Sammen med profil og erhvervserfaring hører uddannelse til de tre vigtigste sektioner i dit CV.
Er du nyuddannet eller uden den store erhvervserfaring, øges betydningen væsentligt, og du bør placere uddannelsesafsnittet lige efter din profil – ellers skal det normalt stå under din ansættelseshistorik.
I dag er det mere almindeligt end nogensinde at have en videregående uddannelse – tilmed forskellige udddannelser; det kan være gymnasium, professionshøjskoler (diplomuddannelser), akademiske uddannelser, onlinecertifikater, bootcamps, licenser m.m. At skrive om uddannelse på et CV er dermed nøglen til at give recruiteren eller personalechefen en komplet indsigt i din baggrund og dine kvaliteter.
I denne vejledning lærer du:
Udover at vise dine formelle kvalifikationer og akademiske præstationer er uddannelsessektionen også en sikring imod, at dit CV bliver siet fra allerede før, det er blevet læst af recruiteren.
En lang række virksomheder anvender nemlig elektroniske systemer – også kendt som ATS – til at screene og sortere CV’er efter deres specifikke kriterier og nøgleord. Og øverst i puljen af nøgleord ligger f.eks. uddannelsesniveau og uddannelsessted. Har du ikke skrevet uddannelsen ind i dit CV, er der dermed en stor fare for, at du bliver sorteret fra lige fra starten. Så læs stillingsopslaget grundigt, og sørg for at bruge de ord, som arbejdsgiveren selv bruger, til at beskrive dine uddannelser i dit CV.
Med hensyn til layout omfatter uddannelsesdelen følgende punkter:
Når du lister uddannelsen på dit cv skal du huske disse retningslinjer:
Placeringen og opbygningen af uddannelsesdelen i dit CV afhænger af, hvordan dit uddannelsesforløb har været indtil nu.
Vægtningen vil være forskellig alt efter om du er nyudsprunget student eller overlæge med 20 års erfaring. I det følgende ser vi nærmere på, hvad du kan gøre i relation til forskellige uddannelsesscenarier.
Hvis du studerer på et gymnasium/en videregående uddannelse, og du skriver et CV til et deltidsjob, er sandsynligheden for at du får jobbet lille, fordi du ikke har erhvervserfaring. Brug derfor uddannelsesdelen til at oplyse om, hvilken type student du er, samt fortælle om din arbejdsmoral og hvad du er god til og kan lide at gøre.
Du skal kun medtage gymnasiet, hvis du har taget afgangseksamen inden for de sidste 5-10 år eller er du stadig er indskrevet. Husk at tilføje information om ekstra studier, relevante kurser og akademiske resultater. Er gymnasiet din højeste uddannelse, er det som regel en god idé at medtage dine afsluttende karakterer – forudsat at de ligger over gennemsnittet.
Startede du på en videregående uddannelse (eller en anden type uddannelsesforløb) uden at fuldføre uddannelsen, bør du kun anføre den, hvis erfaringen er relevant for stillingen. Hvis du f.eks. søger en stilling som sælger, og du har 40 point fra et undervisningsforløb i geologi, er det sandsynligvis ikke værd at nævne det, medmindre det var på en prestigefyldt læreanstalt. Søger du job på et museum, er selv et uafsluttet kursus i kunsthistorie derimod relevant at tage med.
Husk at være ærlig med alt, hvad du lister, herunder uddannelsen på dit CV. Hvis du lister et uafsluttet uddannelsesforløb, skal du være forberedt på at besvare spørgsmål om det og give recruiteren mere kontekst.
Har du for nylig deltaget i kurser uden for en akademisk institution som f.eks. en code camp, workshop i yoga eller kursus med certifikat i sundhedspleje eller fra en fagskole, bør du også liste det i CV’ets uddannelsesdel. Sørg for at beskrivelserne er korte og relevante eller lad være med at gå i detaljer. Hvis et kursus er relativt ukendt, kan du tilføje et hyperlink til kurset eller institutionen for at give mere kontekst.
Har du været praktikant, selv i skoletiden, kan du overveje at medtage praktikpladsen i CV'ets afsnit om erhvervserfaring eller tilmed i et specielt afsnit om praktik. Som regel skimmer recruiteren kun uddannelsesdelen for at se, om jobkravene er opfyldt. Når du anvender bullets til at beskrive dine erfaringer fra praktikpladsen, er sandsynligheden for at de bliver læst større, hvis du placerer informationen i arbejdshistorikken eller et specielt afsnit øverst på dit cv.
I visse brancher som f.eks. inden for undervisning samt kunst og kultur, lægges der stor vægt på, hvilke personer du har studeret med og hvilken skole, du har gået på. Hvis du har deltaget i en lang række kurser og workshopper, er det en god idé at vælge dem, som kan vække recruiterens interesse for det specifikke job. Har du et højt niveau af akademisk erfaring, f.eks. en bred publikationsliste, afholdelse af en række forelæsninger og undervisningserfaring, anbefales det at placere hver af disse erfaringer i deres egen kategori eller et selvstændigt afsnit snarere end at forsøge at proppe alt ind i uddannelsesdelen på dit cv.
Uddannelsesdelen på et CV indeholder sjældent lange punktopstillinger eller beskrivelser, som det kan være tilfældet under erhvervserfaring, men du kan medtage engagement i studenterforeninger, høje gennemsnitskarakterer, bemærkelsesværdige mentorer, stipendier, priser eller udmærkelser i dette afsnit.
En udmærkelse vil typisk være en anerkendelse på baggrund af en særlig indsats eller et resultat, du har skabt. Der er derfor tale om en konkret succes, som kan dokumentere dine færdigheder og understøtte fortællingen om dig som den bedst egnede kandidat til den aktuelle stilling.
Det er som regel i forbindelse med forskning, uddannelse eller resultater på en arbejdsplads, at man modtager en udmærkelse. Derfor vil en kort beskrivelse af udmærkelsen på 1-2 linjer passe fint ind i dit CV under punkterne erfaring eller uddannelse, men du kan også vælge at tilføje et helt nyt afsnit alt efter hvad der giver mening. Eventuel dokumentation for udmærkelsen kan vedhæftes som en ekstra fil sammen med din ansøgning og dit CV.
Som regel er det en god idé at liste nyere og relevante certifikater på dit CV, medmindre de er udløbet eller hvis det i kraft af din erhvervserfaring antages, at du er i besiddelse af disse certifikater. Vær opmærksom på ikke at bruge for mange forkortelser eller fagjargon, når du beskriver dine certifikater. Sørg for at være professionel og oplys certifikaters og institutioners fulde navn.
Selv om indholdet givetvis varierer mellem personer, brancher og erfaringsniveauer, findes der en række generelle tommelfingerregler, når du lister uddannelsen på dit cv:
Hvis en formel uddannelse ikke danner grundlaget for din karriere, så findes der bedre måder end at lyve til at bevise, hvordan læring indgår i dit arbejdsliv. Du kan f.eks. lægge mere vægt på afsnittet om særlige kompetencer for at fokusere på de bløde og hårde færdigheder, du har tilegnet dig uden for klasseværelset. Mist ikke modet, hvis du er nødt til at springe uddannelsesdelen på dit CV over. Hvis du er kvalificeret til jobbet, så skulle det tydeligt fremgå af din erhvervserfaring, dine kompetencer og hele præsentationen af dit CV.
Eksempel 1: Standard
Københavns Universitet, bacheloruddannelse i spansk
September 2005 - maj 2009
Eksempel 2: inklusive en uafsluttet grad
Århus Universitet
Opnåede 40 point i bacheloruddannelsen i engelsk
September 2008 - maj 2009
Eksempel 3: flyt datoen
Københavns Film- og teaterskole, skuespilleruddannelse
September 2013 - juni 2015
København
Eksempel 4: igangværende uddannelse
Handelshøjskolen i København, HA(it.) - Erhvervsøkonomi – informationsteknologi
Januar 2016 – nu
Eksempel 5: fysioterapi
VIA University College Århus
Professionsbachelor i fysioterapi/fysioterapeut
Marts 2017
Det kan være fristende at skrive mere om uddannelse på dit CV, men vent med at give detaljerede informationer om din uddannelse til jobsamtalen.
Formålet med CV’er er at formidle meget information med så lidt tekst som muligt. Dette gælder især uddannelsesdelen. Normalt er navnet på skolen og uddannelsesforløbet nok for at personalechefer forstår, hvad din uddannelse indebærer.
Sammenfat din uddannelse med så få ord som muligt på CV’et. Din baggrund og dine kundskaber baner vejen til jobbet.