Google topper virksomhedslisterne på så mange områder, så det ikke er nogen overraskelse, at virksomheden regnes til en af de bedste arbejdsgivere på Glassdoor. Google modtager over 2 millioner ansøgninger om året, og det er sværere at få job hos Google end at få en studieplads på Harvard.
Google berører flere dele af vores liv, end vi er klar over, og variationen af job hos Google er næsten lige så stor som mangfoldigheden af tanker. Så hvordan skriver man et Google-cv, der viser din evne til at tænke ud af boksen?
Da Google fokuserer på innovation, er individuel ekspertise velkommen og belønnes som en integreret del af den samlede teamindsats, og der findes ikke noget som en typisk "Google"-medarbejder. Google værdsætter folk med "T-formet" erfaring – dvs. dybtgående viden inden for et bestemt område samt en bred forståelse af mange andre. Recruiterne hos Google er vant til at se ud over det grundlæggende i hver ansøgning, men det er stadig op til hver enkelt ansøger at give dem et fingerpeg om, hvad der ligger bag. Google har endda udgivet en fantastisk vejledning i cv-skrivning.
Et kortfattet cv, der opsummerer essensen af din individualitet, er ikke let at skrive på én side. Google foretrækker, at cv'et er så kort og præcist som muligt. Så hvordan kan du give dig i kast med at oprette et cv, hvor du fremhæver dine innovative højdepunkter? Et job hos Google er et ti-siders essay værd, men målrettet korthed er det, der vil hjælpe dig med at få jobbet.
Denne vejledning samt vores eksempel på et cv og cv-skabelon, gør rede for følgende:
Som nævnt findes der ikke være ét ensartet cv til et job hos Google, da hver enkelt ansøger har sin egen hemmelige opskrift, når de skriver et cv til Google, men der er en række fælles temaer i hver succesfuld ansøgning. Google plejer at se ud over traditionelle parametre, og det er her, du bliver bemærket (eller får det frygtede afvisningsbrev).
Din evne til at lære på jobbet bør have en fremtrædende plads i dit cv, f.eks. at du kan sammenføre forskellige information og nå frem til til tider overraskende konklusioner. Ethvert velskrevet cv til et job hos Google vil indeholde aspekter af en udvikling, der bærer præg af vækst og opdagelse.
Du skal have erfaring med at lede et team, både på toppen og i baggrunden, når andre er bedre kvalificerede til bestemte opgaver. Fælles ansvar for problemer og ydmyghed over for andres idéer er centrale elementer i virksomhedens etos. Dygtige mennesker, der gør det, de er bedst til, vil sikre gode resultater.
Ekspertise er stadig vigtig, men Google er mest interesseret i, hvad du gør med din viden. En fremragende gennemsnitskarakter nytter ikke noget, hvis du ikke kan træffe en god beslutning i kampens hede.
På dit cv skal du vise, at du kan lære, lede folk omkring dig og overføre din erfaring til dem.
Her er Googles gode råd om cv-skrivning på deres karriereside - med deres egne ord:
Cv’et til en stilling hos Google skal være skræddersyet præcist til den pågældende stilling. 1. Det hjælper dig med at overvinde det djævelsk smarte Google ATS (havde du forventet andet?) og 2. Det gør det nemt for din fremtidige chef at vurdere dit potentiale. Alle afdelinger hos Google er forskellige, så skriv dit cv så detaljeret som muligt.
Selvom cv'et bør være så individuelt som muligt, skal ethvert eksempel på et cv indeholde følgende afsnit:
I de følgende afsnit går vi nærmere ind på disse emner.
I de fleste tilfælde er det omvendt kronologiske cv det bedste cv-format til at ansøge om en stilling hos Google. Idéen er at imponere ansættelseschefen eller recruiteren med dine vigtigste arbejdsgivere og tidligere projekter. Der er ingen tvivl om, at din erhvervserfaring kan have enorm indflydelse på ansættelsesbeslutningen hos sådan en prestigefyldt virksomhed. Det er vigtigt at bemærke, at ansættelseshistorikken står central i denne type af cv-format og det meste af pladsen i cv'et er afsat til det. I vores eksempler på cv’er kan du se, hvordan dette cv-format ser ud.
På den anden side kan et funktionelt cv (som sætter fokus på kompetence- eller projektafsnittet) også være et godt valg til et cv-format til ansøgning om et job hos Google. Det funktionelle format er fantastisk til nichespecialister eller meget tekniske specialister. Hvis du f.eks. er ekspert inden for AI/ML, kan det give rigtig god mening at uddybe disse færdigheder. Bemærk dog, at du kan opnå det samme, hvis du har deltaget i AI/ML-projekter eller arbejdet i virksomheder, der er specialiseret i denne programmeringstype.
I sidste ende er det din beslutning, som du skal tage baseret på din egen karriere og historie. At vælge et format til et cv er et personligt valg. De fleste ansøgere vælger sandsynligvis det omvendt kronologiske format (som også er grundlaget for de fleste af vores eksempler på cv’er). Det er sandsynligt, at du har arbejdet hos en virksomhed af lignende størrelse. Så det er nok en god idé at fremhæve din seneste ansættelse.
Det næstvigtigste kriterium for format og cv-skabelon, når du ansøger om en stilling hos Google, er, at både formatet og skabelonen er klart og let at læse. Ansættelseschefer er ikke imponerede over en smart skrifttype eller en smule farve. De ser ud over det overfladiske og fokuserer kun på det, du har skrevet. Hvorfor risikere at distrahere dem?
Vores moderne cv-skabeloner passer til alle teknologifagfolk og kan være lige nøjagtig det elegante design, du har brug for for at skille dig ud i et designbevidst teknologimiljø. Hvis de moderne cv-skabeloner ikke tiltaler dig, kan du også se på vores andre cv-skabeloner. Vigtigst af alt er, at du ikke sender et cv med dårlig formatering i et Word-dokument, der ser ud som om et barn på fire år har lavet det.
Mens vi dykker dybere ned i at skrive din profiltekst i eksemplet på et cv nedenfor, skal du først huske en vigtig regel: Din profiltekst skal bære præg af "googliness" i enkelte korte sætninger.
Ja, det er et rigtigt ord. Uanset om dit cv til en stilling hos Google fremhæver din lidenskab, drive, iværksætterånd, kreativitet eller udholdenhed, så bør du alvorligt tænke over, hvad “googliness” betyder, før du begynder din rejse mod en karriere hos Google. Byg dit cv op omkring det, og start med elevatortalen i profilteksten.
Profilteksten giver dig mulighed for at nå ansættelseschefen på et meget personligt plan. Hvordan kan du hjælpe vedkommende og vedkommendes team med at præstere endnu bedre? Hvilket eksempel fra dit cv til Google kan du bruge til at fremhæve din udholdenhed og evne til at få andre med på dit hold? Hvilken kombination af kompetencer har du, som andre har svært ved at matche?
Find al den information, du kan på nettet. Google det. Undskyld...Øhm, host, host…
Til at begynde med skal du se, hvad de foreslår, at du læser. Tjek Googles virksomheds- og teamsider. Sæt dig ned med en kop kaffe foran deres YouTube. Abonnér på bloggen og forstå, hvordan Google tager sig af sine medarbejdere. Du vil kun forstå, om du passer ind (eller måske alligevel ikke), hvis du foretager din research og er ærlig over for dig selv. Ellers er din ansøgning måske bare et gigantisk spild af tid (det vil tage rigtig meget tid).
Se afsnittet med profilteksten fra vores eksempel på et cv til en stilling hos Google nedenfor.
Dynamisk projektleder med omfattende erfaring inden for leverandørstyring, kundesupport og optimering af kundeoplevelsen. Dygtig til at levere nyttige dataanalyser, fejlfinding og virksomhedssupport på tværs af stillinger. En alsidig holdspiller med en passion for at lære og udvikle sig i en organisation.
Der er ingen virksomhed i verden som Google, men det betyder ikke meget, hvis din ansættelseshistorik ikke er Google-værdig. Tænk over de historier, du fortæller, bak alt op med tal og kontekst, og sæt dig i din fremtidige chefs og fremtidige kollegers sted, når du læser dit eget cv.
Dit cv til en stilling hos Google skal læses, som om du allerede har alt, der kræves for at hive den pågældende stilling i land.
Her er ti forskellige scenarier for resultater, som du bør have med på cv’et:
Siger du de ting, der får dig til at virke som en uimodståelig fremtidig kollega? Du behøver kun at give en smagsprøve for at kunne starte en samtale, der kan fortsætte i interviewfasen, men du er nødt til at vise, at dette ikke er den slags samtale, en ansættelseschef kunne have med hvem som helst anden. At være lidt bedre end gennemsnittet er ikke nok. Dit cv til en stilling hos Google skal hjælpe dig med at skille dig ud af de rigtige grunde.
Nedenfor er et uddrag af ansættelseshistorikken fra vores eksempel på et cv til en stilling hos Google.
Projektleder ved Radius Kommunikation, København
Juni 2017 — Nuværende
Assistentprojektleder ved Carlsberg, København
November 2014 — Maj 2017
Googles jobbeskrivelser er nogle af de bedste i branchen. Det eneste problem er, at alle ansøgere har adgang til dem. Så når det handler om at beskrive dine færdigheder og kompetencer, er det ikke nok blot at efterplapre jobbeskrivelsen.
Her er de vigtigste tekniske færdigheder (og nøgleord til cv’et) for nogle almindelige stillinger:
Det kræver et nærmere kig for at se færdighederne bag færdighederne. For eksempel kan der stå, at du skal have erfaring med UI-design, men hvordan er UI-design anderledes hos Google? Hvilke projekter kommer du til at arbejde på? Hvordan passer du ind i UI-teamet? Hvilke specifikke færdigheder gør en UI-designer hos Google særlig god? Svar på disse spørgsmål, og du har foden inden for døren til en jobsamtale.
Nedenfor er kompetenceafsnittet fra vores eksempel på et cv til en stilling hos Google.
Når du konkurrerer med utallige andre velkvalificerede ansøgere om en stilling hos Google, skal du sørge for, at dit uddannelsesafsnit er på niveau med de bedste. Oplys, hvilke videreuddannelser og ekstra kvalifikationer, du har. Google lægger stor vægt på udvikling af sine medarbejdere, så det er et godt tegn at vise, at du er villig til at lære. Vær ikke bange for at tilføje en yderligere side, hvis din liste over certificeringer og uddannelse er meget lang - det er denne form for videreudvikling, der viser din passion.
Nedenfor er et uddannelsesafsnit fra vores eksempel på et cv til en stilling hos Google.
Bacheloruddannelse i kommunikation, Københavns Universitet
September 2010 — Maj 2014
Studentereksamen, Sct. Knuds Gymnasium, Odense
September 2006 — Juni 2010
Selvom der findes stillinger inden for alle tænkelige funktionelle vertikaler, er de mest almindelige stillinger stadig teknologi- eller designorienterede. Uanset hvilken stilling du har, vil du have en direkte eller indirekte indflydelse på disse områder, så du bør have dem med på dit cv, hvor det er muligt.