Du skal altså til jobsamtale? Tillykke! Det er sikkert et fremragende cv, du har skrevet. Hvad du nu vil er at gå til jobsamtalen og være så imponerende, at alle andre jobsamtaler bliver aflyst og ansættelseschefen investerer hele kapitalen i dig, ikke også?
Vi har samlet 18 gode råd om, hvad du skal gøre før, under og efter en jobsamtale for at blive ansat. Det omfatter alting fra hvilket tøj du skal tage på, til hvad du skal sige og gøre. Vi har selv medtaget tips om, hvad du bør spise før jobsamtalen og hvordan du får en god nattesøvn på aftenen før samtalen. Og bare for en sikkerheds skyld har vi også bedt nogle eksperter i jobsamtaler om at komme med deres gode råd.
Her er flere forskellige ting, du bør gøre, før din jobsamtale:
I disse pandemiske tider er det sandsynligt, at du går til en første runde af jobsamtaler. Det kan være en jobsamtale via telefon eller video for at begrænse eksponeringen. Det betyder imidlertid ikke, at du bør være kneben med nogen af ovennævnte trin. Førstehåndsindtrykket tæller. Bær bukser som en del af dit jobsamtaletøj! Der er ingen tvivl om at shorts er behagelige, men det passer ikke til dit jobsamtaletøj. Du vil ikke gå glip af dit drømmejob, fordi ansættelseschefen så noget, der gjorde, at han følte sig ubehageligt til mode.
En personlig jobsamtale varer typisk fra 45 minutter til en time. Selvom det kan virke som en lang periode for dig som interviewperson, er det ikke så meget tid for en ansættelseschef til fuldt ud at vurdere, om du er den rette person til jobbet. Ud over at de vurderer dine svar, bedømmer de følgende.
De tips, vi snart skal tale om, vil hjælpe dig med at afkrydse disse felter, men det er værd at vide, at en jobsamtale er langt mere end en spørgsmål og svar-session.
Du har sikkert hørt Benjamin Franklins ordsprog: “Den, der ikke forbereder sig, forbereder sig på at mislykkes.” Og du har sandsynligvis også hørt ordsproget: “Du har kun én chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk,” (eller i en lignende form), blandt andet ved Stephanie Perkins.
Det er begge fantastiske ordsprog. Fordi begge er sande. Især når det handler om jobsamtaler. Mens der vil være andre jobsamtaler, vil der ikke være en yderligere jobsamtale for netop denne stilling, hvis det kikser. I dagene før jobsamtalen bør du afsætte tid til at forberede dig på at gøre et godt indtryk ved at gøre følgende:
Lær alt, hvad der er at vide om virksomheden og den stilling, du skal til jobsamtale for. Internettet har gjort denne opgave nemmere end nogensinde før. Her kan du finde ud af, hvad virksomheden gør og få informationer om virksomhedens kultur, resultater og image.
Når du undersøger virksomheder, kan det hjælpe dig med at forberede dig på jobsamtalen, men det kan også hjælpe dig med at undgå jobsvindel eller bekræfte enhver mistanke, du måtte have om virksomheden. Har du fået indtryk af at frynsegoderne og arbejdstiderne er for gode til at være sande? Anonyme anmeldelser fra andre medarbejdere kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der virkelig foregår bag en alt for perfekt jobbeskrivelse.
Lav en “snydeliste” med punktopstilling og hav det du har lært om virksomheden, i mente i forventning om interviewerens spørgsmål: “Hvad ved du om virksomheden?”. Hvis dette spørgsmål bliver stillet, skal du bruge det du ved, i dine svar eller spørgsmål. Et lille eksempel: For nogle år siden blev jeg inviteret til jobsamtale til en stilling som reklametekstforfatter hos en e-handelsvirksomhed. Et par dage før jobsamtalen læste jeg en artikel om, hvordan virksomheden udrullede et specialfremstillet system til indholdsstyring (CMS). Jeg kunne tage emnet op i jobsamtalen for at vise mine egne kvalifikationer.
Der vil blive talt meget om dit cv under jobsamtalen. Ansættelseschefer vil bruge det til at tænde op for deres spørgsmål, så du skal være parat til at behandle alting på en måde, der underbygger alt det, du har noteret ned på papir. Udskriv kopier af dit cv, og gennemlæs dem grundigt for at præge dem ind i din hukommelse. Dit cv viser din karriereudvikling, så sørg for at være klar til at forklare både de skridt, du har taget og dine færdigheder og kompetencer.
Ansættelseschefer har ikke altid tid til grundigt at læse dit cv før jobsamtalen. Selvom det kan virke frustrerende i øjeblikket, skal du undgå at tage din tilflugt til ubetydelige svar som “Disse oplysninger fremgår af mit cv.” I stedet kan du imødekommende og kortfattet gøre rede for din erhvervserfaring og spørge ansættelseschefen, om vedkommende gerne vil høre mere om det.
Du ved ikke præcist, hvilke spørgsmål intervieweren vil stille, før du kommer ind i lokalet, men jobsamtaler er ret forudsigelige, da spørgsmålene mere eller mindre vedrører de samme emner.
Glassdoor har nøje gennemgået tusindvis af evalueringer af jobsamtaler for at finde de mest almindelige spørgsmål, der stilles i jobsamtaler. Listen omfattede 50 spørgsmål. Her er de 10 spørgsmål, som efter vores mening skiller sig ud som dem der mest sandsynligt vil blive stillet:
Nogle af spørgsmålene i jobsamtalen er simpelt hen helt forfærdelige (Hvad er dine største svagheder?) Men det får ikke ansættelseschefer til at afholde sig fra at stille sådanne spørgsmål. Sørg for at forberede dig på nogle af de værste spørgsmål, som kan stilles i en jobsamtale, eller endda trickspørgsmål, så spørgsmålene ikke bringer dig ud af balance i øjeblikket.
Foruden disse standardspørgsmål skal du være parat til at blive konfronteret med et eller to spørgsmål, der er baseret på scenariet. Disse spørgsmål tester din evne til at løse problemer, og om du vil matche teamets stil.
Hvis du f.eks. sidder i en jobsamtale til en lederstilling, kan intervieweren stille dig et spørgsmål om lederskab: “Du bemærker, at en medarbejder i dit team ikke følger ordrer og synes hele tiden at være distraheret eller uinteresseret. Hvad ville du gøre i denne situation? Eller: “To medarbejdere i dit team kommer ikke godt ud af det med hinanden og kommer hver for sig til dig for at klage over den anden. Hvordan ville du løse problemet?”
Skriv dine svar på disse spørgsmål ned, og øv dig i at sige svarene højt foran spejlet. Når du er tilfreds med dine svar, skal du bede en ven om at spille rollen som intervieweren og give dig noget feedback på dine svar. Jo bedre du har det med dine svar, desto sikrere vil du være, hvis og når disse spørgsmål bliver stillet under jobsamtalen. Husk hvad du ved om virksomhedskulturen, når du formulerer dine spørgsmål.
Jobsamtaler er en dobbeltrettet vej. Du får mulighed for selv at stille et par spørgsmål, og det forventes, at du gør det.
Men stil ikke spørgsmål blot for spørgsmålenes egen skyld. Denne del af jobsamtalen kan være udslagsgivende for dig. Overvej grundigt, hvad du vil spørge om. Dine spørgsmål skal vise din interesse for stillingen og virksomheden. Undgå alt, der tidligere er blevet talt om i jobsamtalen eller ting, der kan vise manglende interesse eller arbejdsmoral.
Her er et par spørgsmål, du kan stille, og som kan være til gavn for dig:
Og her er nogle spørgsmål, du bør undgå:
Hvis ansættelseschefen giver dig et øjeblik til at tilføje noget andet, skal du sørge for at forberede en afsluttende tale om, hvorfor netop du er den rette kandidat til stillingen. Det er en af de vigtigste ting at sige i en jobsamtale.
Ved du, hvor virksomheden befinder sig? Hvordan kommer man bedst dertil? Hvordan kommer du dertil — med bil eller offentlig transport?
Planlæg din rejse i god tid. Tag en “prøvekørsel” i ugen før jobsamtalen med det formål at ankomme til virksomheden 10-15 minutter før den aftalte tid. Tag tid på din rejse. Hvis du rejser med offentlig transport, er det en god idé at notere, hvilket tog eller hvilken bus du skal tage og hvornår du skal tage af sted for i god tid at ankomme til stationen. Og sørg for at have en plan B, der tager hensyn til vejlukninger eller forsinkelser. Det kan virke som overkill, men når du har planlagt din rejse, har du en stressfaktor mindre på den dag, du faktisk skal til jobsamtale. Hvis der sker noget, der er uden for din kontrol, og som får dig til at være forsinket, skal du ringe til intervieweren og fortælle dem det. Disse ting sker, og de fleste mennesker er forstående. Når du ringer til dem, viser det at du respekterer deres tid.
Måske er din rejse ikke altid fysisk. Hvis jobsamtalen foregår via et videoopkald, skal du sørge for i god tid at tjekke din computer, dit webcam og din mikrofon, så du ved, at de virker uden problemer på den store dag. Download det program, du skal bruge, og bliv fortrolig med det, så du er fri for at bære dig klodset ad, når du betjener brugergrænsefladen foran ansættelseschefen.
Støv din smarteste kurértaske eller dokumentmappe af, og læg følgende ting ned i den:
Du er helt sikkert spændt eller nervøs natten før jobsamtalen, men du bør gøre dit bedste for at få en god nattesøvn, helst otte hele timer.
Her er nogle ting du kan gøre for at slappe af.
Gør dit outfit klar aftenen før jobsamtalen. Tjek at det ikke er folderigt, frit for huller og pletter. Gør også dine sko klar. Sørg for, at de er rene, blankpudsede og fri for slidte steder eller skader. Du bør bære tøj, der passer til virksomheden. Når du skal til jobsamtale i et virksomhedsmiljø, er traditionel erhvervsbeklædning bedst — habit, skjorte, slips og formelle sko til mænd; jakkesæt, kjole, bluse, nederdel eller blazer og formelle sko til kvinder. Grå, mørkeblåt, sort og hvid er de bedste farver. Hvis virksomheden arbejder i den kreative branche, kan du sandsynligvis bære “business casual” tøj.
Det tøj, du har på, kan gøre en stor forskel. Undersøgelser viser nemlig, at tiltrækkende ansøgere har større chancer for at hive jobbet i land. Hvis du ikke er sikker på, hvad slags tøj du skal tage på, kan du ringe til arbejdsgiveren og spørge. Hvis du ikke kan finde ud af det, skal du være forsigtig og bære formelt tøj. Det er bedre at være lidt for velklædt, fordi det viser, at du gør en indsats. Hvis du ikke er pænt nok klædt på til lejligheden, kan du vække indtrykket af at du er ligeglad.
Morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen, især hvis du skal til jobsamtale på sådan en dag. En god, sund morgenmad giver hjernen energi og øger din koncentration. Desværre betyder det ingen Kellogg’s cornflakes, snacks a la Pop Tarts eller bacon med sirup. Du bør i stedet fokusere på proteiner, sunde fedtstoffer, nærende kulhydrater samt frugt og grøntsager.
Bare for sjov, her har vi flere forslag på morgenmad, som giver dig masser af energi:
Hvis din jobsamtale er senere på dagen, og du skal spise frokost, er det en god idé at vælge mad som laks, kylling og æg sammen med grøntsager som broccoli, grønkål, ærter og spinat. Spis ikke noget der får dig til at lugte, f.eks. løg eller hvidløg, eller gasdannende madvarer som bønner eller rosenkål eller noget, der gør dig apatisk, som store mængder kartofler, hvidt brød eller pasta. Vand er godt, men drik ikke så meget, at du skal på wc hvert andet øjeblik. Kaffe er også godt, medmindre du overdriver det — en kop kaffe en halv time før jobsamtalen kan gøre dig mindre træt og mere klar.
Tag en dyb indånding. Ånd ud. Ånd ind gennem næsen og ud gennem munden. Find et roligt sted, hvor du kan samle tankerne, tage en dyb indånding og fokusere på jobsamtalen, før du går ind i bygningen. Du kan bruge STOPMETODEN til at hjælpe dig med det:
Husk, at en jobsamtale ikke er en afhøring. Det er en samtale, hvor du kan finde ud af, om I er et godt match til hinanden. Og det vigtigste er at huske: Uanset hvad der sker i livet - du er OK. Du har oplevet lidt af hvert, du vil også komme igennem denne samtale, uanset resultatet. Øg ikke indsatsen på dig selv, tænk på det store billede og bevar roen på din rejse.
All right, du er velforberedt. Du er ankommet i god tid og er klar til at komme i gang. Her er, hvad du skal gøre i begyndelsen af jobsamtalen.
Selv om vi alle nægter at vurdere folk efter deres udseende, er det præcist, hvad vi gør. Ifølge denne artikel skrevet af Forbes er vores udseende direkte relateret til det job, vi får, og hvor meget vi får i løn. Når du kommer ind i lokalet, mønstrer intervieweren dig, sandsynligvis ubevidst, med stor sikkerhed fra top til tå. Måske lægger du ikke engang mærke til det, men det vil ske. Vi gør det alle. Du skal sørge for, at dit udseende efterlader et godt førstehåndsindtryk.
Vi har allerede talt om din påklædning, men du bør tage dig tid til at sikre, at håret sidder godt, neglene er rene og at du har frisk ånde. (Det er her, at tyggegummi med pebermyntesmag er nyttigt). Hvis du ankommer i god tid til jobsamtalen, spørger du efter toilettet, så du kan tjekke dit udseende en gang til, før du bliver kaldet ind. Det lyder overfladisk, men hvis du har samme kvalifikationer og kompetencer som en anden ansøger til stillingen, kan elegant tøj gøre forskellen.
Manerer er en god ting. De koster ingenting og kan gøre underværker, når det drejer sig om at fatte ansættelseschefens og virksomhedens sympati. Vær høflig og respektfuld over for alle, du møder, når du ankommer til virksomheden. Hils sikkerhedsvagten på parkeringspladsen, receptionisten og alle, du kommer forbi på gangene. Hils alle med et smil og sig “Hej”. Forvent, at din potentielle arbejdsgiver vil bede dem om feedback.
Det, du ikke siger i jobsamtalen, er lige så vigtigt som det, du siger. Ifølge undersøgelser udgør kropssprog mellem 50 % og 70 % af al kommunikation. Dine ansigtsudtryk, bevægelser og din holdning fortæller ansættelseschefen meget om dig som person. Du skal virke selvsikker og let at komme i kontakt med. Det begynder i det sekund, du går gennem døren til lokalet, hvor jobsamtalen finder sted.
I betragtning af situationen er det svært at slappe fuldstændigt af og være dig selv i en jobsamtale, men du bør heller ikke spille komedie. Intervieweren forsøger at få en idé om, hvorvidt din kulturelle og faglige baggrund passer til teamet, og om, hvis du forsøger at være en person, du ikke er, har indflydelse på dig, hvis du får jobbet
Den bedste måde at være autentisk på er simpelthen at være ærlig. Knyt altid dine svar til eksempler der viser dine færdigheder og resultater hvor det er muligt. Hvis du ikke kan besvare et spørgsmål, behøver du ikke være bange for at indrømme det. Ærlighed er altid bedre end at pynte på tingene, og ansættelseschefer vil respektere dig for det.
Tid er af afgørende betydning i en jobsamtale. Derfor er evnen til at tale godt og præcist en af de bedste færdigheder, der vil få dig ansat. Ansættelseschefen vil gerne lære så meget som muligt om dig og dine færdigheder som kandidat til stillingen. Sørg for, at dine svar er korte, går til sagens kerne og er relevante for det spørgsmål, der er blevet stillet. Anekdoter om dengang, du løste et problem, overvandt en udfordring, ledte et team, gjorde noget interessant eller begik en fejl, er fine, men lad ikke dine historier lede dig bort fra emnet eller få dig til at “vrøvle” i for lang tid. Her er et par måder, hvorpå du kan sikre dig, at du kommer lige til sagens kerne:
Jobsamtalen handler om, hvordan du kan være med i et team og hjælpe med at løse problemer, og det er det narrativ, du skal holde dig til. Hvis du på nogen måde taler ondt om tidligere kollegaer eller chefer, selv om oplevelsen var særdeles ubehagelig, kan dette rejse spørgsmål i ansættelseschefens tanker:
Du vil ikke have en ansættelseschef, der tænker på disse ting om dig under jobsamtalen. Hvis du føler dig modløs i din nuværende stilling eller hvis du føler dig forurettet over, hvordan du blev behandlet i dit sidste job, bør du genoverveje det og betragte det fra den positive side. Tal om, hvad du har fået ud af oplevelsen, og hvordan du synes, at denne mulighed er den rigtige udfordring på det rette tidspunkt i din karriere.
Jobsamtalen er klar, du har taget afsked med ansættelseschefen og føler dig godt tilpas. Det var en god samtale. Men du ved ikke endnu, om du har fået jobbet. Her er de næste skridt, du skal tage.
Når samtalen er færdig, skal du danne dig et skøn over samtaleforløbet. Notér de spørgsmål, der blev stillet, sammen med dine svar. Det er nyttigt materiale at henvise til, hvis der er en opfølgningssamtale. Det vil også hjælpe dig med at finde ud af hvad som helst, du gik glip af, eller hvad du gerne ville have sagt, så du kan forbedre dig i fremtidige jobsamtaler. Hvis du tilfældigvis nævnte en af de 14 ting, du aldrig burde sige i en jobsamtale, skal du også notere dig det, så du kan forberede dig, hvis du får mulighed for at besvare det samme spørgsmål fremover.
Hvis du i sidste ende bliver afvist og du ikke får stillingen, skal du huske ikke at tage det alt for personligt. Selv om det kan være noget skidt på dette tidspunkt, er der flere og bedre muligheder, der venter på dig. Læs blot eksemplerne fra det virkelige liv i vores blog om afvisning under jobsamtaler.
Følg samtalen op med ansættelseschefen ved hurtigst muligt at sende en takke-mail efter jobsamtalen, helst samme dag. Det bidrager til, at ansættelseschefen husker dig, og det gør et godt indtryk. Hold din e-mail kort. Vis ansættelseschefen, at du sætter pris på deres tid og at du måtte komme til jobsamtale, og tag følgende punkter op:
Hvis du er så heldig at få flere jobtilbud, skal du muligvis afvise et eller flere af dem. At gøre dette stilfuldt og professionelt kan stærkt bidrage til at bevare et godt forhold til virksomheden – du ved jo aldrig, hvornår jeres veje igen krydses. Her er vores bedste tips om at afslå et jobtilbud.