Eksempel på cv'er Salgsmedarbejder: Skrivetips

Denne artikel guider salgsmedarbejdere i at skrive et effektivt CV ved at fremhæve relevante erfaringer, kompetencer og resultater. Den beskriver, hvordan man strukturerer et CV med fokus på profil, arbejdshistorik og kompetencer, samt vigtigheden af at tilpasse CV'et til jobopslagets krav.
Redigér dette CV

Som salgsmedarbejder har du en fordel, når det gælder om at skrive et cv. Meget af den viden og erfaring du har, vil være relevant når du skal markedsføre dig selv.

Dit CV som salgsmedarbejder skal repræsentere dig på bedste måde. Konkurrencen er stor inden for salg, så du skal skabe en fordel fra start af. I denne guide gennemgår vi, hvad et CV skal indeholde, samt hvordan du opstiller det på en professionel måde.

cv.dk finder du masser af CV-eksempler. Vores CV-bygger gør det nemmere end nogensinde at skrive et fremragende CV!

Sådan skriver du et salgsmedarbejder-CV

Dit CV er designet til at besvare spørgsmålet: Hvorfor bør jeg ansætte dig?. Derfor bør det indeholde følgende elementer:

Som salgsmedarbejder skal dit CV fremvise dine evner inden for faget klart og tydeligt. Du kan med fordel bruge denne målrettede tilgang til at markedsføre dine evner, kompetencer og erfaringer:

  1. Fremhæv dine erfaringer og målsætninger som salgsmedarbejder. Fokusér på resultater i tidligere stillinger, og på evnen til at indgå i et team.
  2. Tilpas dit CV til jobopslagets ønsker og krav til den nye medarbejder.
  3. Vælg en passende CV-skabelon, som matcher det job, du søger.
  4. Brug relevante, fagspecifikke nøgleord for at komme igennem ATS screeningen.
Eksperttip

ATS står for Applicant Tracking Systems. ATS-algoritmer scanner CV´er for nøgleord, der matcher jobbeskrivelsen, og rangerer dem efter antal nøgleord. Kun de højest rangerede CV’er kommer igennem screeningen og går videre til et ansættelsesudvalg. Resten bliver slettet.

Et salgsmedarbejder-jobopslag kan f.eks. angive følgende krav/ønsker:

  • “Erfaring med kundebetjening”
  • “Uddannet inden for detailhandel”
  • ”Lagererfaring”
  • ”Godt humør”
  • Gode kommunikationsevner
  • ”God talforståelse”

Vælg et format, der styrker dit salgsmedarbejder-CV

Det er vigtigt, at dit CV er let at overskue for en arbejdsgiver. For en salgsmedarbejder vil det bedste format for dit CV derfor være omvendt kronologi. Her fokuserer du på din ansættelseshistorik, hvor du noterer din seneste stilling øverst. 

Hvis du er nyuddannet eller ønsker at skifte karriere, kan du se nærmere på de CV-formater, vi foreslår som kronologiske alternativer eller hybrider.

Fremvis dine kontaktoplysninger klart

Sidehovedet på dit CV som salgsmedarbejder skal indeholde dine kontaktoplysninger og være så klart og letlæseligt som muligt.

Se herunder, hvordan du gør. Denne struktur sikrer, at kontaktoplysningerne er professionelt sat op:

  • Fulde navn og titel: Skriv dit for- og efternavn ved siden af titlen på jobbet, du søger.
  • Professionel e-mailadresse: Brug et enkelt, professionelt format som f.eks. fornavn.efternavn@live.dk
  • Telefonnummer: Oplys et telefonnummer med en professionel voicemail.
  • Bopæl: Skriv kun navnet på din by (evt. land); tilføj evt. `villig til at flytte´.
  • LinkedIn: Tilføj din LinkedIn profil, hvis den er aktiv, og en evt. hjemmeside.

Undgå at skrive fødselsdag og andre personlige oplysninger som civilstand, CPR-nummer eller pasnummer.

Gør

Henning Rhode

Salgsmedarbejder

+45 75 18 57 18

Henning.rhode@gmail.com

Gør ikke

Henning Rhode

Salgsgeni

045-75185718

HR-Salgsgeniet@gmail.com

Profilafsnittet

I profilafsnittet skal du fremhæve dine største professionelle præstationer. Her har du som salgsmedarbejder en oplagt mulighed for at bruge dine salgsevner til sælge det vigtigste: dig selv. Fremhæv dine vigtigste kompetencer, der viser dine kvalifikationer og præstationer. Husk at bruge så mange kraftfulde handlingsudsagnsord og jobspecifikke oplysninger som du kan. 

Profilen skal både fremvise din personlighed og din faglige erfaring med dine egne ord. Første sætning skal præsentere dig. Brug derefter de næste par sætninger på at beskrive dine største succeser eller vigtigste resultater fra tidligere stillinger. De to sidste sætninger skal du bruge på at beskrive de kompetencer og kvaliteter, du vil tilføre arbejdspladsen.

Har du brug for mere inspiration til dit CV? Tjek vores relaterede eksempler på CV’er ud her: 

Se eksempler på tilpasningsvenlige salgsmedarbejder CV-profiler her:

Eksempel på CV resumé/profil på begynderniveau

Entusiastisk og passioneret salgsmedarbejder med stærkt engagement. Har altid et smil på læben og går til arbejdet med en positiv attitude. Nyder at skabe gode relationer til kunder og sørge for, at de får den rigtige løsning. God til at organisere og vedligeholde varelagre. Søger en mulighed for at udvikle mine kompetencer og få erfaring i et kreativt og visionært arbejdsmiljø.

Eksempel på CV resumé/profil på mellemniveau

Salgsmedarbejder med erfaring fra flere stillinger. Nyder kundekontakten og er specielt stærk i at fastholde kunder og gøre dem til stamkunder. Har i tidligere stillinger haft det overordnede ansvar for at bestille og vedligeholde lagerbestande, en rolle jeg fik stor ros for af mine chefer. Søger en ny udfordring, hvor jeg kan bruge mine erfaringer til at opbygge en stærk kundebase og blive ved med at udbygge og forstærke både mine egne og virksomhedens kompetencer.

Eksempel på CV resumé/profil på seniorniveau

Dygtig og anerkendt salgsmedarbejder med over 15 års erfaring. Har arbejdet i mange forskellige roller i branchen. Specielt kompetent i at varetage ledende roller i et salgsteam, samt at opbygge og visualisere layout og udstilling i en butik for at maksimere salget. Er på udkig efter en stilling, hvor jeg via mine erfaringer kan hjælpe butikken med at styrke salget. Samtidigt håber jeg at kunne forstærke arbejdsmiljøet og kompetencerne hos mine kolleger og lære fra mig på bedst mulig vis.

Eksempel på ansættelseshistorik: Sælg din erfaring bedst muligt

Ansættelseshistorikken i dit salgsmedarbejder-CV skal fremvise de stillinger og resultater, der er relevante for den stilling, du søger. Dine resultater er det bedste bevis du kan give på dine kompetencer.

I det omvendte kronologi-format skal du starte med at skrive dit seneste job. List så dit forrige, og så videre. Hvis din karriere er lang, så nøjes med de sidste 10-15 år. Under hvert job laver du en punktopstilling med korte beskrivelser af din indsats.

Brug eksempler til at fremhæve resultater og værdier af dine præstationer. I stedet for vage beskrivelser som dem her: 

  • "Stod for salg af hvidevarer."
  • "Arbejdede med opfyldning af varer."
  • "Stod for kundekontakt."

Så omskriv dem til konkrete resultater, som vist her:

  • ”Var primært tilknyttet hvidevareafdelingen, hvor jeg over en periode på halvandet år solgte 15% mere end gennemsnittet for de andre i afdelingen.”
  • "Opbyggede udstillinger der agerede som effektivt blikfang og var med til at få 25% flere kunder til at stoppe op og kigge."
  • "Arbejdede intensivt på at forbedre min kundekontakt og havde til sidst den højeste gennemsnitlige tilfredshedsscore i butikken på 4,6 ud af 5."
Eksempel på tilpasningsvenlig CV ansættelseshistorik

Salgsmedarbejder ved Ninas Blomster og Gaver, Odense 
Marts 2021 - September 2024 

  • Gjorde altid en stor indsats for at yde fremragende kundeservice.
  • Registrerede og behandlede alle bestillinger på blomster på en velorganiseret og nøjagtig måde.
  • Gav relevant information og kom med forslag til blomsterarrangementer og køb.
  • Sørgede for korrekte leveringstider ved alle begivenheder og koordinerede ruterne for leveringer.
  • Besvarede telefonopkald, gav vigtige beskeder og fungerede som en generel forbindelse mellem blomsterhandleren og kunderne.

 

Salgsmedarbejder ved Føtex A/S, Vesterbro 
December 2018 - December 2020 

  • Hilste kunderne velkommen med et smil og tilskyndede til feedback vedrørende deres shoppingoplevelse.
  • Håndterede alle varer med omhu og pakkede kundeposer pænt.
  • Bilagde uenigheder med kunder på en professionel og behagelig måde.
  • Tilegnede mig up to date viden om alle detailkampagner.
  • Forhindrede lange ventetider ved omhyggeligt at slå salg af varerne op på kasseapparatet, hvilket forbedrede kundens problemfrie shoppingoplevelse.
  • Vejledte juniorkassemedarbejdere og nye medarbejdere.
  • Tog ekstra skift afhængigt af butikkens behov.
  • Var altid punktlig og professionel.

 

Lagerforvalter ved Magasin du Nord, København 
Maj 2015 

  • Overvågede omhyggeligt og nøjagtigt alle nedkølede varer, der var klar til opbevaring.
  • Leverede ugerapporter om lagerbeholdningen i god tid til min arbejdsleder.
  • Koordinerede og planlagde leveringer baseret på salg og fremtidige behov.
  • Samarbejdede godt med andre medarbejdere for at sikre korrekt drift af lagerafdelingen.

Sådan skriver du et CV som salgsmedarbejder uden erfaring

Som salgsmedarbejder udvikler du mange af dine kompetencer under arbejdet. Uden erfaring skal du i stedet fremvise de kompetencer, du allerede har med dig andetsteds fra!

Beskriv, hvordan din personlighed gør dig til en bedre salgsmedarbejder. Måske er du karismatisk og socialt intelligent, hvilket gør dig bedre til kundekontakt. Du kan også fremhæve personlige interesser der er relevante. Det kan være, du søger job i Elgiganten og har interesseret dig for computere siden du var lille, og derfor har en stor viden om gamer-udstyr. Tænk udenfor boksen og sælg dig selv!

Sørg for at fremstå entusiastisk og omstillingsparat på trods af manglende erfaring.

Kompetenceafsnit

Et stærkt salgsmedarbejder-CV skal fremvise kompetencer og resultater, som virksomheden efterspørger. De søger måske en erfaren salgsmedarbejder, der er i stand til at overse både administrative opgaver og kundekontakt. Sørg for at inkludere jobspecifikke kompetencer i kompetenceafsnittet.

Det er vigtigt, at du både medtager hårde og bløde kompetencer. Hårde kompetencer kan f.eks. være ”viden om IT-systemer” eller ”erfaring med planlægning”. Bløde færdigheder kan derimod være ”empati” eller ”tålmodighed”.

Se dette eksempel på en liste over færdigheder for en salgsmedarbejder:

Redigerbart eksempel på kompetenceafsnit i cv
  • Organisation
  • Lagererfaring
  • Kommunikationsevner
  • Kundeservice
  • Sammensætning af varesortiment
  • IT-færdigheder

For størst effekt, skal du huske at understøtte dine kompetencer med specifikke eksempler på dine succeser:

  1. Håndterede over 100 kunder om dagen.
  2. Styrkede virksomhedens kundebase med 22% gennem opsøgende kundearbejde.
  3. Anerkendt for mine samarbejdsevner. Havde 97% positive tilbagemeldinger hos over 80 kunder.

Eksempel på uddannelsesdel

Som salgsmedarbejder kan du være uddannet eller ufaglært. I uddannelsesafsnittet skal du skrive alle eksaminer og certificeringer, samt andre kompetencegivende anerkendelser. Formålet med afsnittet er at vise din professionelle udvikling, så en mulig arbejdsgiver kan se, hvilke kompetencer du besidder.

Du skal medtage:

  • Formel uddannelse: Hvis du har en formel uddannelse indenfor salgs- eller detailbranchen, så skriver du det selvfølgelig her.
  • Kurser og efteruddannelse: Det kan være, du har taget et kursus, seminar eller på anden vis har uddannet dig uformelt. Notér det her.
  • Andre kompetencegivende roller: Har du tilegnet dig kompetencer på andre måder, så skriv det endelig her. F.eks. gennem frivilligt arbejde eller lignende.
  • Priser og anerkendelser: Som salgsmedarbejder kan priser og anerkendelser være en ekstra god ting at fremvise, og kan give arbejdsgiver en idé om, hvordan du er anset af branchen. Derfor skal du sørge for at notere det, hvis du har vundet hæder eller priser.

Nedenfor finder du et eksempel på en tekst til et CV, der viser, hvordan du formaterer oplysningerne om din uddannelse.

Et tilpasningsvenligt eksempel på uddannelse og certifikater

Uddannelse i virksomhedsadministration, Erhvervsakademiet Esbjerg 
August 2012 - Maj 2015

Studentereksamen, Sct. Knuds Gymnasium, Odense 
September 2008

Vælg det rigtige design til dit salgsmedarbejder-CV

Som salgsmedarbejder skal du være positiv, klar og tydelig. Det samme skal dit CV. Derfor er det bedst egnede layout til dit CV vores elegante Paris-skabelon, der er kendetegnet ved en personlig stil samt en letlæselig struktur.

Cv.dk's eksempler på skabeloner er inddelt i kategorier: simpel, kreativ, professionel og moderne. Vores CV-eksempler er færdigskrevet med forslag til formuleringer, som du kan tilpasse til din egen situation og erhvervserfaring.

Eksempel på et salgsmedarbejder-CV kun med tekst

Redigerbart eksempel på et cv, fuld tekst

Profil

Salgsmedarbejder med erfaring fra flere stillinger. Nyder kundekontakten og er specielt stærk i at fastholde kunder og gøre dem til stamkunder. Har i tidligere stillinger haft det overordnede ansvar for at bestille og vedligeholde lagerbestande, en rolle jeg fik stor ros for af mine chefer. Søger en ny udfordring, hvor jeg bruge mine erfaringer til at opbygge en stærk kundebase og blive ved med at udbygge og forstærke både mine egne og virksomhedens kompetencer.


Ansættelseshistorik

Salgsmedarbejder ved Ninas Blomster og Gaver, Odense 
Marts 2021 - September 2024 

  • Gjorde altid en stor indsats for at yde fremragende kundeservice.
  • Registrerede og behandlede alle bestillinger på blomster på en velorganiseret og nøjagtig måde.
  • Gav relevant information og kom med forslag til blomsterarrangementer og køb.
  • Sørgede for korrekte leveringstider ved alle begivenheder og koordinerede ruterne for leveringer.
  • Besvarede telefonopkald, gav vigtige beskeder og fungerede som en generel forbindelse mellem blomsterhandleren og kunderne.

 

Salgsmedarbejder ved Føtex A/S, Vesterbro 
December 2018 - December 2020 

  • Hilste kunderne velkommen med et smil og tilskyndede til feedback vedrørende deres shoppingoplevelse.
  • Håndterede alle varer med omhu og pakkede kundeposer pænt.
  • Bilagde uenigheder med kunder på en professionel og behagelig måde.
  • Tilegnede mig up to date viden om alle detailkampagner.
  • Forhindrede lange ventetider ved omhyggeligt at slå salg af varerne op på kasseapparatet, hvilket forbedrede kundens problemfrie shoppingoplevelse.
  • Vejledte juniorkassemedarbejdere og nye medarbejdere.
  • Tog ekstra skift afhængigt af butikkens behov.
  • Var altid punktlig og professionel.

 

Lagerforvalter ved Magasin du Nord, København 
Maj 2015 

  • Overvågede omhyggeligt og nøjagtigt alle nedkølede varer, der var klar til opbevaring.
  • Leverede ugerapporter om lagerbeholdningen i god tid til min arbejdsleder.
  • Koordinerede og planlagde leveringer baseret på salg og fremtidige behov.
  • Samarbejdede godt med andre medarbejdere for at sikre korrekt drift af lagerafdelingen.


Kompetencer

  • Organisation
  • Lagererfaring
  • Kommunikationsevner
  • Kundeservice
  • Sammensætning af varesortiment
  • IT-færdigheder


Uddannelse

Uddannelse i virksomhedsadministration, Erhvervsakademiet Esbjerg 
August 2012 - Maj 2015

Studentereksamen, Sct. Knuds Gymnasium, Odense 
September 2008

Som salgsmedarbejder er det utroligt vigtigt med et velskrevet CV for at øge dine chancer for at lande drømmejobbet. Vores guider og skabeloner hjælper dig med at tilpasse CV'et til virksomheden og jobbet og bestå ATS-screeningen.

Kast dig ud i det og skab et vindende CV med cv.dk!

Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV