel “forretningsplan”, så der er ikke plads til følelsesmæssig afpresning eller grådkvalte personlige historier. Din chef kan ikke gå til personaleafdelingen og retfærdiggøre sådanne grunde. Sørg for at have styr på dine følelser.

At bede om lønforhøjelse handler ikke kun om løn

Der er en lang række andre fordele end bare kontanter, som en arbejdsgiver kan tilbyde dig. Husk på, at der kan være andre frynsegoder, der kan være en mulighed:

  • Højere provisioner
  • Mere fritid
  • Aktier
  • En bedre jobtitel (vores favorit er “chef for forbavselse”)
  • Fleksible arbejdstider
  • Eller den sækkestol, du altid har ønsket dig.

Det hele handler om timing.

Hvis du kigger rundt på kontoret og tænker tilbage på tidligere kolleger, der blev ramt af en fyringsrunde, er det måske ikke det bedste tidspunkt at bede om flere penge nu. Er du midt i en overgang, en forfærdelig indtjeningssæson, eller en fusion? Påvirker covid din virksomheds bundlinje? 

Sig det sammen med mig nu...Nu...er...måske...ikke...det...bedste...tidspunkt.

Når du beder om lønforhøjelse, skal du vælge tidspunktet med omhu. Hvis forretningerne går godt, og du er en af de dygtigste, kan det være klogt at sige det til din chef hellere før end senere, især hvis du har fået nye ansvarsområder i dit nuværende job. 

Fortæl dem, at du spekulerer over en lønforhøjelse, men at du gerne formelt vil præsentere det for dem, så ville det være i orden at planlægge et møde på et eller andet tidspunkt næste måned, hvor I kan tale om det sammen? På den måde vil det ikke komme som en overraskelse for din chef, og vedkommende og ledelsen har tid til at forberede sig mentalt.

Tænk som en forhandler

Når dagen for dit møde oprinder, skal du gå til det som til enhver anden samtale om lønforhandling. Hav i tankerne en idé om den løn, du vil tjene. Du skal vide, hvor meget du vil have i løn, og hvad du er villig til at acceptere. Forstå din markedsværdi. Vil du kunne få den løn, du vil have, hvis du får et nyt job? Er der stor efterspørgsel efter dine kvalifikationer? Er din afdeling underbemandet? Disse fakta giver dig en fordel. 

Gå ikke til mødet uforberedt. Øv dig på din salgstale på samme måde, som du ville øve dig som forberedelse til et jobinterview. Undersøg ærligt dit sidste ansættelsesår, og beslut dig for, hvilke gode resultater du vil præsentere for at underbygge din sag.

Derefter skal du være klar over, hvornår du skal stoppe. Du har holdt din salgstale og nu er du færdig. Selv hvis svaret er "Beklager, vent il næste år ", ved en god forhandler, hvornår I har nået til slutningen af diskussionen. 

Hvordan man skriver et brev med en anmodning om lønforhøjelse

Åh ja, og hvad med Kristine? Sådan så hendes brev med en anmodning om lønforhøjelse ud...

Kære hr. Mortensen, som du ved, har jeg fuldstændigt moderniseret vores social mediestrategi i de sidste to år. Ikke alene er vores følgere vokset med 40 %, men vores næstmeste populære salgskanal er nu sociale medier. Det var et vigtigt mål, som du og vores administrerende direktør satte i årets begyndelse. Nu er vi i andet kvartal og har allerede nået målet!

Jeg overtog også ansættelsen af den grafiske designer, og jeg vil gerne takke dig for at jeg fik mulighed for at tage mig af det for dig. Det var min første erfaring med personaleopgaver, og Søren passer virkeligt godt til teamet. Jeg håber at få mere ansættelses- og personalemæssigt ansvar fremover.

På baggrund af disse resultater og stigningen i omsætningen, som jeg har haft fornøjelsen af at være en del af, vil jeg gerne tale med dig om en eventuel lønforhøjelse.

Men før vi kommer til det, vil jeg gerne først fortælle om, hvordan jeg mener, at jeg kan fortsætte med at øge omsætningen gennem min ekspertise i de sociale medier. Jeg har nogle idéer. Er det i orden med dig?

Du kan godt se, hvor dette fører hen, ikke? Kristine har leveret et godt stykke arbejde, og det kan du også. At bede om lønforhøjelse handler om ydmyghed, forberedelse og at holde sig til det rigtige script. Du er velkommen til at “stjæle” ovenstående. Kristine har sikkert ikke noget imod det.

Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
Karriere9 min læst
Hvor meget adskiller lønnen sig i den private og offentlige sektor?
Hvor meget adskiller lønnen sig i den private og offentlige sektor?
CV11 min læst
Hvad er mellemmenneskelige færdigheder: definition + topeksempler
Hvad er mellemmenneskelige færdigheder: definition + topeksempler
Karriere7 min læst
10 drømmejob – og hvordan du finder dit
10 drømmejob – og hvordan du finder dit
Ansøgning7 min læst
Sådan skriver man en ansøgning uden erfaring
Sådan skriver man en ansøgning uden erfaring
Gennemse alle
Dette websted bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og udføre analyser og marketing. Ved at bruge vores websted giver du dit samtykke til at acceptere alle cookies i overensstemmelse med vores Privatpolitik og Privatpolitik.
Acceptér cookies