Hvad er karrieremål i et cv?
De fleste cv'er indeholder et afsnit øverst på siden for at fremhæve de vigtigste aspekter af en kandidats stillingsansøgning. Dette afsnit kaldes normalt “ profiltekst” eller et personligt resumé. Profilteksten giver indsigt i en kandidats personlighed, den erhvervserfaring og de resultater, vedkommende har opnået, samt nogle gange oplysninger om, i hvilken retning vedkommende ønsker at udvikle sig i.
Den del af profilteksten, der omhandler din fremtidige karriereretning og tilhørende mål, kaldes karrieremål. Karrieremålene erstatter altså ikke de øvrige detaljer i profilteksten og det er ikke altid nødvendigt at nævne dem, men når du vil skifte retning i din karriere eller du vil begynde på noget nyt i dit karriereforløb, beskriver oplysningerne i karrieremålene detaljerne i karriereændringen.
Er det obligatorisk at medtage karrieremål?
Karrieremål er meget vigtige, hvis du står ved en skillevej i din karriere, eller hvis du ønsker et karriereskift. I dette tilfælde er det af afgørende betydning, at du i cv’ets første ord beskriver din nye karriereretning samt færdigheder og kvaliteter, der kan overføres til den nye stilling.
Der er imidlertid ikke altid nødvendigt at nævne karrieremål i cv’et. Hvis du er en erfaren og dygtig marketingchef med mange års erhvervserfaring, og du ønsker at fortsætte i samme retning, er der ikke megen mening i at bruge meget plads på cv’et til at gøre rede for dine karrieremål og dit karriereforløb.
Hvilken opsætning bør du bruge for dine karrieremål?
Baseret på ansættelses- og personalechefers erfaringer, bør du medtage følgende elementer:
- Faglige egenskaber
- Titel (eller fremtidig titel)
- Færdigheder og erfaring
- Løfte (om karrierevej og/eller -mål)
Selv om størstedelen af et cv består af fakta, beskriver karrieremålene din fremtid som kandidat: din nye karriereretning, færdigheder, som kan overføres til den nye stilling, samt arbejdsgiver-orienterede mål (dvs. hvilken værdi dine mål har for den nye arbejdsgiver). Derfor skal karrieremålene præsentere en troværdig version af din faglige fremtid.
En sætning som: “Jeg vil gerne arbejde som senioranalytiker” er fuldstændigt utilstrækkelig. Du skal tilføje en anelse personlighed, begrunde det med dine mest relevante færdigheder og erfaringer, samtidig med at du giver et højtideligt løfte til din fremtidige arbejdsgiver. Det er ikke kun dine karrieremål, det drejer sig om, de bør også passe til behovene hos den virksomhed, hvor du søger job.
Lad os se nærmere på hvert af de forskellige elementer:
- Faglige egenskaber. Hvilke af alle verdens ord ville du vælge til at beskrive dig selv? Når du fortæller historien om din karriere i cv’et, supplerer de tillægsord, du vælger, beretningen. Når du begynder beskrivelsen af dine karrieremål med et (eller to) rammende tillægsord, sætter du med det samme dit personlige præg på det, du ønsker at formidle, nemlig “det her er mig”, før du fortsætter beretningen om din fremtidige vej.
- Titel (eller fremtidig titel). Det næste element i beskrivelsen af dine karrieremål indeholder ofte titlen på den stilling, du ønsker at få. I tilfælde, hvor stillingen er forskellig fra tidligere titler, kan du vælge at bruge en mere generel titel, f.eks. “marketingmedarbejder”, eller tilføje nogle ord efter din nuværende stillingsbetegnelse for at kvalificere en fremtidig retning: “Dygtig salgschef, som søger job inden for kundeservice”. Under alle omstændigheder skal den titel eller beskrivelse, du nævner her, være relevant for ansættelseschefen og den stilling, du søger.
- Færdigheder og erhvervserfaring. Mens dit cv handler om dine tidligere resultater, er udvælgelsen af de mest relevante aspekter af dine færdigheder og din erhvervserfaring en god måde, hvorpå du kan vise din fremtidige arbejdsgiver, at du har valgt en relevant og lovende karriere. Det er specielt nyttigt, hvis du ønsker at fremhæve erfaringerne fra din tidligere karriere. Samtidigt er det et godt fingerpeg om, hvad du ønsker at uddybe i en jobsamtale.
- Løfte/mål (om karrierevej og/eller -mål). Du bør afslutte beskrivelsen af dine karrieremål med et løfte til din fremtidige arbejdsgiver (og dig selv). Kort sagt gør du rede for, hvordan du vil udfylde stillingen og hvad du kommer til at betyde for den virksomhed, du vil arbejde for, hvis du hiver jobbet i land. Alt hvad du formidler i cv’et, ansøgningen og jobsamtalen skal underbygge dette løfte. Det vil være grunden til, at du står op og tager på arbejde hver morgen i mange år fremover.
Hvordan beskriver du dine karrieremål?
Du bør helst bruge den opsætning, der er beskrevet ovenfor (faglige egenskaber, titel, færdigheder og erhvervserfaring, samt løfte/mål). Men det vigtigste er, at det er skrevet i tredje person og i en professionel tone. Forestil dig, at du er personalechefen og beskriver dig som kandidat for den administrerende direktør. Det er den stil, du bør stræbe efter - en professionel elevatortale i to sætninger.
Dine karrieremål skal være så relevante som muligt for stillingen, så det er altid en god idé at bruge samme sprog som i stillingsbeskrivelsen og se på virksomhedens hjemmeside. At tale samme sprog og bruge samme tone som din fremtidige arbejdsgiver er en udmærket måde at beskrive en fælles fremtid på ud fra samme perspektiv.
Men vigtigst af alt er, at dine karrieremål er noget, du selv tror på og faktisk brænder for. Det er svært nok at foretage nogen form for overgang i en jobsøgning, så det skal simpelthen give genlyd på det dybeste niveau. Sigt højt og vær ikke tilfreds med det næstbedste, sådan at kun himlen sætter grænser for, hvad du kan opnå.
Hvad kan jeg medtage i cv’et i stedet for karrieremål?
Den traditionelle profiltekst fremhæver dine resultater, din erhvervserfaring, personlighed samt hvordan du passer til stillingen og virksomheden, også i kulturel henseende. Men hvis du allerede er (f.eks.) marketingchef, og søger en ny/anden stilling som marketingchef, er det mest fornuftigt at fokusere på tal og fakta i stedet for at spilde linjer på at formulere en sætning om, hvorfor du vil fortsætte i en lignende stilling. Det vil ikke resultere i et stærkt førstehåndsindtryk.
Skal jeg medtage karrieremål i et cv i 2024?
Det korte svar er: Ja. Men kun hvis du forventer en eller anden ændring i din karriere (ny branche, ny stilling, en forfremmelse, en frisk start osv.). Derfor har det aldrig været vigtigere at nævne dine karrieremål i cv’et, når det gælder om at tydeliggøre dine ambitioner over for en fremtidig arbejdsgiver. Med hensyn til karriereskift vil året 2024 for mange på arbejdsmarkedet være en turbulent tid. Mange brancher oplever enormt store ændringer i efterspørgslen, og teknologien vedbliver med at ændre vores daglige arbejdsopgaver. Et stigende antal mennesker arbejder hjemmefra, skifter job hyppigere, og at arbejde som freelancer er blevet normen for mange. Der er forandringer i luften, og det ser ikke ud til at de vil forsvinde snart.
Hvis du er interesseret i at arbejde eksternt på afstand, skal du nævne det i karrieremålene. Hvis du søger et deltidsjob, skal du tydeligt angive det. Hvis du vil skifte til en anden branche, skal du fortælle de potentielle arbejdsgivere, at du er den perfekte kandidat til deres branche. Vi har drøftet forskellige andre situationer ovenfor - tøv ikke med at forklare præcist, hvordan du ser din næste stilling.
Er karrieremål noget for dig?
Når det er tid til en forandring, er dine karrieremål de vigtigste linjer i dit hele cv. Når du først har anslået tonen med dine karrieremål i de første linjer, vil potentielle fremtidige arbejdsgivere læse resten af cv’et ud fra din synsvinkel. Ja, det kan sagtens være, at den nye stilling er anderledes end de job, du hidtil har haft, men du har de kvaliteter og færdigheder, der kræves til at få succes.
Ligner dit næste karrieretrin et af de femten eksempler på karrieremål, der er beskrevet ovenfor? Eller vil du simpelthen klart og utvetydigt give udtryk for den retning, din karriere skal udvikle sig i? Så bør du medtage karrieremålene i cv’ets profiltekst for at underbygge din ansøgning.
Sæt ikke dit lys under en skæppe, og vis hvad du kan. Så får du alle chancer for at få jobbet.