Eksempel på cv'er Hårstylist/frisør: Skrivetips

Et gennemprøvet jobspecifikt eksempel på et cv og skrivevejledning for at få dit næste job i 2024. Du kan redigere dette eksempel på et cv til en stilling som Hårstylist/frisør for at få en lynstart og nemt skrive et perfekt cv på få minutter. Du skal blot indtaste dine oplysninger, downloade dit nye cv og begynde på din jobansøgning i dag!
Redigér dette CV

Ved at udarbejde et professionelt frisør CV skaber du et solidt grundlag for din jobsøgning. Det er et uundværligt redskab til at nå målet: det perfekte frisørjob.

Når du følger vores guider og eksempler her på cv.dk får du mulighed for at placere dig i toppen af ansøgerbunken og mangedoble dine chancer for en jobsamtale.

Vores CV guides og CV eksempler spænder over en lang række erhverv, og vores CV-bygger gør det lettere end nogensinde at skrive et vindende CV.

Det første, du skal gøre, når du skriver dit frisør CV, er at fastlægge hvilke afsnit, det skal indeholde. Vi anbefaler, at du bygger det op med følgende elementer:

Dit hairstylist CV skal på en iøjnefaldende måde fremvise dine evner til at skabe frisurer og effektiv hårklipning samt andre hårbehandlinger på kunder. Du kan med fordel bruge denne målrettede tilgang til at markedsføre dine evner som frisør:

  1. Fremhæv dine erfaringer og målsætninger som frisør. Fokusér på resultater og spændende tiltag du har skabt i tidligere jobs, og på evnen til at fungere i et team.
  2. Tilpas dit frisør CV til jobopslagets ønsker og krav til den nye medarbejder.
  3. Vælg en passende CV skabelon, som passer til det job, du søger.
  4. Brug relevante, fagspecifikke nøgleord for at komme igennem ATS screeningen.
Eksperttip

ATS står for Applicant Tracking Systems. ATS algoritmer scanner CV´er for nøgleord, der matcher jobbeskrivelsen, og ranker/rangerer dem efter antal nøgleord. Kun de højest rangerede CV’er kommer igennem screeningen og går videre til et ansættelsesudvalg. Resten bliver slettet.

Frisør-jobopslaget kan fx angive følgende krav/ønsker:

  • “1-3 års erfaring som frisør/hairstylist”
  • “Evne til at yde god kundeservice”
  • ”Kreativitet med teknikker og styles”
  • ”Gode samarbejdsevner”
  • ”Fleksibilitet - mulighed for at arbejde aften/weekend”

Det rigtige format styrker dit frisør CV

Det er vigtigt, at recruiterne hurtigt kan finde de oplysninger, de skal bruge, i dit frisør CV. Da frisører udvikler deres færdigheder i hver ny stilling, vil det bedste CV-format til hårstylist derfor være omvendt kronologi. Denne struktur fokuserer på din ansættelseshistorik, som bør anføres med udgangspunkt i din seneste stilling. 

Når du bruger et af cv.dk’s gennemprøvede CV-formater, og følger vores tips her i guiden, er du allerede godt på vej til at finde det job som hårstylist/frisør, du leder efter.

Gør dine kontaktoplysninger nemt tilgængelige

Hovedet på dit frisør CV bør angive dine kontaktoplysninger på en overskuelig og brugervenlig måde.

Med følgende struktur sikrer du, at kontaktoplysningerne er professionelt sat op:

  • Fulde navn og titel: Skriv dit for- og efternavn ved siden af titlen på jobbet, du søger.
  • Professionel e-mailadresse: Brug et enkelt og seriøst format som fx fornavn.efternavn@live.dk
  • Telefonnummer: Oplys et telefonnummer med en professionel voicemail.
  • Bopæl: Skriv kun navnet på din by (evt. land); tilføj evt. `villig til at flytte´.
  • LinkedIn: Tilføj din LinkedIn profil hvis den er aktiv og en evt. hjemmeside.

Undgå at skrive fødselsdag og andre personlige oplysninger som civilstand, CPR-nummer eller pasnummer.

Gør
  • Rosemarie Jeppesen
  • Frisør
  • +45 65 65 85 74
  • rosemariejeppesen@gmail.com
Gør ikke
  • Rosemarie Jeppesen
  • Hårkunstner
  • 04565-65-85-74
  • Rose-tryllehaar@gmail.com

Skriv en profil der vækker interesse

I profilafsnittet i dit frisør CV skal du fremhæve dine bedste færdigheder, evner og resultater. Tænk på det som en kort, men overbevisende oversigt over den værdi, du medbringer som hårstylist/frisør, og skriv 2-3 sætninger med effektfulde statements, der underbygger dit talent som frisør.

Husk at bruge så mange kraftfulde handlingsverber som du kan. Du skal introducere dig som den person, der har de helt rigtige kvaliteter til det job, du søger. 

Mangler du inspiration til dit CV? Tjek vores relaterede CV'er: eksempel på kosmetolog CV eller eksempel på receptionist CV.

Se eksempler på tilpasningsvenlige frisør/hårstylist CV profiler her:

Eksempel på CV resumé/profil på begynderniveau

"Engageret og kreativ frisør med en stor passion for hårpleje og frisuretrends. Gode kommunikative evner og evnen til at skabe en positiv oplevelse for kunderne.”

Eksempel på CV resumé/profil på mellemniveau

"Erfaren og anerkendt frisør med solid kompetence inden for forskellige hårtyper, trends og teknikker. Evner at levere en personlig og skræddersyet service til kunderne."

Eksempel på CV resumé/profil på seniorniveau

"Højt kvalificeret og prisbelønnet frisør med flere års erfaring. Konstant opdateret på de nyeste frisuretrends og -teknikker. Evner at lede og udvikle et team af dygtige frisører."

Beskriv din arbejdserfaring som frisør/hårstylist

Ansættelseshistorikken i frisør CV’et er det sted, hvor du fortæller recruiterne, hvad du hidtil har opnået i din karriere. Altså ikke en liste over dine ansvarsområder, men en opgørelse af dine succeser. Nedenfor finder du et eksempel på en ansættelseshistorik, som nemt kan tilpasses.

Da du har valgt et CV-format med omvendt kronologi, skal du organisere ansættelseshistorikken ved at skrive dit seneste job øverst og, hvis du har en længere karriere, kun gå 10-15 år tilbage. Andre relevante jobs nævnes i sektionen `anden relevant erfaring´. Lav en punktopstilling under hvert job for kortfattede beskrivelser af din indsats. 

Husk at bruge eksempler, der fremhæver værdien af dine præstationer ved at omskrive arbejdsopgaver til virkningsfulde resultater: 

  • Har opnået 95% kundetilfredshed gennem personlig og skræddersyet service.
  • Har været primus motor for at introducere bæredygtige hårplejeprodukter i salonens sortiment.
  • Har modtaget brancheprisen "Årets Frisør" for fremragende håndværk og kreativitet.
Eksempel på tilpasningsvenlig CV ansættelseshistorik

Hårstylist/frisør ved Hansen Coiffure, Vejle
Juni 2019 — Nuværende

  • Ydede fremragende kundeservice og opnåede en høj grad af kundetilfredshed og fastholdt kunder.
  • Opbyggede og vedligeholdt en kundebase på ca. 75 kunder.
  • Arbejdede med kunder og opnåede den ønskede frisure og de ønskede stile.
  • Promotede og solgte hårplejeprodukter.
  • Leverede en bred vifte af tjenester, herunder klipning, hårfarvning, opstrøget hår, blowouts og voksning.

 

Hårstylist/frisør ved Den Dygtige Saks, København
Juni 2017 — Maj 2019

  • Klippede, trimmede, stylede og friserede håret ifølge kundernes ønsker.
  • Hjalp kunderne med at opnå sundt hår ved at tilbyde særlige tjenester og produkter.
  • Arbejdede med faste kunder og kunder, som kom ind fra gaden.
  • Arbejdede for at opnå et højt niveau af kundetilfredshed, og øgede dermed salonens popularitet.

Sådan skriver du et CV som frisør uden erfaring

Uanset om du er nybegynder i faget eller erfaren mentor gælder det om at finde de kvaliteter, der præsenterer dig mest positivt. Når du skal skrive et frisør CV uden direkte joberfaring, skal du fremhæve dine færdigheder, som kan bruges i jobbet, og ikke mindst din entusiasme.

Vis hvordan tidligere jobs som fx pædagogmedhjælper har givet dig færdigheder, som kan bruges som frisør, såsom empati, inspiration samt styring og planlægning.

Fremhæv dine personlige interesser for et givent job som fx engagement i modetrends, klippeteknik og kundepleje. Mulighederne er mangfoldige.

På den måde vil du fremstå som entusiastisk og omstillingsparat på trods af manglende erfaring.

Highlight de kompetencer som viser, at du er en god frisør

Et fremragende hårstylist/frisør CV bør indeholde en række imponerende færdigheder, som arbejdsgivere leder efter hos kandidater, der søger stillingen. Sørg for at medtage jobspecifikikke færdigheder og en overbevisende blanding af bløde og hårde færdigheder i kompetenceafsnittet. Se eksemplet på indhold nedenfor.

Hårde færdigheder kan være `Ekspertise i forskellige klipnings-, farvnings- og stylings-teknikker´ eller `kendskab til hårkemi og -pleje´. Bløde færdigheder kan derimod være `evnen til at forstå kundens behov og ønsker ´ og `kreativitet og øje for trendbaserede frisurer´. 

Se dette eksempel på en liste over færdigheder:

Eksempel
  • Hårfarvnings- og permtekniker
  • Fremragende kundeservicefærdigheder
  • Styling
  • Barbering med Straight Razor barberkniv
  • Klipning med klippesaks
  • Kreativitet
  • Kommunikation
  • Salonhygiejne

For at opnå den største effekt, skal du huske at medtage relevante færdigheder gennem hele dit CV og understøtte dem med specifikke eksempler:

  1. Forretningstalent: Opbyggede en stabil kundebase på over 500 kunder gennem mit engagement, kreative frisurer og evne til at skabe en hyggelig atmosfære i salonen.
  2. Innovation: Lancerede flere nye frisurekoncepter, der resulterede i en 25% stigning i salonens omsætning.
  3. Lederevner: Tog ansvar for at træne og udvikle et hold af 8 frisører, som jeg løftede produktiviteten og salget hos med henholdsvis 15% og 20%.

Skriv detaljeret om din uddannelse & relevante frisørcertificeringer

Anfør alle grader og certificeringer her. Eventuelle æresbevisninger eller udmærkelser bør også medtages. Hvis du har en højere grad end en bachelorgrad, kan du udelade din gymnasieuddannelse. 

Hvis du har deltaget i seminarer eller kurser, der øger din faglige viden, kan du også anføre dem her sammen med eventuelle diplomer og certifikater som fx Uddannelse i avancerede farveteknikker, Kursus i permanent- og krølsætning, Certificering i bæredygtige hårplejeprodukter og Diplom i specialiseret hårklipning (f.eks. barbering, extensions, klipning af krøllet hår).

Nedenfor finder du et eksempel på uddannelsesafsnittet i et CV som en vejledning i formatering.

Et tilpasningsvenligt eksempel på uddannelse og certifikater

Frisøruddannelse, Københavns Frisørskole, København
Juni 2016 — April 2017

Studentereksamen, Randers Gymnasium, Randers
September 2012 — Maj 2016

Vælg det rigtige design til dit frisør CV

Det bedst egnede layout til dit frisør CV vil være vores klassiske London CV-skabelon, der med sin klassiske struktur er særdeles velegnet til at fremstille dit karriereforløb. Dette flotte og fleksible layout er opbygget med sektioner, som kan tilpasses i størrelsen. De klart adskilte sektioner giver sammen med den rene og moderne skrifttype et hurtigt og nemt overblik over informationerne. 

Eksempel på et frisør CV kun med tekst

Redigerbart eksempel på kompetenceafsnit i cv

Profil

Erfaren og anerkendt hårstylist/frisør med solid kompetence inden for forskellige hårtyper, trends og teknikker. Evner at levere en personlig og skræddersyet service til kunderne.

 

Ansættelseshistorik

Hårstylist/frisør ved Hansen Coiffure, Vejle
Juni 2019 — Nuværende

  • Ydede fremragende kundeservice og opnåede en høj grad af kundetilfredshed og fastholdt kunder.
  • Opbyggede og vedligeholdt en kundebase på ca. 75 kunder.
  • Arbejdede med kunder og opnåede den ønskede frisure og de ønskede stile.
  • Promotede og solgte hårplejeprodukter.
  • Leverede en bred vifte af tjenester, herunder klipning, hårfarvning, opstrøget hår, blowouts og voksning.

 

Hårstylist/frisør ved Den Dygtige Saks, København
Juni 2017 — Maj 2019

  • Klippede, trimmede, stylede og friserede håret ifølge kundernes ønsker.
  • Hjalp kunderne med at opnå sundt hår ved at tilbyde særlige tjenester og produkter.
  • Arbejdede med faste kunder og kunder, som kom ind fra gaden.
  • Arbejdede for at opnå et højt niveau af kundetilfredshed, og øgede dermed salonens popularitet.

 

Kompetencer

  • Fremragende kundeservicefærdigheder
  • Hårfarvnings- og permtekniker
  • Barbering med Straight Razor barberkniv
  • Klipning med klippesaks
  • Salonhygiejne
  • Kreativ og stilfuld styling

 

Uddannelse

Frisøruddannelse, Københavns Frisørskole, København
Juni 2016 — April 2017

Studentereksamen, Randers Gymnasium, Randers
September 2012 — Maj 2016

Som du kan se, er det utroligt vigtigt med et velskrevet CV for at øge dine chancer for at lande drømmejobbet som frisør. Vores guider og skabeloner hjælper dig med at tilpasse CV'et til arbejdspladsen og jobbet og bestå ATS screeningen.

Kast dig ud i det og skriv et vindende frisør CV med cv.dk!

Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV