En fagforening er en sammenslutning af lønmodtagere indenfor en bestemt branche, industri eller et fagligt område. Fagforeningen varetager deres interesserer indenfor løn, uddannelse og arbejdsforhold. Fagforeningens opgaver er bl.a. at repræsentere medlemmerne, når det kommer til overenskomster ang. løn, tillidsrepræsentantregler, overarbejde og arbejdstid. Normalt løses dette vha. forhandlinger, men skulle der komme uenigheder, kan dette også lede til kollektive arbejdskonflikter. Der gives individuelt hjælp og rådgivning til medlemmer, dette kan bl.a. være om:

• Uenighed med ens chef.
• En uberettiget fyring.
• Tvivl om hvor vidt arbejdspladsen lever op til regler omkring arbejdsforhold.
• Hjælp til videreuddannelse og jobsøgning.

Vi har samlet et overblik over de fagforeninger der findes i Danmark. Du finder listen herunder.

Annoncer her-bannere
ASE - A-kasse

ASE

Er hovedsageligt en a-kasse, men tilbyder også alternativ til fagforening. Prisen er inkl. a-kasse.

Business Danmark

Individualistisk fagforening og moderne a-kasse for alle med interesse for salg, marketing og rådgivning.

Det Faglige Hus - A-kasse & Fagforening

Det Faglige Hus

Paraplybrand for en række fagforeninger, a-kasse og forening for selvstændige.

Frie Funktionærer - A-kasse & Fagforening

Frie Funktionærer

Fagforening med fokus på funktionærer.

Krifa - A-kasse & Fagforening

Krifa

Danmarks 4. største fagforening. Arbejder bl.a. for en lønmodtagerlov og kæmper imod mobning.

Lederne - A-kasse & Fagforening

Lederne

Danmarks største lederorganisation. Henvender sig til chefer, ledere, kommende ledere og betroet medarbejdere. Har landets billigste kontingent på A-kasse og organisation.

3F

Danmarks største a-kasse og fagforening, med mange lokalafdelinger. Har overenskomster på flere arbejdspladser, end nogen anden fagforening.


Mangler der en fagforening på listen? Giv os besked!


Der er nogen der mener at fagforeninger er noget der hører fortiden til og ikke har sin plads i 2014, hvor der bliver færre og færre arbejdere, og hvor røde faner og paroler er gået af mode. Men fagforeningerne har udviklet sig med tiden, og de har uden nogen tvivl stadig deres berettigelse i dagens samfund. Der er to gode, og vigtige årsager til at være medlem af en fagforening.

Bedre løn og bedre vilkår

Det er sådan i Danmark, at vi faktisk ikke har en lovbestemt mindsteløn. Det er noget mange ikke er opmærksom på. I mange andre lande er det politikerne der bestemmer mindstelønnen. I vores system er mindsteløn og andre goder som ferie, barsel, sygedage m.v. noget der er forhandlet i hus af de traditionelle fagforeninger i de såkaldte overenskomster med arbejdsgiverforeningerne. Man kan forestille sig, hvad det ville betyde hvis der ikke længere var nogen fagforeninger, der kunne forhandle arbejdernes vilkår. Er du ikke medlem af en fagforening, nyder du stadig godt af de overenskomster der bliver forhandlet på dine vegne og medlemsskabet handler derfor også meget om solidaritet og om at støtte op om det arbejde der gøres for at bevare og forbedre dine vilkår på arbejdsmarkedet.

Hjælp og støtte, hvis du kommer i problemer

En mere personlig fordel, som kan være nemmere at forstå er, at fagforeningen er til for at hjælpe dig hvis du kommer i problemer på din arbejdsplads.  Det kan være en uoverkommelig sag for de fleste at stå alene mod en arbejdsgiver, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. Måske er man blevet fyret, og mener at det uretmæssigt, måske er man blevet dårligt behandlet af sin chef eller mobbet af sine kolleger, måske er man ramt af stress eller langtidssygemeldt. Dette er blot nogle få af de mulige situationer, hvor man kan få brug for og have glæde af sin fagforening.

Hvis du ikke har en fagforening til at støtte dig, vil du stå alene med problemerne og alene i kampen for retfærdighed og en mulig erstatning. Det det netop i en situation, hvor du som oftest er sårbar og uden det store overskud. Fagforeningerne har både juridiske og faglige medarbejdere der kan rådgive, mægle og kæmpe din sag, hvis det bliver nødvendigt. I første omgang vil de altid prøve at tale sig til rette med arbejdsgiveren eller arbejdspladsen, men de går også i retten for dig, hvis det kommer så langt. Så det er i virkeligheden et sikkerhedsnet af dimensioner, at være medlem af en fagforening.

Det behøver ikke kun at være i problemsituationer du kontakter din fagforening og beder om hjælp. De faglige konsulenter besvarer dagligt masser af spørgsmål om især ansættelsesforhold. Og vil du gerne have et ekstra og kyndigt blik på en ny ansættelseskontrakt f.eks., så kan du også sende den til din fagforening og få deres input.

Hvad med de gule fagforeninger?

For ikke så mange år siden var fagforeninger i Danmark enten noget med arbejdere og røde faner og klart politiske holdning, eller noget mere specialiseret. F.eks. en fagforening kun for arkitekter, kun for ledere, eller kun for bibliotekarer, blot for at nævne et par få eksempler. I dag ser billedet noget anderledes ud. Der opstod for år tilbage en række såkaldte ”gule fagforeninger” (de kaldes sådan fordi de ikke er politisk funderede, og dermed ikke er hverken røde eller blå), som dels udmærker sig ved at være betydeligt billigere end de traditionelle fagforbund, men som også adskiller sig del ved at være for alle (man behøver ikke have en bestemt uddannelse eller et bestemt job for at bliver medlem), og dels ved ikke at deltage i overenskomstforhandlinger.

Så de gule fagforeninger er for dig, der ikke går så højt op i solidaritetsfølelsen, men til gengæld godt kan lide tanken om personlig frihed. Du får stadig den juridiske bistand og arbejdsfaglige sikkerhedsnet, men naturligvis ikke den dybt faglige viden om lige dit specielle arbejdsområde.

Hvor mange penge kan man spare ved at skifte fagforening?

Der er ingen tvivl om at de nye, såkaldte gule fagforeninger har fået så stor tilslutning de senere år pga. deres lave pris. I et samfund der er i finansiel krise er mange familier og enkeltpersoner hårdt økonomisk pressede og kigger efter alle steder, der kan spares i budgettet. Nogen vælger helt fagforening fra, men som nævnt ovenfor, kan dette være ret så risikabelt, skulle man være uheldig at havne i en svær arbejdsmæssig knibe. Men derfor vælger mange at kigge på pengepungen og vælge den billigste løsning. Sammenligner vi priser, så ligger de dyreste fagforeninger med et kontingent på omkring 6-7.000 kr. om året, hvor de billigste ligger omkring 1-1.200 kr. Det er med andre ord ikke så lidt man kan spare ved at se stort på traditionerne.

Faktisk viser flere undersøgelser at mange danskere stadig går ind for den solidariske holdning omkring fagforeningerne og gerne ville være med til at støtte overenskomstarbejdet. De har bare ikke råd til det, så hvis de traditionelle fagforeninger kunne sænke priserne og konkurrere med de gule, ville billedet se noget anderledes ud.