Eksempel på cv'er Konsulent: Skrivetips

Et gennemprøvet jobspecifikt eksempel på et cv og skrivevejledning for at få dit næste job i 2024. Du kan redigere dette eksempel på et cv til en stilling som Konsulent for at få en lynstart og nemt skrive et perfekt cv på få minutter. Du skal blot indtaste dine oplysninger, downloade dit nye cv og begynde på din jobansøgning i dag!
Redigér dette CV

Med dit konsulent CV skal du fremhæve dine evner til at hjælpe kunder frem mod deres mål ved effektivt at lægge strategier og skabe handlingsplaner. Derfor bør dit konsulent CV også fokusere på en innovativ ledertilgang, der viser dine planlægningsfærdigheder og -præstationer. Et stærkt CV øger dine chancer for at komme til at arbejde i en velrenommeret konsulentvirksomhed med attraktive kunder og god løn.

Med cv.dk kommer du godt fra start og mangedobler dine chancer for en jobsamtale. Samtidig sparer du masser af tid ved at trække på vores gennemtestede CV guides og CV eksempler, der bygger på et indgående kendskab til branchen. Vores CV-bygger gør det lettere end nogensinde at skrive et vindende CV.

Sådan skriver du et konsulent CV

Det første, du skal gøre, når du skriver dit konsulent CV, er at fastlægge hvilke afsnit, det skal indeholde. Vi anbefaler, at du bygger det op med følgende elementer:

Med dit konsulent CV skal du på bedst mulige måde anskueliggøre dine evner inden for faget, og du kan med fordel bruge denne målrettede tilgang til at markedsføre dine evner, kompetencer og erfaringer:

  1. Fremhæv dine erfaringer og målsætninger som konsulent. Fokusér på resultater og spændende tiltag du har skabt i tidligere jobs, og på evnen til at fungere i et team.
  2. Tilpas dit konsulent CV til jobopslagets specifikke ønsker og krav til den nye medarbejder.
  3. Vælg en passende CV skabelon, som matcher det job, du søger.
  4. Brug relevante, fagspecifikke nøgleord for at komme igennem ATS screeningen, der især analyserer din profiltekst og dit kompetenceafsnit.
Eksperttip

ATS står for Applicant Tracking Systems. ATS algoritmer scanner CV´er for nøgleord, der matcher jobbeskrivelsen, og ranker/rangerer dem efter antal nøgleord. Kun de højest rangerede CV’er kommer igennem screeningen og går videre til et ansættelsesudvalg. Resten bliver slettet.

Konsulent-jobopslaget kan fx angive følgende krav/ønsker:

  • Ekspertise inden for virksomhedsperformance
  • Stærke analyse- og problemløsningsevner
  • Evne til at forstå kundens behov og tilpasse løsninger derefter
  • Kundeservice orientering
  • Projektledelseskompetencer
  • Samarbejde på tværs af organisationer og funktioner
  • Forretningsmæssig forståelse og strategisk tænkning
  • Erfaring med implementering og forandringsledelse

Vælg et passende format til dit konsulent CV 

Når du vælger formatet for dit konsulent CV, skal du især tænke på, at recruiterne hurtigt skal være i stand til at finde de oplysninger, de skal bruge. Du udvikler dine færdigheder fra stilling til stilling, og det bedste CV-format vil derfor være omvendt kronologi. Denne struktur fokuserer på din ansættelseshistorik, som bør anføres med udgangspunkt i din seneste stilling. 

Ved at vælge et af cv.dk’s gennemprøvede CV-formater og følge vores tips her i guiden, er du allerede godt på vej til at få det konsulentjob, som du drømmer om.

Gør dine kontaktoplysninger nemt tilgængelige

Sidehovedet på dit konsulent CV bør angive dine kontaktoplysninger på en overskuelig og brugervenlig måde.

Med følgende struktur sikrer du, at kontaktoplysningerne er professionelt sat op:

  • Fulde navn og titel: Skriv dit for- og efternavn ved siden af titlen på jobbet, du søger.
  • Professionel e-mailadresse: Brug et enkelt og seriøst format som fx fornavn.efternavn@live.dk
  • Telefonnummer: Oplys et telefonnummer med en professionel voicemail.
  • Bopæl: Skriv kun navnet på din by (evt. land); tilføj evt. `villig til at flytte´.
  • LinkedIn: Tilføj din LinkedIn profil hvis den er aktiv og en evt. hjemmeside.

Undgå at skrive fødselsdag og andre personlige oplysninger som civilstand, CPR-nummer eller pasnummer.

Gør
  • Lars Christiansen
  • Konsulent
  • +45 67 58 47 30
  • lars.christiansen @outlook.dk
Gør ikke
  • Lars Christiansen
  • Problemknuser
  • 045-67-58-47-30
  • LC-consult@gmail.com

Fremhæv dine bedste egenskaber med en stærk profil

Din profil er det personlige statement, der skal skille dig ud fra alle de andre. Her skal du fremhæve dine største karrierepræstationer og de egenskaber, som du er mest stolt af – og husk at bruge så mange kraftfulde handlingsverber og jobspecifikke oplysninger, som du kan, i dit konsulent CV. Skriv 2-3 sætninger med effektfulde statements, der underbygger dit talent på området.

Konsulenter bør have stærke interpersonelle kommunikationsevner samt en række hårde færdigheder tæt knyttet til den stilling, de søger. Ved at bruge et af CV.dk's felttestede CV’er, kan du lave et stærkere og mere imponerende CV som konsulent.

Mangler du inspiration til dit resumé? Tjek vores relaterede CV'er: eksempel på kundechef CV eller eksempel på revisor CV.

Se tilpasningsvenlige eksempler på konsulent CV profiler her:

Eksempel på CV resumé/profil på begynderniveau

”Nyuddannet konsulent med stærke problemløsende evner og et analytisk mindset. Har erhvervet praktisk erfaring gennem studiejob og praktikophold, og er klar til at anvende mine kompetencer i konsulentbranchen. Brænder for at bidrage til organisationers effektive drift og værdiskabelse.”

Eksempel på CV resumé/profil på mellemniveau

"Erfaren konsulent med en bred palette af kompetencer inden for forretningsanalyse, projektledelse og strategisk rådgivning. Har demonstreret evnen til at skabe målbare resultater for kunder inden for forskellige brancher. Engageret i at finde nye, innovative løsninger og hjælpe organisationer med at realisere deres fulde potentiale.”

Eksempel på CV resumé/profil på seniorniveau

"Højt anerkendt konsulent med over 10 års erfaring. Har en dokumenteret historik med at levere kritiske indsigter og transformation for en række topkunder. Besidder omfattende ekspertise inden for forretningsstrategier, procesoptimering og organisatorisk udvikling."

Kortlæg og beskriv din arbejdserfaring som konsulent

Her anføres erhvervserfaring. Da du har valgt et format med omvendt kronologi til dit konsulent CV, skal du organisere ansættelseshistorikken ved at skrive dit seneste job øverst. Angiv alle dine jobs, der er relevante for den aktuelle stilling. Hvis du har en længere karriere, skal du kun gå 10-15 år tilbage. Andre relevante jobs nævnes i sektionen `anden relevant erfaring´. 

Lav en punktopstilling under hvert job for kortfattede beskrivelser af din indsats og nævn jobspecifikke præstationer, der viser, at du er en fremragende kandidat. Husk fortsat at bruge kraftfulde handlingsudsagnsord.

Det er vigtigt at bruge eksempler, der fremhæver værdien af dine præstationer ved at omskrive arbejdsopgaver til virkningsfulde resultater: 

  • Realiserede omkostningsbesparelser på 15% for en multinational kunde.
  • Implementerede et nyt ERP-system, der forbedrede effektiviteten med 20%.
  • Rådgav en virksomhed igennem en succesfuld organisatorisk transformation.
Eksempel på tilpasningsvenlig CV ansættelseshistorik

Konsulent ved Tour X, Fredericia
Oktober 2013 - August 2018

  • Leverede optimal vejledning til kunden samt forretningsplanlægning baseret på brancheekspertise og forudsigelser af markedstendenser.
  • Udarbejdede specifikke finansmål og strategier for at nå målene.  
  • Skitserede problemområder og fandt reelle løsninger.
  • Anbefalede bedste forretningsmetoder.
  • Udarbejdede detaljerede rapporter, forslag og anbefalinger.
  • Deltog i personalemøder vedrørende marketingmål og strategier.


Konsulent ved New Wave Partners, København
April 2009 - September 2013

  • Arbejdede med kunden for at vurdere forretningsmæssige fremskridt og identificere problemer og mangler.  
  • Vejledte vedrørende reklame, produktudvikling og produktplacering.
  • Skabte målbare fordele for virksomheden og forsynede medarbejderne med langsigtede værktøjer for vækst.
  • Kommunikerede godt med ledere på højt niveau og gav dem ugentlige briefinger om fremskridt og vækst.
  • Hjalp med at udforme en ny forretningsmodel samt skridt til at understøtte den.  
  • Fremmede initiativer til indholdsmarketing, der førte til mærkbare succeser.
  • Etablerede og plejede åbne kommunikationsveje for at fremme bedre teamfunktion.

Sæt fokus på kompetencer som viser, at du er en god konsulent

I kompetenceafsnittet i dit konsulent CV er det vigtigt at fokusere på de kernekompetencer, som jobopslaget efterspørger. Bland både bløde og hårde færdigheder. Hårde færdigheder kan være `dataanalyse´ eller `projektstyring ´, mens bløde færdigheder fx omfatter `samarbejdsevner´ og `kommunikation´. 

Se dette eksempel på en liste over færdigheder:

  • Projektledelse
  • Strategisk tænkning
  • Problemløsning
  • Præsentationsteknikker
  • Forretningsmæssig indsigt
  • Teknologisk forståelse
  • Kundeservice
  • Ledelsesmæssige færdigheder

For at opnå den største effekt, skal du huske at medtage relevante færdigheder gennem hele dit CV og understøtte dem med specifikke eksempler:

  1. Projektledelse: Ledte en tværfaglig projektgruppe, der gennemførte en succesfuld ERP-implementering, der resulterede i 20% forbedret effektivitet.
  2. Problemløsning: Reducerede ventetid for kundehenvendelser med 35% ved at implementere et nyt call center-system og optimere arbejdsgange.
  3. Strategisk tænkning: Gennemførte en strategisk analyse, der identificerede nye vækstområder, hvilket muliggjorde en omsætningsstigning på 17% for en internationalt opererende klient.

Skriv detaljeret om din uddannelse & relevante certificeringer

I uddannelsesafsnittet skal du anføre alle dine eksaminer og certificeringer. Eventuelle æresbevisninger eller udmærkelser bør også nævnes her. Hvis du har en uddannelse højere end en bachelor, kan du undlade at anføre din overbygning til folkeskolen.

Deltagelse i seminarer eller kurser, der har øget din faglige viden, kan du også anføre her sammen med eventuelle diplomer og certificeringer som fx PRINCE2 Foundation eller Practitioner certifikat samt Certified Business Analysis Professional (CBAP).

Tilpasningsvenligt eksempel på uddannelse og certifikater

Bachelor i økonomi, Københavns Universitet, København
August 2003 - Maj 2007

Studentereksamen, Horsens Gymnasium, Horsens
September 1996 - Maj 2003

Vælg det rigtige design til dit konsulent CV

Cv.dk's eksempler på skabeloner er inddelt i kategorier: simpel, kreativ, professionel og moderne. Vores CV-eksempler er færdigskrevet med forslag til formuleringer, som du kan tilpasse til din egen situation og erhvervserfaring.

Det bedst egnede layout til dit konsulent CV vil være vores moderne Stockholm-skabelon, der især udmærker sig ved en perfekt balance mellem nyt design og funktionalitet.

Eksempel på et konsulent CV kun med tekst

Profil 

Rutineret og dedikeret konsulent med over 10 års erfaring med at hjælpe kunder med at opfylde og overgå forretningsmål. Med dokumenteret ekspertise inden for styring af forretningsdrift, ledelse, strategi og rentabilitet. Erfaring inden for marketing, reklame og videreudvikling af brands. Er dygtig til at håndtere komplekse problemer og udfordringer samt rådgive kunder på en måde, der forbedrer performance.


Ansættelseshistorik

Konsulent ved Tour X, Fredericia
Oktober 2013 - August 2018

  • Leverede optimal vejledning til kunden samt forretningsplanlægning baseret på brancheekspertise og forudsigelser af markedstendenser.
  • Udarbejdede specifikke finansmål og strategier for at nå målene.
  • Skitserede problemområder og fandt reelle løsninger.
  • Anbefalede bedste forretningsmetoder.
  • Udarbejdede detaljerede rapporter, forslag og anbefalinger.
  • Deltog i personalemøder vedrørende marketingmål og strategier.


Konsulent ved New Wave Partners, København
April 2009 - September 2013

  • Arbejdede med kunden for at vurdere forretningsmæssige fremskridt og identificere problemer og mangler.
  • Vejledte vedrørende reklame, produktudvikling og produktplacering.
  • Skabte målbare fordele for virksomheden og forsynede medarbejderne med langsigtede værktøjer for vækst.
  • Kommunikerede godt med ledere på højt niveau og gav dem ugentlige briefinger om fremskridt og vækst.
  • Hjalp med at udforme en ny forretningsmodel samt skridt til at understøtte den.
  • Fremmede initiativer til indholdsmarketing, der førte til mærkbare succeser.
  • Etablerede og plejede åbne kommunikationsveje for at fremme bedre teamfunktion.


Kompetencer 

  • Ekspertise inden for virksomhedsperformance 
  • Færdigheder i problemløsning 
  • Færdigheder i analytisk tænkning 
  • Stærke kommunikationsfærdigheder- Kreativitet 
  • Forretningsstrategier 
  • Kendskab til digital præstationsmetrik


Uddannelse

Bachelor i økonomi, Københavns Universitet, København
August 2003 - Maj 2007

Studentereksamen, Horsens Gymnasium, Horsens
September 1996 - Maj 2003

Som du kan se, er det utroligt vigtigt med et velskrevet CV for at øge dine chancer for at lande drømmejobbet inden for konsulentfaget. Vores guider og skabeloner hjælper dig med at tilpasse CV'et til arbejdspladsen og jobbet og bestå ATS screeningen.

Kast dig ud i det og skriv et vindende konsulent CV med cv.dk!

Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV