At medtage fritidsinteresser på dit CV kan give din ansøgning præcis det ekstra personlige touch, som får dig inviteret til jobsamtale. Men undgå at fortælle alt for meget om dine fritidsinteresser på CV’et. Nogle hobbyer kan føre til at recruiteren arkiverer dit CV lodret.
Denne blog indeholder:
Det gælder om at tænke som en recruiter. De fleste arbejdsgivere søger kandidater, som har bløde færdigheder - f.eks. personer, der er opmærksomme på detaljer, villige til at påtage sig nye udfordringer eller gode til at kommunikere med et team. Samtidigt skal personen have specifik praktisk erfaring og/eller uddannelse.
Hvis dine fritidsinteresser indirekte stemmer overens med dette, kan du eventuelt medtage dem på dit CV. Fritidsinteresser kan også give et indtryk af din personlighed og energi, så dit CV skiller sig ud fra resten.
Sørg for ikke at være ligesom alle de andre, når du lister dine fritidsinteresser. Det sidste du ønsker er, at recruiteren ikke lægger mærke til dit CV. Derfor skal du nøje udvælge, hvilke fritidsinteresser du lister, så de passer til den stilling du søger.
Hvis du kun lige er kommet ind på arbejdsmarkedet og du vil peppe dit CV en smule op, kan du vælge at medtage dine hobbyer og interesser i form af en liste. Med andre ord: Brug én linje for hver hobby.
Det er dog sandsynligt, at du allerede har samlet en vis mængde erhvervserfaring og ikke vil spilde plads. I så tilfælde er det bedst at liste dine hobbyer og interesser sekventielt, som vist i eksemplet nedenfor.
Fritidsinteresser: Madlavning, rejse, læse kriminalromaner, køre cykelløb.
Interesseområder: Østasien, antikke møbler, sociologi.
Dine fritidsinteresser kan med fordel bruges til at fremvise sider af dig selv, som jobopslaget efterspørger. Alpint skiløb kan være et eksempel på at du kan fokusere under pres, mens holdsport og frivilligt arbejde understreger din evne til at samarbejde i et team.
Sørg derfor for, at der er en sammenhæng mellem de fritidsinteresser du lister og det, arbejdsgiveren efterspørger. Hvis du ikke kan skabe sammenhæng mellem f.eks. din knapsamling og en samtale, som eventuelt opstår under interviewet - bør du undlade at liste den.
Bemærk: Det er altid muligt, at listen over fritidsinteresser bliver et emne under jobinterviewet. Hvis personalechefen også synes om alpint skiløb, kan du føle dig tryg under samtalen. Vælg kun interesser, som du virkelig brænder for. Du behøver ikke at nævne fritidsinteresser på et CV; så hvis du ikke har en seriøs eller relevant hobby, er det bedre at udelade det på dit CV.
Dine fritidsinteresser bør genspejle færdigheder, som kan være nyttige i jobbet eller viser din personlighedstype. Skriv kort og præcist uden at overdrive. Begynd med at læse jobopslaget for at finde ud af, hvilke bløde kompetencer der indgår i stilllingen. Eksempler kan være:
Brug derefter et øjeblik på at matche disse kompetencer med dine fritidsinteresser. Lad os sige, at du synes om:
Her kan dit frivillige arbejde i spejderklubben f.eks. ses som erfaring i at uddelegere opgaver til et team af praktikanter. Eller måske du som spejderleder har stået for at organisere foreningens budget og regneark?
Prøv så vidt muligt at matche de efterspurgte bløde kompetencer med dine fritidsinteressers indhold.
Uanset hvor godt det er at give dit CV et personligt præg, er der en grænse, som du ikke bør overskride. Sørg for, at du ikke lister fritidsinteresser der virker smagløse, eller giver indtryk af, at de kan komme i vejen for din jobpræstation. Og du vil selvfølgelig heller ikke virke alt for pjattet. Her er nogle eksempler på fritidsinteresser, som du ikke bør anføre på dit CV:
Det kan være svært at finde ud af, hvad man egentlig har af fritidsinteresser. Derfor kommer her nogle eksempler på, hvilke fritidsaktiviteter du kan skrive på dit CV. Husk, at det ikke er en udtømmende liste, men blot inspiration.
Arbejdsgivere betragter balancen mellem fritidsinteresser og arbejdslivet som et aktiv på arbejdspladsen nu til dags. Hvis fritidsinteresserne på dit CV styrker og fremviser dig som en person, der er klar til at starte på sit drømmejob, så sørg for at medtage dem. Hvis du medtager fritidsinteresser på dit CV, bør de:
Selv hvis faldskærmsudspring er din måde at flygte fra jobbet på, kan det være nøglen til et fantastisk CV. Begynd med at sammenligne din liste over fritidsinteresser med jobbeskrivelsen. Når du har fundet tydelige overensstemmelser, så notér dem på dit CV for at øge dine chancer for at blive inviteret til jobsamtale.