Når du hører ordet jobsamtale, så tænker du nok på den klassiske udgave, hvor du møder op og holder et fysisk møde med arbejdsgiver. Men i 2024 er det bestemt ikke den eneste måde, en jobsamtale kan blive afholdt på!
Det er blevet mere og mere almindeligt at afholde jobsamtaler online. I denne blog ser vi på, hvordan du forbereder dig bedst muligt på en online jobsamtale, og hvilke spørgsmål, du ofte vil blive stillet. Og så kommer vi med de bedste tips og tricks til, hvordan du får det optimale ud af en online jobsamtale. Lad os kigge på det!
Mange spørgsmål og svar i en online jobsamtale ligner dem, der vil blive stillet i personlige jobsamtaler, du er vant til. Men fordi interviewet finder sted digitalt, altså på afstand, kan ansøgere nogle gange være mere nervøse, fordi det er sværere at læse interviewerens kropssprog.
En af de bedste måder at overvinde dette på er at øve sig på de mest almindelige spørgsmål i forvejen. Når du allerede har “programmeret hjernen” med dine svar, kan du bedre fokusere på at komme med svaret på en naturlig måde.
Lad os se på nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar.
Vær tryg ved dit image og positiv om hvem du er, uden at være arrogant. En god taktik er at forestille dig dine fremtidige opgaver og dit arbejdsmiljø, og beskrive oprigtigt, hvordan din tidligere erfaring og dit ønske om at opnå resultater, vil være en gevinst for virksomheden. Øv dig eventuelt på formuleringer på forhånd, hvis det er nødvendigt.
Sig aldrig, at du ikke ved det og heller ikke, at det bare er fordi du tilfældigvis stødte på stillingsannoncen. Så virker du uinteresseret. Lav din research på forhånd, så du ved, hvad virksomheden kan tilbyde. Måske valgte du dem, fordi virksomheden virker som et godt sted, hvor du kan bruge din tidligere erfaring, eller fordi det er en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig, og med en god virksomhedskultur og et godt omdømme. Jo bedre forberedt, jo nemmere bliver det at svare!
Læs mere om dette spørgsmål her.
Her har du din chance for at præsentere dig selv og vise din personlighed og dine sociale færdigheder, samt beskrive din erhvervserfaring og dine resultater mere udførligt. I de fleste tilfælde er det det, arbejdsgiveren er ude på. Suzann Rye er en erfaren karrierecoach, og du kan læse hendes synspunkter og rådgivning om “Fortæl lidt om dig selv” her. Slap af, vær dig selv og selvsikker, og bare tal positivt om din erhvervserfaring og dine færdigheder.
Det kan også være, du bliver bedt om fun facts om dig selv. Læs mere her.
Ideelt set vil du allerede have svaret på ovennævnte i den foregående opfordring (fortæl lidt om dig selv). Hvis det allerede er blevet stillet og du allerede har besvaret det, skal du blot gå ind på nogle yderligere detaljer, der er relevante for det specifikke job. Hvis du ikke har nævnt din erfaring, så beskriv i positive vendinger, hvad du har lært og fået med dig fra tidligere stillinger, som kan bruges i den nye stilling.
Dette spørgsmål kan føles som en fælde for mere indadvendte mennesker, specielt i en online jobsamtale. Tag en dyb indånding og beskriv dine positive arbejdskvaliteter. Undlad at gå for dybt ind på eventuelle “dårlige” karakteregenskaber, men beskriv i stedet nogle områder, du arbejder på at blive bedre til. Her kan det også være en god idé at øve dit svar på forhånd!
Her er det simpelt: Forbered et par gode arbejdshistorier, der viser dig i et positivt lys, FØR jobsamtalen. Hvis du har problemer med at finde eksempler, hvor du brillerede alene, så tænk på en situation, hvor du var en del af et team, der opnåede gode resultater.
Undlad at sige direkte, at du er en “ensom ulv”. Det ideelle svar på dette spørgsmål er ofte noget a la: “Jeg føler mig godt tilpas ved at arbejde i teams og bidrager gerne til gruppens arbejde, men nu og da har jeg brug for en lille pause for at genoplade batterierne og tænke alene.” Sørg for, at dit svar er velovervejet, oprigtigt og menneskeligt. Og sandt!
Dette spørgsmål hjælper arbejdsgiveren med at få en fornemmelse af, hvordan du planlægger tiden. Foretrækker du at arbejde tidligt på dagen for at kunne hente børnene efter skole? Måske arbejder du ofte i weekender for at kunne arbejde færre timer på ugedagene. Svar sandfærdigt, men begrund, hvorfor du planlægger som du gør.
Dette spørgsmål skal give arbejdsgiveren en idé om din personlighed og værdier for at vurdere, om du passer til “virksomhedskulturen”. Sørg for, at du på forhånd har tænkt over, hvad du sætter pris på ved en arbejdsplads. Er det sociale vigtigt? Hvad med tonen blandt kolleger? Vil du helst arbejde hjemmefra eller have et fysisk kontor? Sørg for at begrunde, hvorfor du foretrækker de ting du nævner. Du kan eventuelt lave en liste på forhånd, så du har noget i baghånden, hvis du bliver spurgt.
Arbejdsgiveren vil gerne have en fornemmelse af dine langsigtede mål. Hvis stillingen kræver flytning, er det også en god måde at finde ud af, om og hvorvidt du er villig til at gå med på det. Forbered dig bedst muligt ved at tænke over, hvad dine mål rent faktisk er med den stilling du søger. Fjernarbejde bliver mere og mere almindeligt, så det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis du gerne vil arbejde hjemmefra. Som altid er det vigtigste, at du svarer sandfærdigt, siden det påvirker din ansættelse, hvis du får stillingen.
Som forberedelse til en online jobsamtale glemmer mange kandidater, at et interview kan og bør være en dialog. Det er ikke kun muligt, men ofte positivt at stille nogle af dine egne høflige spørgsmål i en online jobsamtale.
De bedste spørgsmål er normalt relateret til vigtig information, som er blevet nævnt under samtalen, men det kan være klogt at have en række spørgsmål parat.
Her er nogle eksempler på gode spørgsmål til arbejdsgivere (eller ansættelseschefer), som du kan stille i en online jobsamtale:
At få succes med online jobsamtaler handler 90% om ro, forudseenhed og forberedelse. I modsætning til et telefonopkald er det bedste og mest grundlæggende, du kan gøre at forberede opsætningen derhjemme. Det er vigtigt, også selvom du ikke bruger dit webcam.
Voice over Internet Protocol-software (VoIP-software) er programmer der lader dig kommunikere via lyd og billeder over internettet. Det kunne f.eks. være Zoom eller Skype. Programmerne kan ofte være uforudsigelige, besværlige og give ubehagelige overraskelser. Videoopkald føles ofte unaturligt, og det kan være svært at føle sig godt tilpas. Her kommer nogle tips til online jobsamtaler der kan være med til at sikre, at videointerviewet forløber uden problemer.
Du kan læse mere om, hvilke jobsamtalefærdigheder der vil få dig ansat i 2024 her.
En af de vigtigste dele af forberedelsen til en online jobsamtale har ikke noget at gøre med spørgsmål. Baggrunden spiller imidlertid en stor rolle, når det gælder om hvilket indtryk en ansættelseschef får af dig som kandidat.
En god baggrund til jobsamtalen behøver ikke at være kompliceret. Ethvert sted, der er præsentabelt, rent og frit for personer eller genstande, der bevæger sig, vil gøre det nemmere at koncentrere sig om det, du har at sige. En almindelig tom væg er absolut egnet til formålet, men en mere interessant baggrund kan forstærke din præsentation.
Her er nogle eksempler på enkle baggrunde til en online jobsamtale, der fungerer godt:
Selv om det måske virker som en god idé at sidde med ryggen til et vindue med en fin udsigt, så undgå det. Dagslyset vil give dårlige betingelser for kameraet og du vil formentlig se unaturlig oplyst ud. Sørg for, at den stærkeste lyskilde er foran dit ansigt for at sikre, at dit ansigt er godt oplyst.
Ligesom ved en fysisk jobsamtale er det ved en online jobsamtale også vigtigt, hvilken påklædning du vælger. Den perfekte påklædning er den, der formidler det rigtige budskab baseret på dit fagområde og din stilling. Der er ikke noget galt med en habitjakke eller en kjole til en bankkasserer, men en håndværker vil muligvis foretrække noget mere praktisk tøj.
Vær særligt opmærksom på kroppens øverste halvdel, da den sandsynligvis er i kameraets synsfelt, men hele din påklædning skal være professionel og præsentabel. Her er nogle dos and donts:
Det er vigtigt, at du sørger for at forberede dig grundigt på en online jobsamtale. Hav styr på, hvilke spørgsmål, du forventer at blive stillet, og hav svar forberedt til dem. Sørg for, at du har opstillet og afprøvet dit tekniske udstyr på forhånd. Hav også styr på, hvilken baggrund du viser frem til din online jobsamtale. Forbered dit outfit, så du fremstår passende til stillingen, men pas på at dit outfit ikke bliver forstyrrende at se på online.