1. Blog
  2. CV
  3. At skrive om uddannelse på dit cv
Skrevet af Rolf BaxRolf Bax

At skrive om uddannelse på dit cv

10 min læst
At skrive om uddannelse på dit cv
Få mere at vide om den bedste praksis for at liste din uddannelse på cv’et, plus tips om særlige forhold.

At skrive om uddannelse på et cv er nøglen til at aflægge en fuldstændig beretning for recruiteren eller personalechefen. Nu om stunder er det mere almindeligt end nogensinde at have forskellige uddannelser; det kan være gymnasium, professionshøjskoler (diplomuddannelser), akademiske uddannelser, onlinecertifikater, bootcamps, licenser m.m.

I denne vejledning lærer du:

  • Grundlæggende færdigheder i at skrive om uddannelse på dit cv.
  • Særlige omstændigheder som f.eks. ufuldstændige eller igangværende uddannelsesprogrammer, certifikater, kurser m.m.
  • Tips om at skrive om uddannelse på dit cv.

Lad os begynde med de grundlæggende færdigheder i at skrive uddannelsesdelen på dit cv

Med hensyn til layout omfatter uddannelsesdelen:

  1. Navnet på institutionen
  2. Graden
  3. Uddannelsesinstitutionens sted
  4. Dato for afsluttende eksamen
  5. Gennemsnitskarakter (kun hvis den er over gennemsnittet)

Når du lister uddannelsen på dit cv:

  • Begynd med din højeste akademiske grad og fortsæt med andre grader i omvendt kronologisk orden.
  • Medtag kun gymnasiet, hvis du ikke har gået på professionshøjskole/universitetet, har gået på et prestigefyldt privatakademi eller for nylig har bestået afgangseksamenen.
  • Hvor du placerer uddannelsesdelen på dit cv afhænger af datoen for din afsluttende eksamen; hvis du er ny kandidat, udgør uddannelsen en vigtig(ere) del af dit cv og bør placeres øverst på cv’et.

Hvad skal man gøre i afvigende situationer?

Uafsluttede uddannelser - hvis du startede på en højere uddannelse eller en anden type uddannelsesforløb, men ikke fuldførte uddannelsen, bør du kun anføre den, hvis den erfaring er relevant for stillingen. Hvis du f.eks. søger en stilling som sælger og du har 40 point fra et undervisningsforløb i geologi, er det sandsynligvis ikke værd at nævne det, medmindre det var på en prestigefyldt læreanstalt. Hvis du søger job på et museum, er selv et uafsluttet kursus i kunsthistorie relevant at tage med. Husk at være ærlig over alt hvad du lister, herunder uddannelsen på dit cv. Hvis du lister et uafsluttet uddannelsesforløb, skal du være forberedt på at besvare spørgsmål om det og give recruiteren mere kontekst.

Gymnasium – hvis gymnasiet er din højeste uddannelse, er det som regel en god idé at medtage dine afsluttende karakterer, hvis du har taget afgangseksamenen i de sidste 5-10 år eller stadig er indskrevet. Hvis du for tiden er indskrevet på et gymnasium/en videregående uddannelse, er uddannelsesdelen på dit cv det rette sted, hvor du kan tilføje information om ekstra studier, relevante kurser og akademiske resultater. Hvis du studerer på et gymnasium/en videregående uddannelse, og du skriver et cv til et deltidsjob, er sandsynligheden for at du får jobbet lille, fordi du ikke har erhvervserfaring. Brug derfor denne del til at oplyse, hvilken type student du er, fortælle om din arbejdsmoral og hvad du kan lide at gøre.

Certifikater - som regel er det en god idé at liste nyere og relevante certifikater på dit cv, medmindre de er udløbet eller hvis det i kraft af din erhvervserfaring antages, at du er i besiddelse af sådanne certifikater. Vær opmærksom på ikke at bruge for mange forkortelser eller fagjargon, når du beskriver dine certifikater. Sørg for at være professionel og oplys certifikaters og institutioners fulde navn.

Bootcamps & workshopper - hvis du for nylig har deltaget i kurser uden for en akademisk institution som f.eks. en code camp, workshop i yoga eller du har fået certifikat i sundhedspleje eller fra en fagskole, bør du også liste det i cv’ets uddannelsesdel. Sørg for at beskrivelserne er korte og relevante, eller lad være med at gå i detaljer i det hele taget. Hvis et kursus er relativt ukendt, kan du tilføje et hyperlink til kurset eller institutionen for at give mere kontekst.

Praktikpladser - hvis du var praktikant, selv i skoletiden, kan du overveje at medtage praktikpladsen i cv'ets afsnit om erhvervserfaring eller selv i et specielt afsnit om praktik. Som regel skimmer recruiteren kun uddannelsesdelen for at se, om jobkravene er opfyldt. Når du anvender bullets for at beskrive dine erfaringer fra praktikpladsen, er sandsynlig-heden for at de bliver læst, større i arbejdshistorikken eller et specielt afsnit øverst på dit cv.

Tips om at præsentere uddannelse på et cv.

Selv om indholdet givetvis varierer mellem personer, brancher og erfaringsniveauer, findes der en række generelle tommelfingerregler, når du lister uddannelsen på dit cv:

Vær altid ærlig. Uanset hvad, vær altid ærlig og fordrej ikke sandheden om din uddannelse på dit cv. Verden er lille og der er meget let at verificere din uddannelse, hvis det er nødvendigt.

Hvis en formel uddannelse ikke danner grundlaget for din karriere, så findes der bedre måder end at lyve for at bevise, hvordan uddannelse (og endnu vigtigere, indlæring!) indgår i dit arbejdsliv. Hvis du ikke har nogen uddannelse, kan du lægge mere vægt på afsnittet om specielle kompetencer for at fokusere på de bløde og hårde færdigheder, du har tilegnet dig uden for klasseværelset. Mist ikke tilliden, når du er nødt til at springe uddannelsesdelen på dit cv over. Hvis du er kvalificeret til jobbet, så skulle det tydeligt fremgå af din erhvervs-erfaring, dine kompetencer og hele præsentationen af dit cv.

Skriv kortfattet og konsistent. Vi vil gå lidt mere ind på dette nedenfor. Stort set bør uddannelsesdelen på dit cv være kort og koncist. Vær opmærksom på formatet og at indholdet er konsistent. Den rigtige cv-skabelon kan hjælpe dig med at skabet et rent layout eller du kan bruge eksemplerne nedenfor som inspiration.

Skræddersy din information. Tilpas altid dit cv til hver specifik ansøgning - fra afsnittet om hobbyer til arbejdsbeskrivelsen og uddannelsesdelen. Selvom diplomer altid gør en forskel, vil du ikke oplyse, at du er uddannet kok, hvis du søger et kontorjob.

Gør opmærksom på udmærkelser og priser. Uddannelsesdelen på et cv indeholder sjældent lange punktopstillinger eller beskrivelser som erhvervserfaring, men du kan medtage engagement i studenterforeninger, høje gennemsnitskarakterer, bemærkelsesværdige mentorer, stipendier eller udmærkelser i dette afsnit.

Relevante udviklinger i dit arbejdsliv. I visse brancher som f.eks. inden for undervisning og kunst og kultur, lægges der stor vægt på, hvilke personer du har studeret med og hvilken skole du har gået på. Hvis du har deltaget i en lang række kurser og workshopper, er det en god idé at vælge dem, som kan vække recruiterens interesse for det specifikke job. Hvis du har et højt niveau af akademisk erfaring, f.eks. hvis du har en bred publikationsliste, holdt forelæsninger og undervist, anbefales det at placere hver af disse i deres egen kategori eller et eget afsnit snarere end at forsøge at proppe alt ind i uddannelsesdelen på dit cv. 

List uddannelsen, hvor det er af betydning. Du er ny kandidat eller har afsluttet din første praktik og det er første gang, du søger job. I dette tilfælde er din uddannelse cv’ets højdepunkt. Vi anbefaler at du placerer uddannelsesdelen over afsnittet med erhvervs-erfaring. Ingen grund til stress - personalechefer ansætter gerne unge mennesker, der kommer direkte fra universitetet/en højere læreanstalt. I dette tilfælde placerer du uddannelsesdelen øverst på cv’et, lige under din profiltekst.

I alle andre tilfælde placerer du uddannelsesdelen nederst på cv’et, ofte under erhvervserfaringen og særlige færdigheder.

Eksempler på uddannelse på dit cv

Eksempel 1: Standard

Københavns Universitet, bacheloruddannelse i spansk
September 2005 - maj 2009

  • Summa cum laude
  • Spanish Honors Society

Eksempel 2: inklusive en uafsluttet grad

Århus Universitetet
Opnåede 40 point i bacheloruddannelsen i engelsk
September 2008 - maj 2009

Eksempel 3: flyt datoen

Københavns Film- og teaterskole, skuespilleruddannelse September 2013 - juni 2015
København

Eksempel 4: igangværende uddannelse

Handelshøjskolen i København, HA(it.) - Erhvervsøkonomi - informationsteknologi
Januar 2016 - nu

  • Eksamen 2020

Eksempel 5: fysioterapi

VIA University College Århus
Professionsbachelor i fysioterapi/fysioterapeut
Marts 2017

Rekapitulation af skrivning om uddannelse på dit cv

Det kan være fristende at skrive mere om uddannelse på dit cv, men vent med at give relevante informationer om din uddannelse til jobsamtalen. Formålet med cv’er er at formidle meget information med så lidt tekst som muligt. Dette gælder især uddannelsesdelen. Normalt er navnet på skolen og uddannelsesforløbet nok for at personalechefer forstår hvad din uddannelse indebærer.

Du sammenfatter din uddannelse med kun få ord på cv’et. Din baggrund og dine kundskaber leder dig til jobbet.

Byg dit CV på 15 minutter
Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV
Del denne artikel
Fortsæt med at læse
CV11 min læst
CV formater forklaret
CV formater forklaret
CV7 min læst
Tekniske færdigheder til et cv (vejledning med eksempler og instruktioner)
Tekniske færdigheder til et cv (vejledning med eksempler og instruktioner)
CV6 min læst
Skal jeg medtage alle job på mit cv?
 Skal jeg medtage alle job på mit cv?
CV14 min læst
Profiltekst i cv: Hvad den er, hvorfor den er vigtig og hvordan man skriver den
Profilteksten i et cv er en af de vigtigste komponenter i dit cv, og det er nok den største udfordring at skrive den.
Gennemse alle
Dette websted bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen og udføre analyser og marketing. Ved at bruge vores websted giver du dit samtykke til at acceptere alle cookies i overensstemmelse med vores Privatpolitik og Privatpolitik.
Acceptér cookies