En a-kasse, forkortelse af arbejdsløshedskasse, er en organisation der tilbyder medlemmer en forsikring mod ledighed. Dette sker ved at kunne udbetale dagpenge, når du er arbejdsløs. A-kassen står ikke kun for at udbetale dagpenge, men administrer også flere offentlige love og regler inden for området, samt udfører flere lovbestemte opgaver. En a-kasse hører typisk, men ikke altid, sammen med en fagforening.

For at a-kassen kan udbetale dagpenge og evt. andre ydelser, skal den være statsanerkendt. For at opnå dette, skal a-kassen opfylde en række krav, bl.a. minimum have 10.000 medlemmer, opfylde en række vedtægtskrav, samt være fagligt eller tværfagligt afgrænset for lønmodtagere og/eller selvstændige.

Vi har samlet et overblik over de a-kasser der findes i Danmark. Du finder listen herunder.

Annoncer her-bannere
ASE - A-kasse

ASE

Har særlig fokus på selvstændige. Tilbyder også alternativ til fagforening for lønmodtagere.

Business Danmark

A-kasse for alle med interesse for salg, marketing og rådgivning. Tilbyder også fagforening.

CA a-kasse

A-kasse for højuddannede indenfor business: ledelse, økonomi, kommunikation, HR mv.

Det Faglige Hus - A-kasse & Fagforening

Det Faglige Hus

Paraplybrand for en række fagforeninger, a-kasse og forening for selvstændige. Tilbyder også fagforening.

Frie Funktionærer - A-kasse & Fagforening

Frie Funktionærer

A-kasse med fokus på funktionærer. Tilbyder også fagforening.

Krifa - A-kasse & Fagforening

Krifa

Danmarks 3. største a-kasse for både lønmodtagere og selvstændige. Tilbyder også fagforening.

Lederne - A-kasse & Fagforening

Lederne

Danmarks største lederorganisation. Henvender sig til chefer, ledere, kommende ledere og betroet medarbejdere. Tilbyder også fagforening.

MA a-kasse

A-kasse for højuddannede. Specialister indenfor: humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, it, kommunikation, sundhed, psykologi og pædagogik.

3F

Danmarks største a-kasse og fagforening, med mange lokalafdelinger. Har overenskomster på flere arbejdspladser, end nogen anden fagforening


Mangler der en a-kasse på listen? Giv os besked!


Undersøgelser viser at mange især unge vælger a-kassen fra for at spare det nogle gange dyre abonnement væk, hvis pengene er små. Det kan simpelthen også være fordi de ikke helt ved hvad de skal bruge en a-kasse til. Sandheden er, at det er farligt ikke at være medlem af en a-kasse. Der er ikke mange der sidder sikkert i deres job nu om stunder og alle risikerer at havne i en situation uden job. Er du ikke medlem af en a-kasse, står du som arbejdsløs pludselig uden indtægt og dermed uden mulighed for at betale regninger, dække madbudget, osv. Man kan ikke modtage dagpenge, hvis man ikke er medlem af en a-kasse og har været det i 12 måneder inden ledigheden. Nogen siger at så kan man bare få kontanthjælp, men dels er det et meget lavere beløb man kan hæve på den konto – kontanthjælp er ren overlevelse, og dels er der mange der ikke er opmærksom på, at man faktisk ikke er berettiget til kontanthjælp hvis man ejer noget af værdi.  Det vil sige at du først skal sælge dit hus eller lejlighed, bil, sommerhus osv. og alligevel kan du ikke få kontanthjælp, hvis du har en ægtefælle eller samlever, der tjener for meget. Så for ens egen økonomiske sikkerheds skyld, er det altid en god idé at melde sig ind i en a-kasse.

Heldigvis er det sådan i dag, at konkurrencen mellem a-kasserne er vokset gevaldigt og hvor a-kasserne før i tiden var tilknyttet fagforeninger og selv kunne fastsætte høje abonnementspriser, så er markedet åbent i dag og flere og flere vælger frie, uafhængige a-kasser, der er apolitiske og meget billigere. Der er altså mange penge at spare på a-kasser og derfor ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at give sig selv det økonomiske sikkerhedsnet en a-kasse er.

Bliver du eller er du ledig og er tilknyttet en a-kasse på dagpenge, er du forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du er også forpligtet til at søge og dokumentere jobs hver uge. Til gengæld hjælper a-kassens konsulenter dig også i denne proces. Du kan få hjælp til ansøgninger, CV-skrivning og generel sparring på jobsøgningsprocessen. Du har som en ikke uvæsentlig ting ret til 6 ugers betalt kursus, når du er på dagpenge, hvilket er en unik mulighed for at dygtiggøre dig og øge mulighederne for at komme i job igen.