Eksempel på cv'er Blikkenslager: Skrivetips

Et gennemprøvet jobspecifikt eksempel på et cv og skrivevejledning for at få dit næste job i 2024. Du kan redigere dette eksempel på et cv til en stilling som Blikkenslager for at få en lynstart og nemt skrive et perfekt cv på få minutter. Du skal blot indtaste dine oplysninger, downloade dit nye cv og begynde på din jobansøgning i dag!
Redigér dette CV

Hvis du overvejer en karriere som blikkenslager, er det vigtigt at huske, at dette er et håndværk og ikke et job på begynderniveau. Har du været blikkenslager i et stykke tid, ved du, at denne karriere er kompleks med meget at lære undervejs. Uanset hvor mange år du har arbejdet i branchen, vil cv.dk’s gode råd og værktøjer hjælpe dig til at skabe det blikkenslager CV, der fører til jobsamtalen.

Vores CV guides og CV eksempler spænder over en lang række erhverv, og vores CV-bygger gør det lettere end nogensinde at skabe struktur, klarhed og gennemslagskraft i jobsøgningen!

Det første, du skal gøre, når du skriver dit blikkenslager CV, er at fastlægge hvilke afsnit, det skal indeholde. Vi anbefaler, at du bygger det op med følgende elementer:

Dit blikkenslager CV skal på en iøjnefaldende måde fremvise dine evner inden for faget, og du kan med fordel bruge denne målrettede tilgang til at markedsføre dine evner, kompetencer og erfaringer:

  1. Fremhæv dine erfaringer og færdigheder som blikkenslager. Fokusér på resultater og spændende tiltag du har skabt i tidligere jobs, og på evnen til at fungere i et team.
  2. Tilpas dit blikkenslager CV til jobopslagets ønsker og krav til den nye medarbejder.
  3. Vælg en passende CV skabelon, som matcher det job, du søger.
  4. Brug relevante, fagspecifikke nøgleord for at komme igennem ATS screeningen.
Eksperttip

ATS står for Applicant Tracking Systems

ATS algoritmer scanner CV´er for nøgleord, der matcher jobbeskrivelsen, og ranker/rangerer dem efter antal nøgleord. Kun de højest rangerede CV’er kommer igennem screeningen og går videre til et ansættelsesudvalg. Resten bliver slettet.

Blikkenslager-jobopslaget kan fx angive følgende krav/ønsker:

  • Stærke kundeserviceevner
  • Erfaring inden for blikkenslagerarbejde
  • Kendskab til relevante love, regler og standarder
  • Forståelse af byggetekniske tegninger og specifikationer
  • Kendskab til relevante byggenormer/regler
  • Erfaring med installations- og reparationsarbejde
  • Gode samarbejdsevner
  • Fleksibilitet
  • Kørekort
  • God fysik

Det rigtige format styrker dit blikkenslager CV

Det er vigtigt, at recruiterne hurtigt kan finde de oplysninger, de skal bruge, i dit blikkenslager CV. Da blikkenslagere udvikler deres færdigheder i hver ny stilling, vil det bedste CV-format derfor være omvendt kronologi. Denne struktur fokuserer på din ansættelseshistorik, som bør anføres med udgangspunkt i din seneste stilling. 

Når du bruger et af cv.dk’s gennemprøvede CV-formater og følger vores tips her i guiden, er du allerede godt på vej til at få det blikkenslagerjob, som du drømmer om.

Gør dine kontaktoplysninger nemt tilgængelige

Sidehovedet på dit blikkenslager CV bør angive dine kontaktoplysninger på en overskuelig og brugervenlig måde.

Med følgende struktur sikrer du, at kontaktoplysningerne er professionelt sat op:

  • Fulde navn og titel: Skriv dit for- og efternavn ved siden af titlen på jobbet, du søger.
  • Professionel e-mailadresse: Brug et enkelt og seriøst format som fx fornavn.efternavn@live.dk
  • Telefonnummer: Oplys et telefonnummer med en professionel voicemail.
  • Bopæl: Skriv kun navnet på din by (evt. land); tilføj evt. `villig til at flytte´.
  • LinkedIn: Tilføj din LinkedIn profil hvis den er aktiv og en evt. hjemmeside.

Undgå at skrive fødselsdag og andre personlige oplysninger som civilstand, CPR-nummer eller pasnummer.

Gør
  • Mark Hansen
  • Blikkenslager
  • +45 29 34 85 70
  • mark.hansen@outlook.com
Gør ikke
  • Mark Hansen
  • VVS-handyman
  • 045-29-34-85-70
  • MH-handyman666@gmail.com

Skriv en profil der vækker interesse

Tænk på profilafsnittet i dit blikkenslager CV som skabet under køkkenvasken: Det er måske ikke stort, men det indeholder alt det vigtige.

Profilen er din introduktion  ̶  ofte til den person, der måske bliver din direkte chef, hvis du får jobbet. Det er vigtigt at fremhæve dine bedste resultater og egenskaber. Husk at bruge så mange kraftfulde handlingsverber og jobspecifikke oplysninger som du kan. Skriv 2-3 sætninger med effektfulde statements, der underbygger dit talent på området.

Mangler du inspiration til dit resumé? Tjek vores relaterede CV'er: eksempel på elektriker CV eller eksempel på tømrer CV.

Se tilpasningsvenlige eksempler på blikkenslager CV-profiler her:

Eksempel på CV resumé/profil på begynderniveau

"Ung og motiveret blikkenslager med gode praktiske færdigheder. Har gode samarbejdsevner og et stort personligt drive. Klar til at lære og vokse i faget."

Eksempel på CV resumé/profil på mellemniveau

"Erfaren blikkenslager med solid kompetence inden for installation, reparation og vedligeholdelse af VVS-systemer. Engageret og løsningsorienteret."

Eksempel på CV resumé/profil på seniorniveau

"Dygtig og alsidig blikkenslager med over 15 års erfaring. Specialiseret inden for komplekse VVS-projekter og kvalitetsstyring. Anerkendt for høj faglig kompetence."

Beskriv din arbejdserfaring som blikkenslager

Selv efter endt læretid tager det flere års erhvervserfaring, før en blikkenslager virkelig mestrer håndværket. For arbejdsgivere har din erhvervserfaring derfor vital betydning. Sørg for at imponere dem med ansættelseshistorikken i dit blikkenslager CV.

Omvendt kronologisk rækkefølge, med dit mest aktuelle job først, er den bedste måde at liste din arbejdshistorik på. Tilføj nogle tal for at styrke dine erfaringer:

  • Hvor mange kunder betjente du typisk på en uge?
  • Hvor mange VVS-installationer installerede du rutinemæssigt på en dag?

Glem ikke supplerende opgaver, du måske har udført som blikkenslager. Ting som svejsning, forsegling, skæring og reparation af vægge viser opmærksomhed på detaljer og tilbyder yderligere værdi for boligkunder.

Eksempel på tilpasningsvenlig CV ansættelseshistorik

Blikkenslager ved Carl Jørgensen & Søn, Odense
December 2019 — Nuværende

  • Sparede virksomheden 20% på materialeomkostninger gennem omhyggelig planlægning og minimering af spild på forskellige byggeprojekter.
  • Installerede, reparerede og vedligeholdt vandforsyningssystemer i over 50 boliger.
  • Blev udnævnt som ansvarlig for oplæring af nyansatte, da jeg kunne demonstrere fremragende tekniske færdigheder og VVS-systemforståelse.
  • Identificerede problemer korrekt, lavede reparationer og udskiftede dele.
  • Udførte forebyggende vedligeholdelse og rådgav kunderne om korrekt vedligeholdelse.
  • Reagerede på nødsituationer i og uden for arbejdstiden

 

Blikkenslager ved Birger Persson VVS
September 2017 — November 2019

  • Opnåede blivende kundetilfredshed ved rettidigt at løse akutte opgaver som f.eks. brud på rør og problemer med varmeanlæg.
  • Fulgte til enhver tid standardforholdsregler for at sikre sikkerhed og succes.
  • Arbejdede og kommunikerede med andre fagfolk under byggeriet.
  • Udførte serviceeftersyn og testede systemer for at sikre normal funktion.

Sådan skriver du et CV som blikkenslager uden erfaring

Uanset om du er nybegynder i faget eller erfaren mentor gælder det om at finde de kvaliteter, der præsenterer dig mest positivt. Når du skal skrive et blikkenslager CV uden direkte joberfaring, skal du fremhæve dine færdigheder, som kan bruges i jobbet, og ikke mindst din entusiasme.

Vis hvordan tidligere jobs og poster som fx deltagelse i renoveringen af den gamle, lokale mølle og sommerferiejob på byggepladser har givet dig færdigheder, som kan bruges som blikkenslager, såsom reparation af brøndsystemet og projektstyring.

Fremhæv dine personlige interesser for et givent job som fx materialekendskab og indsigt i byggeprocesser. Mulighederne er mangfoldige.

På den måde vil du fremstå som entusiastisk og omstillingsparat på trods af manglende erfaring.

Fokusér på de kompetencer som viser, at du er en god blikkenslager

Som blikkenslager er dine færdigheder dit største aktiv. Jo længere tid, du tilbringer i branchen, jo flere kompetencer vil du opbygge. Hvis du har stor erfaring i faget, er det bedst at udvælge de færdigheder, du bruger mest, og sætte dem øverst på listen i dit blikkenslager CV. Har du en særlig viden inden for et bestemt område, eller ansøger du om en specialiseret stilling, så fremhæv disse relevante færdigheder.

Inden for VVS er forskellen mellem hårde færdigheder og bløde færdigheder ret klar. Hårde færdigheder kræver et værktøj eller specialiseret viden (f.eks. lodning, svejsning og påføring af klæbemidler), mens bløde færdigheder er dine personlighedstræk og dine styrker i samarbejdet med andre (f.eks. pålidelighed og kommunikationsevner). Husk at blande dine hårde og bløde færdigheder for at illustrere din alsidige ekspertise. 

Se dette eksempel på en liste over færdigheder:

Eksempel
  • Rørarbejde og svejsning
  • Montering
  • Fejlfinding
  • Plombering
  • Isolering
  • VVS-systemforståelse
  • Teknisk tegning
  • Projektplanlægning
  • Kundeservice

For at opnå den største effekt, skal du huske at medtage relevante færdigheder gennem hele dit CV og understøtte dem med specifikke eksempler:

  1. VVS-systemforståelse: Blev udnævnt som ansvarlig for oplæring af nyansatte, da jeg kunne demonstrere fremragende tekniske færdigheder og VVS-systemforståelse
  2. Projektplanlægning: Sparede virksomheden 20% på materialeomkostninger gennem omhyggelig planlægning og minimering af spild på forskellige byggeprojekter.
  3. Kundeservice: Opnåede blivende kundetilfredshed ved rettidigt at løse akutte opgaver som f.eks. brud på rør og problemer med varmeanlæg.

Skriv detaljeret om din uddannelse & relevante blikkenslager-certificeringer

Husk at anføre alle uddannelsesgrader og relevante kurser med mere i dit blikkenslager CV. Eventuelle æresbevisninger eller udmærkelser bør også medtages her.

Hvis du har deltaget i seminarer eller andet, der øger din faglige viden, kan du også anføre dem her sammen med eventuelle diplomer og certifikater som fx svejsecertifikat, kursus i installation af varmepumper og efteruddannelse i avanceret rørarbejde og fejlfinding.

Nedenfor finder du et eksempel på uddannelsesafsnittet i et CV som en vejledning i formatering.

Et tilpasningsvenligt eksempel på uddannelse og certifikater

VVS-energiuddannelsen , Syddansk Erhvervsskole, Odense
August 2013 — Marts 2017

Studentereksamen, Odense Katedralskole, Odense
August 2010 — August 2013

Vælg det rigtige design til dit blikkenslager CV

Som Blikkenslager ved du, at et godt design gør jobbet meget lettere. Det samme gælder for en rekrutteringsansvarlig eller mester, der skal læse dit blikkenslager CV. For at vise din erfaring og (dine) færdigheder er det vigtigt at holde layoutet rent og enkelt uden farver, fancy skrifttyper eller billeder.

Cv.dk's skabeloner er inddelt i fire kategorier: simpel, kreativ, professionel og moderne. Det bedst egnede layout til dit blikkenslager CV vil være vores professionelle Wien-skabelon med iøjnefaldende moderne overskrift og professionel struktur med to kolonner.

Eksempel på et blikkenslager CV kun med tekst

Redigerbart eksempel på et cv, fuld tekst

Profil

Erfaren blikkenslager med solid kompetence inden for installation, reparation og vedligeholdelse af VVS-systemer. Engageret og løsningsorienteret

 

Ansættelseshistorik

Blikkenslager ved Carl Jørgensen & Søn, Odense
December 2019 — Nuværende

  • Sparede virksomheden 20% på materialeomkostninger gennem omhyggelig planlægning og minimering af spild på forskellige byggeprojekter.
  • Installerede, reparerede og vedligeholdt vandforsyningssystemer i over 50 boliger.
  • Blev udnævnt som ansvarlig for oplæring af nyansatte, da jeg kunne demonstrere fremragende tekniske færdigheder og VVS-systemforståelse.
  • Identificerede problemer korrekt, lavede reparationer og udskiftede dele.
  • Udførte forebyggende vedligeholdelse og rådgav kunderne om korrekt vedligeholdelse.
  • Reagerede på nødsituationer i og uden for arbejdstiden

 

Blikkenslager ved Birger Persson VVS
September 2017 — November 2019

  • Opnåede blivende kundetilfredshed ved rettidigt at løse akutte opgaver som f.eks. brud på rør og problemer med varmeanlæg.
  • Fulgte til enhver tid standardforholdsregler for at sikre sikkerhed og succes.
  • Arbejdede og kommunikerede med andre fagfolk under byggeriet.
  • Udførte serviceeftersyn og testede systemer for at sikre normal funktion.

 

Kompetencer

  • Stærke kundeserviceevner
  • Servicering, installation og vedligeholdelse af VVS-systemer
  • Dygtig til at læse diagrammer og analysere bygningskoder
  • Fejlfinding
  • Fejlfinding

 

Uddannelse

VVS-energiuddannelsen , Syddansk Erhvervsskole, Odense
August 2013 — Marts 2017

Studentereksamen, Odense Katedralskole, Odense
August 2010 — August 2013

Som du kan se, er det utroligt vigtigt med et velskrevet CV for at øge dine chancer for at lande drømmejobbet inden for blikkenslagerfaget. Vores guider og skabeloner hjælper dig med at tilpasse CV'et til arbejdspladsen og jobbet og bestå ATS screeningen.

Kast dig ud i det og skriv et vindende blikkenslager CV med cv.dk!

Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV