Eksempel på ansøgning Softwareingeniør

Brug dette eksempel på en ansøgning om en stilling som Softwareingeniør til at afslutte din jobansøgning og bliv ansat hurtigt – uden frustrationer eller gætter. Dette eksempel på en ansøgning er specifikt designet til stillinger som Softwareingeniør i 2024. Benyt dig af vores eksempelsætninger og professionelle formatering til at downloade den perfekte ansøgning på få minutter.
Redigér dette CV

Det bedste format til en ansøgning om et job som softwareingeniør

Ansøgningen om et job som softwareingeniør bør generelt omfatte følgende elementer:

  • Sidehoved
  • Hilsen
  • Indledning
  • Hovedtekst
  • Afslutning
  • Underskrift

Lad os tale om, hvad hvert af disse elementer indeholder.

Sidehovedet

I gamle dage kaldtes sidehovedet brevhoved. Det er trykt øverst på et tomt ark papir og indeholder afsenderens navn og kontaktoplysninger. Ja, det er rigtigt, vi plejede at indføre papirarkene i skrivemaskiner for at skrive forretningsbreve.

Teknologien har ændret sig, men formålet med sidehovedet er stadig det samme: det skal hurtigt fortælle den person, du skriver til, hvem du er og hvordan du kan kontaktes. Det bør have et flot design, eventuelt med et strejf af farve som iøjnefaldende kontrast til de efterfølgende tekstafsnit. Sidehovedet bør normalt indeholde navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Eventuelt kan du også medtage din jobtitel: f.eks. “softwareingeniør”. Almindelige postadresser betragtes nu om stunder som mindre vigtige end tidligere, men som regel er det godt at angive en adresse, medmindre der en grund til ikke at gøre det. 

Formålet med sidehovedet: Det viser hurtigt ansættelseschefen, hvem du er og hvordan du kan kontaktes, samtidig med at du profilerer dig med et visuelt “brand” og viser, at du har sans for detaljer.

Indledende hilsen

“Kære hr. (eller fr.)” fulgt af efternavnet og et komma, er den traditionelle form for den indledende hilsen i alle forretningsbreve. 

I e-mailens tidsalder er nogle regler dog blev lempet. Det anses for mere acceptabelt at bruge fornavne og hilsner som “Hej, NN” i den indledende hilsen. Men pas på ikke at være for uformel. Det er nok bedst at fordybe sig i kulturen af den virksomhed, du søger job hos, for at finde ud af, hvilket sprogbrug der er almindeligt for virksomheden at henvende sig med til offentligheden. Brug derefter samme formalitetsniveau eller mangel på formalitet i din ansøgning.

  • En af de vigtigste grunde til at skrive en ansøgning er at skabe en personlig forbindelse til ansættelseschefen. Men det bliver vanskeligt, hvis du ikke engang kender vedkommendes navn.
  • Det er godt, at du tager initiativ til at gøre dig ulejligheden at finde navnet på den rette person at kontakte.
  • Folk kan godt lide at læse deres navne og de fleste er mere tilbøjelige til at svare på en ansøgning, der er stilet til dem personligt.

Formålet med den indledende hilsen: Den starter på en professionel måde, som viser, at du har taget initiativ til at finde modtagerens navn samt hvor (u)formel tonen skal være.

Indledning

Det første afsnit bør være en fængslende indledning, hvor du nævner det job, du søger, og giver en oversigt over dine kvalifikationer. Det skal være skrevet på et energisk, livligt sprog, der tydeliggør, at du brænder for det, du gør. Ideelt set skal det få læseren til at sige: ”Hvad søren, den her person er god til at skrive.” Indledningen bør i det mindste få læseren til at læse videre.

Eksempel på en indledning, der kan tilpasses

Kære fr. Moberg,

Efter otte års erfaring med udvikling af software på e handelsafdelingerne hos to førende online modebutikker (med over 11 millioner besøgende om måneden i gennemsnit), håber jeg at kunne anvende mine færdigheder inden for webudvikling og systemarkitektur hos Copenhagen Software Solutions A/S.

Formålet med indledningen: Få læseren til med det samme at fokusere på dine mest overbevisende kvalifikationer, mens du vækker vedkommendes interesse for at fortsætte med at læse din ansøgning. 

Ansøgningens midterdel (hovedtekst) 

Nu hvor du har påkaldt dig ansættelseschefens opmærksomhed, er det tid til at levere varen. I midterdelens to eller tre afsnit skal du argumentere for, at du er kvalificeret til den pågældende stilling. Her gør du rede for din erhvervserfaring, de resultater, du har opnået i dit job, samt dine kvalifikationer på det faglige område. Her bør du fortælle en anekdote om, hvordan du engang har løst et stort problem til alle involverede parters tilfredshed. 

Formålet med hovedteksten: Beskriv, hvordan denne arbejdsgiver får gavn af dine kvalifikationer som erfaren, løsningsorienteret softwareingeniør.

Eksempel på en hovedtekst, der kan tilpasses

Størstedelen af min karriere har jeg brugt på at vedligeholde ESB-applikationer og sikre, at e-handels-backendserveren kører uden problemer. Jeg er dygtig til at forstå virksomheders behov og prioritere kundeoplevelsen, samtidig med at jeg holder øje med virksomheders budgetmæssige begrænsninger.

Efter at have pustet nyt liv i leverandørbasen i 2019 opnåede vi en omkostningsbesparelse på 13 % om året, samtidig med at vi reducerede fejl på hjemmesiden og kodningsfejl med 35 %.

Mit vægtigste projekt var design, udvikling og implementering af systemarkitekturen til en prisbelønnet virtuel butik, som gjorde det muligt for kunderne at sætte deres foto på vores produkter. Fra den indledende indsamling af systemkrav til design, kodning, test og udrulning var jeg ansvarlig for samtlige aspekter ved projektet. Programmet øgede den samlede omsætning med 18 %.

Før min beskæftigelse indenfor detailhandelen, arbejdede jeg 10 år i et softwarekonsulentfirma. Derfor er min tekniske erfaring ikke begrænset til udelukkende e-handel. Det har vist sig at være nyttigt i forbindelse med mange andre krav uden for detailhandelen. Jeg har indgående kendskab til Windows-, Unix- og Linux-platforme og behersker ni programmeringssprog (herunder C, C++, VB, Java, Perl og SQL).

Selvom min diplomingeniøruddannelse i softwareteknologi fra Aarhus Universitet er grundlaget for min karriere, har jeg siden benyttet enhver lejlighed til at udvide min viden om software og programmering og har taget over 60 onlinekurser og certificeringer. Det kan godt siges, at jeg i nogen grad er besat af at forbedre mine kompetencer inden for software.

Afslutning

Det sidste afsnit i ansøgningen om en stilling som softwareingeniør bør tjene som både en opsummering og en opfordring til handling. Ansøgningen skal afsluttes med en selvsikker og positiv bemærkning om at du ser frem til yderligere kontakt. 

Eksempel på en afslutning, der kan tilpasses.

Jeg ser frem til at høre om jeres udviklingsplaner og håber, at jeg i en jobsamtale kan få mulighed for at uddybe, hvordan mine færdigheder kan yde et positivt bidrag til jeres virksomhed.

Med venlig hilsen, 

Max Fogh-Andersen

Formålet med afslutningen: Afslut ansøgningen med en selvsikker bemærkning og en opfordring til handling, der tilskynder et begejstret svar fra ansættelseschefen.

Underskrift

Ansøgningen afsluttes sædvanligvis med en simpel ”Med venlig hilsen” efterfulgt at et mellemrum og dit navn. Det kan ikke skade at scanne din underskrift og indsætte den i ansøgningen, hvis det er muligt, selvom det ikke forventes i elektronisk korrespondance.

Byg dit CV på 15 minutter
Brug professionelle gennemprøvede CV-skabeloner, som følger de præcise 'CV-regler', arbejdsgivere leder efter.
Opret mit CV