En caterer leverer mad, men caterere er meget mere end bare kokke. Ganske vist gælder det for en caterer, at man først kan udtale sig om dem, når man har smagt på en eller flere af deres retter, men cateringarbejde handler ikke alene om smag. Caterere skal også have kendskab til ernæring, fødevaresikkerhed og ernæringsmæssige behov.
Caterere kan arbejde i mange forskellige miljøer og skal kunne opretholde en høj fødevarekvalitet, uanset hvor udfordrende omgivelserne er. Nogle caterere arbejder som private kokke for individuelle kunder. Andre leverer mad til fester, bryllupper og lignende arrangementer, til kantiner i virksomheder, filmset eller hoteller. Listen er lige så lang som din fantasi.
I de fleste tilfælde anbefaler vi et cv med omvendt kronologisk rækkefølge. I dette cv-format kan du bruge afsnittet med ansættelseshistorikken til at liste dine job ved at begynde med dit seneste job og derfra gå tilbage til tidligere job.
Men hvis du har valgt omveje til at nå til din nuværende stilling, kan du eventuelt overveje nogle af de andre cv-formater, som vi foreslår som kronologiske alternativer eller hybridformer. Disse alternativer er også nyttige, hvis du er nybegynder på arbejdsmarkedet eller er en moden jobsøgende. Du kan vælge at tilføje et afsnit om kunder eller events, hvis du er en uafhængig caterer og nedtone din ansættelseshistorik.
Profilteksten i cv’et bør være dit “sweet spot”. Du arbejder dig i en kreativ branche, og dette er stedet i dit cv, hvor du kan vise det. Hvis du leverer mad til store begivenheder som bryllupper, sælger du ikke blot din mad men også dig selv.
Erfaren og passioneret caterer med over fem års erfaring i cateringbranchen; leverede mad til kunder i hele Storkøbenhavn og Sjælland, inklusive øerne. Jeg leverede måltider til private kunder, virksomheder, nonprofitorganisa-tioner og kulturelle institutioner. Stræbte efter at forsyne alle kunder med innovative retter af høj kvalitet og forpligtede mig til at yde enestående service. Amerikanske retter og lokale smagsoplevelser er mit speciale. Arbejder med henblik på at opretholde mit engagement i bæredygtigt landbrug og miljøvenlige metoder.
Din ansættelseshistorik giver en detaljeret oversigt over din karriere indtil dags dato. Brug punkttegn til at beskrive dine succeser og bedste resultater for hvert job. Hvert punkt bør fokusere på et konkret resultat i stedet for på en arbejdsopgave.
Som caterer kan du vælge at nævne populære retter, du har lavet på en menu, eller hvordan du har udviklet effektiviseringer, der har medført besparelser på en virksomheds madbudget. Data og detaljer bidrager stærkt til din sag, så det lønner sig at være så specifik som muligt. Fremkald, om muligt, smagen af dine retter for at vække madlysten hos din potentielle arbejdsgiver.
Cateringchef ved Byens Mad- & Drikkeforsyning, København
september 2016 — august 2021
Cateringassisten ved Byens Mad- & Drikkeforsyning, København
august 2014 — juli 2016
I færdighedsafsnittet anfører du dine personlige kvaliteter. Det er en god lejlighed til endnu en gang at gennemgå stillingsbeskrivelsen og matche dine kompetencer med de anførte jobkrav.
Caterere kan have en formel uddannelse som kok eller have lært faget på jobbet. Uanset hvad der gælder for dig, så skal du sørge for at anføre alle dine grader og certificeringer i dette afsnit. Hvis du har modtaget hæderspriser eller udmærkelser for dit arbejde, skal du sørge for at tilføje dem her eller oprette et separat afsnit med priser. Hvis du har en højere grad end en bachelorgrad, kan du udelade din gymnasieuddannelse. Hvis du har gennemført et madlavningskursus på gymnasiet eller efter din skoleuddannelse, er det her at det skal nævnes.
EUX Kok, Hotel- og restaurantskolen, Valby
september 2012 — august 2013
Bachelor i marketing, Aalborg Universitet, Aalborg
september 2008 — maj 2012
Præsentationen af cv’et gør en forskel. Du tænker på, hvordan maden ser ud, og hvordan den smager: Cv’ets layout og design bør fremstå lige så fantastisk som dine retter!