Eksempel på CV'er for en Marketingdirektør: Skrivetips

Denne guide hjælper marketingdirektører med at skrive et professionelt og målrettet CV, der fremhæver deres ledelseserfaring, strategiske kompetencer og resultater. Vi gennemgår essentielle sektioner som arbejdshistorik, profil og uddannelse og giver konkrete eksempler og tips til at tilpasse CV’et til jobopslag, så det præsenterer dig som den ideelle kandidat.
Redigér dette CV

Som marketingdirektør er dit CV din kampagne for at få dig selv ansat i drømmejobbet. Du skal sørge for at markedsføre dig selv så godt som muligt. I denne guide gennemgår vi, hvad et CV skal indeholde, samt hvordan du opstiller det på en professionel måde.

På  cv.dk finder du masser af  CV-eksempler. Vores  CV-bygger gør det nemmere end nogensinde at skrive et fremragende CV!

Hvordan man skriver et CV til en stilling som marketingdirektør

Der er visse sektioner, som skal indgå i alle CV’er. Som marketingdirektør er det standardelementer, du skal medtage. Dit CV bør indeholde følgende elementer:

Som marketingdirektør skal dit CV fremvise dine kompetencer og resultater så klart og tydeligt som muligt. Du kan med fordel benytte den  målrettede tilgang til at fremvise dine evner, kompetencer og erfaringer:

  1. Fremhæv dine erfaringer og  målsætninger som marketingdirektør. Fokusér på resultater i tidligere stillinger, og på evnen til at indgå i et team.
  2. Tilpas dit CV til jobopslagets ønsker og krav til den nye medarbejder.
  3. Vælg en passende  CV-skabelon, som matcher det job, du søger.
  4. Brug relevante, fagspecifikke nøgleord for at komme igennem ATS screeningen.

ATS står for  Applicant Tracking Systems. ATS-algoritmer scanner CV´er for nøgleord, der matcher jobbeskrivelsen, og rangerer dem efter antal nøgleord. Kun de højest rangerede CV’er kommer igennem screeningen og går videre til et ansættelsesudvalg. Resten bliver slettet.

Et marketingdirektør-jobopslag kan f.eks. angive følgende krav/ønsker:

  • “Professionalisme”
  • “Ledelseserfaring”
  • ”Brand management”
  • ”Erfaring med analyse og optimering af cost of acquisition og ROI”
  • Gode kommunikationsevner
  • ”Relevant uddannelse inden for marketing”

Vælg et format, der styrker dit marketingdirektør-CV

Dit CV skal være let at overskue for virksomheden. For en marketingdirektør vil det  bedste format for dit CV være  omvendt kronologi, fordi du gerne vil fremvise resultater. Her fokuserer du på din ansættelseshistorik, hvor du noterer din seneste stilling øverst. 

Hvis du er nyuddannet eller ønsker at skifte karriere, kan du se nærmere på de CV-formater, vi foreslår som kronologiske alternativer eller hybrider.

Fremvis dine kontaktoplysninger klart

Sidehovedet på dit CV som marketingdirektør skal fremvise dine kontaktoplysninger så overskueligt som muligt.

Se herunder, hvordan du gør. Denne struktur sikrer, at kontaktoplysningerne er professionelt sat op:

  • Fulde navn og titel: Skriv dit for- og efternavn ved siden af titlen på jobbet, du søger.
  • Professionel e-mailadresse: Brug et enkelt, professionelt format som f.eks. fornavn.efternavn@live.dk
  • Telefonnummer: Oplys et telefonnummer med en professionel voicemail.
  • Bopæl: Skriv kun navnet på din by (evt. land); tilføj evt. `villig til at flytte´.
  • LinkedIn og evt. portefølje: Tilføj din LinkedIn profil, hvis den er aktiv, og en evt. hjemmeside. Hvis du har en samlet portefølje over dine kampagner, tiltag, mv., så sørg for at inkludere et link til den også.

Undgå at skrive fødselsdag og andre personlige oplysninger som civilstand, CPR-nummer eller pasnummer.

Gør

Sylvia Lind

Marketingdirektør

+45 56 84 99 66

Sylvia.lind@gmail.com

Gør ikke

Sylvia Lind

Mester i marketing

045-56849966

SL-marketing@gmail.com

Profilafsnittet

profilafsnittet skal du fremhæve og beskrive dine største præstationer. Sørg for at vise, at du er glad for og stolt af alt, du har opnået. Fremhæv dine vigtigste kompetencer, der viser dine kvalifikationer og præstationer. Husk at bruge så mange  kraftfulde handlingsudsagnsord og jobspecifikke oplysninger som du kan. 

Profilen skal både fremvise din personlighed og din faglige erfaring. Først skal du  præsentere dig. Derefter skal de næste par sætninger beskrive dine største succeser eller vigtigste resultater fra tidligere stillinger. De to sidste sætninger skal du bruge på at beskrive de kompetencer og kvaliteter, du vil bidrage med i virksomheden.

Har du brug for mere inspiration til dit CV? Tjek vores relaterede eksempler på CV’er ud her: 

Se eksempel på tilpasningsvenlig marketingdirektør CV-profil her:

Eksempel på CV resumé/profil uden erfaring som direktør

Marketingsekspert med erfaring fra flere stillinger. Erfaring fra flere stillinger inden for marketing, både som almen medarbejder og som leder. Specielt stærk i udvikling og visualisering af kampagne- og forretningsplaner for virksomheder. God til at kommunikere og uddelegere opgaver efter folks kompetencer, så alle føler, de leverer den bedste udgave af dem selv. Jeg søger nu en ny udfordring i form af en stilling som marketingdirektør, hvor jeg kan bruge alle mine erfaringer og kompetencer til at tage min karriere til næste niveau.

Eksempel på CV resumé/profil med erfaring som direktør

Succesfuld og erfaren marketingdirektør med over 15 års ekspertise i at lede og drive marketingsafdelinger og -virksomheder. Specielt kompetent i at arbejde tværfagligt inden for virksomheden, så marketingindsatsen er en integreret del af virksomheden. Interesserer mig for at optimere mine medarbejderes indsats, så deres kompetencer udvikles og udnyttes optimalt. Er på udkig efter en stilling, hvor jeg kan bruge mine erfaringer til at skabe resultater i en ny virksomhed gennem mine koncepter og kampagner. Samtidigt håber jeg at kunne forstærke arbejdsmiljøet og kompetencerne hos mine kolleger og lære fra mig på bedst mulig vis.

Eksempel på ansættelseshistorik: Fremlæg din historik korrekt

Ansættelseshistorikken i dit marketingdirektør-CV skal fremvise de stillinger og løste opgaver, der er relevante for den stilling, du søger. I marketingbranchen bliver dine resultater set som bevis på, hvad du har opnået i andre stillinger.

I det omvendte kronologi-format skal du starte med at skrive dit seneste job. List så dit forrige, og så videre. Hvis din karriere er lang, så nøjes med de sidste 10-15 år. Under hvert job laver du en punktopstilling med korte beskrivelser af din indsats.

Brug eksempler til at fremhæve resultater og værdier af dine præstationer. I stedet for vage beskrivelser som dem her: 

  • "Havde medarbejderansvar."
  • "Udviklede koncepter."
  • "Stod for strategisk tilgang."

Så omskriv dem til konkrete resultater, som vist her:

  • "Havde ansvaret for 25 ansatte. Sørgede for at udvikle og bruge deres kompetencer så godt, at jeg blev kåret som ”årets chef”."
  • ”Havde ansvaret for at udvikle, planlægge og udføre kampagner og koncepter. Mine tiltag oversteg de opstillede mål med 23%.”
  • "Havde ansvaret for at udtænke, implementere og vedligeholde virksomhedens marketingsindsats. Mit arbejde medførte en stigning i awareness hos målgruppen på 14% i min tid som direktør."
Eksempel på tilpasningsvenlig CV ansættelseshistorik

Marketingdirektør ved Royal Unibrew, Faxe 
Juli 2019 - Nuværende 

  • Har ansvaret for at udvikle, planlægge og udføre kampagner og koncepter. Mine tiltag oversteg de opstillede mål med 23% i 2024. 
  • Stod for at udtænke og implementere en ny marketingsindsats for bedre at ramme den yngre målgruppe, hvilket medførte en stigning i awareness hos målgruppen på 14% siden implementeringen i 2023. 
  • Har ansvaret for vedligeholdelse af virksomhedens marketingsindsats, hvilket oversteg de opstillede KPI'er med 24% i 2024.

 

Marketingchef ved YouSee 
Januar 2015 - Maj 2019 

  • Havde ansvaret for at opdatere virksomhedens visuelle identitet, hvilket førte til en stigning i positiv omtale i medierne. 
  • Stod for at optimere marketingstrategien på de sociale medier, hvilket oversteg de opstillede mål med 17%. 
  • Opnåede prisen for "årets kampagne" ved branchefesten i 2017.

Kompetenceafsnit

Et stærkt marketingdirektør-CV skal fremvise kompetencer og resultater, som jobopslaget efterspørger. Det kan f.eks. være, at der efterspørges en erfaren marketingdirektør, der er i stand til at overse både administrative opgaver og det kreative arbejde. Sørg for at inkludere jobspecifikke kompetencer i kompetenceafsnittet.

Det er vigtigt, at du både medtager hårde og bløde kompetencer. Hårde kompetencer kan f.eks. være ”viden om dataanalyse” eller ”erfaring med digitale platforme”.  Bløde færdigheder kan derimod være ”empati” eller ”tålmodighed”.

Se dette eksempel på en liste over færdigheder for en marketingdirektør:

Redigerbart eksempel på kompetenceafsnit i cv
  • Ledelsesevner 
  • Digitale Koncepter 
  • Forretningsudvikling 
  • Dataanalyse 
  • Strategiudvikling 
  • Implementering

For størst effekt, skal du huske at understøtte dine kompetencer med specifikke eksempler på dine succeser:

  1. Håndterede over 20 digitale kampagner.
  2. Udarbejdede nye kampagnekoncepter, hvilket øgede awareness med 15%.
  3. Anerkendt for mine kampagner. Fik prisen som ”Årets kampagne” for mit arbejde i 2022.

Eksempel på uddannelsesdel

Som marketingdirektør er du formentlig uddannet inden for faget, f.eks. som markedsføringsøkonom eller inden for Branding og Marketing Management. I  uddannelsesafsnittet skal du skrive alle eksaminer og certificeringer du har. Formålet med afsnittet er at vise din professionelle udvikling, så en mulig arbejdsgiver kan se, hvilke kompetencer du besidder.

Du skal medtage:

  • Formel uddannelse: Din formelle uddannelse inden for marketing skal du naturligvis skrive her. 
  • Kurser og efteruddannelse: Det kan være, du har taget kurser i marketing eller branding, eller på anden vis har uddannet dig uformelt. Notér det her.
  • Andre kompetencegivende roller: Har du tilegnet dig kompetencer på andre måder, så skriv det endelig her. F.eks. gennem frivilligt arbejde eller lignende.

Nedenfor finder du et eksempel på en tekst til et CV, der viser, hvordan du formaterer oplysningerne om din uddannelse.

Et tilpasningsvenligt eksempel på uddannelse og certifikater

Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling, Københavns Erhvervsakademi 
August 2009 - Januar 2011 

Markedsføringsøkonom, Copenhagen Business School, Frederiksberg 
August 2007 - Juni 2009

Vælg det rigtige design til dit marketingdirektør-CV

Som marketingdirektør skal du være detaljeorienteret, klar og tydelig. Det samme skal dit CV. Derfor er det bedst egnede layout til dit CV vores elegante Dublin-skabelon, der er kendetegnet ved en personlig stil samt en velorganiseret struktur.

Cv.dk's eksempler på skabeloner er inddelt i kategorier:  simpelkreativprofessionel og  moderne. Vores  CV-eksempler er færdigskrevet med forslag til formuleringer, som du kan tilpasse til din egen situation og erhvervserfaring.

Som marketingdirektør er det utroligt vigtigt med et velskrevet CV for at øge dine chancer for at lande drømmejobbet. Vores  guider og  skabeloner hjælper dig med at tilpasse CV'et til virksomheden og jobbet samt bestå  ATS-screeningen.

Kast dig ud i det og skab et vindende CV med cv.dk!

Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV